Smørrebrød, korrekt skåret

Jeg kom til helt at smadre opsætningen af Peter-Clement Woetmanns indtagende kærlighedsdigte om smørrebrød i Hvedekorn 4, 2015, opdager jeg alt, alt, ALT for sent, dvs. i dag, og jo bare fordi jeg glemte tilbagetjekke copy-pastingen fra en Messenger-meddelelse (tilbagetjek ALTID) og fejlagtigt troede,. jeg HAVDE sendt en korrektur til PC, dårlige, dårlige, DÅRLIGE undskyldninger! Her er digtserien, som den skal se ud, print venligts ud og (KØB BLADET OG) og lim den ind på side 5-6:

-->

Kærlighedsdigt #1

vi vågner som to 

nysmurte æggemadder

på et stejlende hvidt

et glitrende blidt

stykke sølvpapir

og det føles som om

følelserne ligger

som små klatter majo

i denne lysende dag

Kærlighedsdigt #2

du går ud på terrassen

ud under solen

nøgen som en radise

som jeg skær i tynde skiver

til sommersalaten i køknet

der er heller ingen

skyer

på himlen

agurken er grøn

rygeosten hvid

og dine øjne er hele tiden blå

Kærlighedsdigt #3

her et sted i danmark

har nogen lagt et hus

som altid griner fjoget

du samler urter

og kærtegn

nede ved vandet

jeg piller rejer

æg og kartofler

og lægger mit hoved

ind til dit hjerte

på samme måde

som rejerne

ligger på maden

og lyser

Kærlighedsdigt #4

jeg ved virkelig ikke

hvad jeg skal stille op

med roastbeef

peberrod

og ristede løg

andet end

at lægge det godt til rette

med remoulade

på det friske rugbrød

vi bagte i morges

Kærlighedsdigt #5

i nat

ku’ jeg ikke

tænke på andet

end stjerneskud

dit hår er strandsiv

og på toppen

af klitrækkens marehalm

kan man skimte

en østrigsk fyr

der suger saltvandet til sig

indtil bølgerne

igen bliver stille

fiskefileten

var stegt helt perfekt