- fra interview med Lars Lilholt i Journalisten (bedste ros af mit avisskriveri ever: digteragtigt! Tak, navnebror!) :
"Jeg skriver på ren fascination. Jeg har skrevet en
sang om Tycho Brahe, efter jeg så ham begravet i en kirke i Tjekkiet.
Jeg var fascineret af det møde. Det handlede om at finde ud af, hvilken
fætter han var. Det er en meget konkret beskrivelse, men det kan også
være mere ukonkret.
Livet er en lang række af tilfældigheder. Den røde
tråd i mit liv er den måde, jeg har tacklet de tilfældigheder på. Jeg
ved, at jeg har været flittig, og jeg har ikke regnet med at få noget
forærende.
Jeg holder tre aviser. Weekendavisen, Politiken og
Midtjyllands Avis. Det har jeg gjort i årevis. Jeg læser meget. Og så
har Weekendavisen lavet noget smart, en lydavis. Så når jeg kører i min
bil, hører jeg artikler fra Weekendavisen.
Jeg læser tit kulturjournalistik og bogtillæg. I
Weekendavisen har jeg svært ved at læse det, Lars Bukdahl skriver. Det
er for indviklet. Jeg kan godt lide nogle af de andre. Det er noget, der
ligger nemmere i munden og er mindre digteragtigt.
Mit råd til én, der vil skrive, ville være, at man skal komme lidt for sent i seng, drikke lidt for mange øl og sige ja mere end nej."
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar