Lars in vivo
"O
Spræng dog dine grænser,
f.x. - og erkend dit fine
jeg, når det er der.
Når du fx - fx med dine taster
sætter andres ord på print
Men, der skal være rav
- i dit røde hav,
blodet der pulses igennem
"årene" -; ikke luskes
i småmænds 13-karakter
vh Uf.
(skrevet med rødt bag på konvolut fra Magistrenes Pensionskasse, dateret 19.12.86)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Den hellige røvkløe.
SvarSletSå sidder man der i kirken i højstemt humør,
rejser sig på de rigtige tidspunkter for derefter med ophøjet pande, at sætte sig ned igen.
Der er meget højt til loftet i kirken og
så skal man også altid være så stille og troende, når man er i kirke.
Jo, det er fine forhold at være kirkegænger,
og præsten er også et meget fint menneske.
Et menneske der ved et og andet og alt muligt mellem himmel og jord.
Alt sammen meget fint og også lidt anspændt.
Specielt når man sidder der og bare ikke kan lade være med at spekulerer over om hvorvidt præsten er til S/M eller om han nu engang
ér bedst til missionær, hvilket ville ligge lige for, hm…
og pludselig midt i alle ens abstraktioner
kommer en ubekvem kløe i røven og man kan jo ikke rejse sig for at klø tilbage, men må pænt sidde og glide ens røv lidt frem og tilbage
på denne hellige kirkebænk, sveden pibler ned af ansigtet, man rødmer, hoster lidt kunstigt og kan ikke vente til at al denne opstandelse er over igen.
Røven klør stadig, man sidder stadig på bænken, i kirken, præsten prædiker, røven klør og
så sidder man der i kirken i højstemt humør med røvkløe placeret på en hellig bænk.
Jo jo, fint og anelse anspændt er det at være kirkegænger.