Jørgen om vestjysk mørke - TIL DIG

- læste lige det her fantastiske Leth-citat i ellers noget håbløs bog, Det er et magisk øjeblik lige nu. Jørgen Leths liv med cykelsporten - mens du står og rasler med kaffemaskine, det er talt direkte til dig:

"Flandern minder mig om Vestjylland. Vinden, som suser af sted hen over åbne, flade strækninger. Forstyrres ikke bakker og dale. Den hamrer af sted, indtil den rammer en gruppe træer, som den snurrer og bruser i, inden den haster videre. Hen over landskabet sætter det sine tydelige aftryk. Flandern og Vestjylland læner sig mod øst, presset af vestenvindens insisteren.
  Men mest af alt er det mørket. der findes østjysk mørke og vestjysk mørke. I Vestjylland er der mørkt ligesom i Flandern. Mørket forstærkes af brune pløjemarker, rækker af forblæste træer, huse, som dukker sig, og den slags. Det er, som om de mørke efterårs- og vinterdage er en tand mørkere i Vestjylland. Østjysk mørker er mindre tungt. Mere poppet, omend det kan være tungt nok, det er ikke dét. vestjysk mørke er bastant. Det har selvtillid. Det insisterer på at være mørkt. Det er diabolsk, og det er truende. Det er det samme mørke man finder I Flandern."

Lille mørkesang

dot dot dot det mørkner

nu nul dut, det mørkner

dit og dat - det mørkner

DYT! DYT! DYT! DET MØRKNER

Aarhus by, nat

her er
lige så
ustedsspecifikt
mørkt
som min fremtid
i dansk film
efter min
mislykkede
prøvefilming
til Århus by Night
i sin tid og
til stadighed

Overfladisk nattetanke

Mørke er skrupforvirret og rastløs overflade, der farer rundt i luften og ikke aner sine levende råd: hvor i alverden bør og skal jeg befinde mig? - belyst og dagklar virkelighed er overflade, der let snorkende (prøv at lyt efter, ja, den summen dér) omsider har mistet bevidstheden. Dybde er en pige, der hedder Debbie, der altid lige er gået og i øvrigt ikke værd at samle på; hør, hvor hun runger, det er den dybe, depri tone lige under overfladens snorken og (når den er mørke) hvislen. Pigen, du holder i hånden, siger med tegnsprog for begyndere sig selv, ligesom du dig, og mellem jeres hænder er mørket i sit es.

snevit 5

i mørket er alle snefnu
g rå


PS
Jeg er udmærket klar over, at jeg burde sætte mig ned og skrive forbandet poesi i en forpulet poesibog omsider og endelig i stedet for tankeløst at spilde blogplads, planeret ud til prægtig polemik mod præmieidioter, på krystalkneppende snelyrik, jeg er udmærket klar over det.