Hør lige engang:
Når nu faktisk
det lykkedes
digteren at kon-
struere sig så
gloriøst og spek-
takulært udødelige
masker - cowboy,
onkel, den navnløse -
at skjule sin bluf-
ærdighed bag,
hvorfor i helvede
så bruge det meste
af en time på at
opmale og -måle
hans såkaldt
virkelige ansigt
på det efterladte
kranium, der for
hans skyld var
better off som fod-
bold i en skolegård
i motherfucking
Vangede (som er
en bog, ikke et sted),
hvabehar!?
torsdag den 7. januar 2016
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar