Rappende, skræppende bogreception

Der blev i går ved 18-tiden holdt reception for Scarykost på broen i H.C. Ørstedsparken for interesserede ænder og måger. Traktementet var mast citronmåne og smuldrende ciabatta-brød, humøret rekordhøjt og mere ublu kompetitivt end vanligt ved litterære receptioner; you should have been there - and maybe you were, i fugleham:

Meget mere Majse og et link til alt

Så alt for lidt af Majse Aymo-Boots overskønne og -onde tekst "Karnevalet på gågaden i Zürich" fra Reception 73, jeg fik citeret i min tidsskrifts-kommentar i WA Bøger i fredags, her er LINK til det hele, og resten af teksten fra, hvor mit citat-svar slutter (lidt under halvdelen i alt - copypstatet fra en pdf, det kommer måske til at se mærkeligt ud, men en triumf hver gang det overhovedet lykkes) -:

Ondt i humsenullet efter skabsbøsseri i Læderstræde. En østers med blondekant trækker sig sammen i en lille krampe under citronen. Og denne lille krampe, hvor vi ynker den, og hvor vi tillader den. Vi krammer vores lille hårede ven. Røgsignaler. Saltlakrids. Vi fik fisse. En ostemadsmetafor. Først klistret og gennemvædet, så rullet i puddersukker. Sådan et karneval er det. Karnevalet har været i Rom, har været i Paris, har været i Eiffeltårnet. Har været ved Canal Saint Martin, har været i Colette, har været i Berlin har været i Londoooon, har små fine runde humaniorabryster. En stroboskopmønstret paraply fra Missoni. Hunde strømmer til. Vi holder om en hudpølse. Vi går gennem en chokerende skov. Vi går gennem et kvarter. Vi drikker et glas vand. Vi elsker vand. Vi elsker alt, alt. Vi elsker alt, alt. Midt i karnevalet en fuldmoden camembert. Du godeste hvor vi elsker en fuldmoden camembert. Vi har vores røgfarvede nylonstrømper på. Vi sniffer kokain lige op af posen med spidsen af en Rukonøgle, vi vrider os på et leje af fyldte Lindt & Sprüngli-chokolader. Lyd af knækkende chokoladelåg. Vi skider en lort ned i et tilstoppet toilet i Norge og dækker den med wc-papir. Overalt har vi adgang til noget. Og er det ikke fint at det er sådan. Vi vil have flere forskellige ting. Klokken er 12.20 over det hele. Overalt sluger vi klatten, vi kan få den langt ned i halsen, vi lader den glide ned bag drøblen og køre frem og tilbage der. Nogen har taget en banan med til karnevalet. Så er bananen væk. Vi spadserer på tynde glas- og smedejernsben gennem plantelabyrinter. Så drikker vi noget mælk. Overalt flænser tænder i noget. Til alles fryd. Vi har overvundet både vores lyst og vores ulyst. Nu gælder kun følgende. Hinsides ulyst og lyst: karneval. Vi har alle sammen været på WC og tørret os til vi var helt rene. Sådan er karnevalet. Ingen rester af lort på lårene og fingrene og i kønsbehåringen. Vi elsker vores overmand. Vi har glemt en telefon. Hele tiden tager vi vores fingerring af og på, af og på. Der er ikke tale om kærlighed eller længsel. Ingen kærlighed eller længsel i karnevalet. Kun kærlighed til alt, alt. Vi slider og slæber og stønner fra morgen til aften i solen, i slud, tåge, klam gus, mildt vejr. Det er skønt. Det lyder helt som en strategi men der er ingen strategi. Det lyder som en livsform men der er ingen livsform. Virkelig glad. Vi gør det man beder os om, uanset hvor oprørske vi er gør vi hvad man beder os om på den ene eller den anden måde og i sidste ende, gentager: vi gør i sidste ende det man beder os om. Sprøjt af spyt og væske og guld. Midt i karnevalet en stor taske fra Hermès fuld af sammenkrøllede aviser. Fuld af ting der hører hjemme på højrefløjen. Små muntre blomkålsvækster om røvhullet, små brunkulsfornemmelser om anus, en trane synger, et skrig over piletræerne og karnevalet i mosen. Gurglen og hosten, fjer der kilder, et blødt gråt dun op og ned ad peniskroppen. Sølv, guld, Tipp-Ex fluid. En bi lander på en skulder.

Naja er omkring

Naja Marie Aidt, til dagligt og forbandet nok i eksil i Brooklyn, er i Danmark for tiden, er det vigtigt at gøre opmærksom på - lige før var hun vildt nok lærerkollega på Testrup en hel uge, lige om lidt, 22. august, optræder hun på Hovedbiblioteket til Litterær fødselsdagsfest med Frank, Aidt og Hall, lige nu ved jeg ikke præcist, hvor hun befinder sig, men hendes digteriske stemme kan og vil jeg fremkalde lige her, for i det nye nummer af tidsskriftet Reception, nr. 71, debuterer hun (akut redaktørjalousi!) en 15 sider (!) lang (del af en? det bør blive en bog!) digtsuite, betitlet "Gennem landskabet", en intens og glasklar system-remse-agtig sag om krig og kærlighed og fædreland, som et et dirrende pixeleret guldaldermaleri med folkevisemotiv eller noget, så hypnotisk begynder det, og hvilke scoop at falde over i et skide instituttidsskrift (bare fordi det ikke er mit instituttidsskrift, der er tidsskriftet for Instituttet for Poesi (min mor talte altid om sin arbejdsplads, Institut for Statskundskab på Århus Universitet, som "instituttet", så jeg synes ikke, man kan arbejde andre steder end på et institut)):

at lede
at lade sig lede

at føre
at lade sig føre

ind i den grønne skov

at bevæge
at lade sig bevæge

at følge
at lade sig følge

at holde
at lade sig holde

I et rødt værelse, røde forhæng

At lede nogen hen ad en ujævn vej
At føre nogen ind gennem en mørk port
At bevæge nogen med ord, latter
At følge nogen ud over isen
At holde nogen for nar

I den grønne skov, i et rødt værelse
På en gul mark hvor lærkerne synger:
Lærkerne synger over den gule mark
Røde forhæng i et rødt værelse, blafrende,
i den grønne skov, lugten af råd og jord

at synge
at lade sig synge

at lugte
at lade sig lugte

at blafre
at lade sig blafre

At lade sig lede fordi det er tvang/trygt
At lade sig føre fordi det er trygt/tvang
At lade sig bevæge fordi det er troskyldigt/tindrende
At lade sig følge fordi det er tindrende/troskyldigt
At lade sig holde fordi det er tilgivelse/trods
At lade sig synge fordi det er trods/tilgivelse
At lade sig lugte fordi det er tungsindigt/tirrende
At lade sig blafre fordi det er tirrende/tungsindigt



- fint billede af Naja med en vis pris (som jeg ikke har set før; hvorfor har jeg ikke set det før? fordi det ikke har været på forsiden af Politiken, som det burde have været).