søndag den 31. januar 2016

Smørrebrød, korrekt skåret

Jeg kom til helt at smadre opsætningen af Peter-Clement Woetmanns indtagende kærlighedsdigte om smørrebrød i Hvedekorn 4, 2015, opdager jeg alt, alt, ALT for sent, dvs. i dag, og jo bare fordi jeg glemte tilbagetjekke copy-pastingen fra en Messenger-meddelelse (tilbagetjek ALTID) og fejlagtigt troede,. jeg HAVDE sendt en korrektur til PC, dårlige, dårlige, DÅRLIGE undskyldninger! Her er digtserien, som den skal se ud, print venligts ud og (KØB BLADET OG) og lim den ind på side 5-6:

-->
Kærlighedsdigt #1

vi vågner som to 
nysmurte æggemadder

på et stejlende hvidt
et glitrende blidt
stykke sølvpapir

og det føles som om
følelserne ligger
som små klatter majo

i denne lysende dag

Kærlighedsdigt #2

du går ud på terrassen

ud under solen

nøgen som en radise
som jeg skær i tynde skiver

til sommersalaten i køknet

der er heller ingen
skyer
på himlen

agurken er grøn
rygeosten hvid

og dine øjne er hele tiden blå

Kærlighedsdigt #3

her et sted i danmark
har nogen lagt et hus

som altid griner fjoget

du samler urter
og kærtegn
nede ved vandet

jeg piller rejer
æg og kartofler

og lægger mit hoved
ind til dit hjerte

på samme måde
som rejerne
ligger på maden
og lyser

Kærlighedsdigt #4

jeg ved virkelig ikke
hvad jeg skal stille op

med roastbeef
peberrod
og ristede løg

andet end

at lægge det godt til rette
med remoulade

på det friske rugbrød
vi bagte i morges

Kærlighedsdigt #5

i nat
ku’ jeg ikke
tænke på andet
end stjerneskud

dit hår er strandsiv
og på toppen
af klitrækkens marehalm

kan man skimte
en østrigsk fyr

der suger saltvandet til sig

indtil bølgerne
igen bliver stille

fiskefileten
var stegt helt perfekt

1 kommentar:

  1. Der er et eller andet med æggemaden og gamle Johannes V. Her er der bare længere mellem snapsene.

    SvarSlet