fredag den 22. december 2017

Blowing in the Vind

Mens jeg sad og ventede i Cinemaxx på Fisketorvet på de øvrige biografgængere, læste jeg min medredaktør GENNEM NU TI ÅR Christian Vinds julebog, UDTOG 2, skrevet på et månedslangt ophold på San Cataldo, og klart et hovedværk i San Cataldo-litteraturen (den eksplicitte såvel som implicitte, poetiske såvel som prosaiske), som han omhyggeligt distræt vandrer rundt og iagttager og arbejder og laver ingenting og fortæller anekdoter og og beskriver ting, han har set, og forbinder linjer mellem dem og i det hele taget bare udvider og forfiner og fordyber verden langt mere gennemgribende end nogen stjernekrig. Her er han i klostret faldet over en æske:

"Jeg kigger længe på en lille metalæske, kun få centimeter stor, hvor der i det faste låg sidder et foto af en poserende maler i frakke,d er står selvbevidst med palet og en lang pind ved staffeliet og kigger sig over skulderen. Bag ham foran en høj portåbning står en anden herre i skjorte, slips og vest. I æskens bund ligger svøbt i en fin knipling et lille stykke af en guldkæde. På et aflangt stykke linjeret papir er der med fyldepen skrevet koden: 4. 28. 15. 48. Jeg vender og drejer æsken i hånden og stiller som Piet van Deurs i tv-programmet, da jeg var dreng, det helt rigtige spørgsmål: "Hvad er det?". Men afbryder så min undersøgelse lige så pludseligt, som den startede, , og svarer ikke mig selv, tilfreds med min ikke-viden. "

Billedresultat for vind udtog II

- bogens cover

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar