Viser opslag med etiketten Udtog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udtog. Vis alle opslag

fredag den 22. december 2017

Blowing in the Vind

Mens jeg sad og ventede i Cinemaxx på Fisketorvet på de øvrige biografgængere, læste jeg min medredaktør GENNEM NU TI ÅR Christian Vinds julebog, UDTOG 2, skrevet på et månedslangt ophold på San Cataldo, og klart et hovedværk i San Cataldo-litteraturen (den eksplicitte såvel som implicitte, poetiske såvel som prosaiske), som han omhyggeligt distræt vandrer rundt og iagttager og arbejder og laver ingenting og fortæller anekdoter og og beskriver ting, han har set, og forbinder linjer mellem dem og i det hele taget bare udvider og forfiner og fordyber verden langt mere gennemgribende end nogen stjernekrig. Her er han i klostret faldet over en æske:

"Jeg kigger længe på en lille metalæske, kun få centimeter stor, hvor der i det faste låg sidder et foto af en poserende maler i frakke,d er står selvbevidst med palet og en lang pind ved staffeliet og kigger sig over skulderen. Bag ham foran en høj portåbning står en anden herre i skjorte, slips og vest. I æskens bund ligger svøbt i en fin knipling et lille stykke af en guldkæde. På et aflangt stykke linjeret papir er der med fyldepen skrevet koden: 4. 28. 15. 48. Jeg vender og drejer æsken i hånden og stiller som Piet van Deurs i tv-programmet, da jeg var dreng, det helt rigtige spørgsmål: "Hvad er det?". Men afbryder så min undersøgelse lige så pludseligt, som den startede, , og svarer ikke mig selv, tilfreds med min ikke-viden. "

Billedresultat for vind udtog II

- bogens cover

torsdag den 29. december 2016

Mandelgaveperfektion (forsinket)

Min Hvedekorn-medredaktørs Christian Vinds lille bog Udtog - digressiv rejsedagbog fra et storøjet trip til Holland og Belgien - er den perfekte mandelgave: Skarpsindig og absolut charmerende og strengt situeret vidtløftighed, et klip fra Bruxelles om en fælles helt:

"I DADA-rummet er der ni Merz-collager i små private guldindramninger, som giver dem en aura af perverse antikviteter. Merz-collage nr. 235 hedder Den Haag. På en collage fra 1925 står der I.K. Bonset i falmet offset. Forsøger at kalibrere synet. Er det muligt i tanken at hente opdateringer, forny skraldet, udskifte bolchepapiret med et Snickers-chokoladepapir eller den kvadratiske After Eight med guldur på? Kunne jeg i stedet for tændstikæsken indsætte et brugt taletidskort, uden at miste for meget betydning i oversættelsen? Måske jeg endda ville være god til at formidle kunst til børn? Jeg er særligt glad for at se to sjældne kvadratiske æsker 1x10 cm i indlagt træ og finér af Schwitters og Thijs Rinsema fra 1923, en står som privateje, den anden som værende i en Thom Mercuurs samling.
  I en udgivelse fra Bornholms historiske samfund fra 2002 læste jeg engang, at der efter (kunstsamleren (gennemgående person i bogen) LB) Herbert von Garvens-Garvensburgs død på marken foran ejendommen i Abildgaard ved Sankås, blev holædt en såkaldt "frasorteringsauktion" eller en slags loppemarked over det resterende bohave, som ikke var sat til slag på auktionerne i Stuttgart og København. Her købte boghandleren Edmund Andersen fra Rønne en æske af en ubekendt kunstner, som viste sig at være Kurt Schwitters' intarsia-æske, et tobaskskrin kaldet ANNA efter Anna Blume, fra cirka 1921. Boghandleren solgte skrinet i 1972, tilfældigvis samme år som Garvens' ejendom blev nedrevet og brugte pengene til en rejse til Afrika. Tobaksskrinet ANNA ejes i dag af Sprengelmuseet i Hannover, hvor jeg så det i 2012."