Psykedelisk halbal og dansende degn vs. kandiseret grønlangkål

2 fantastiske gode og positive litteraturnyheder sidste uge: Rasmus Halling Nielsens overgrundsdebut Tvillingerne, Samleren, og Mia Degners debutdigtbog En lodret drøm, Gyldendal, men sikke skandaløst sølle og sparsomt de er blevet anmeldt (i forhold til den automatiske litteraturnyhed: Jens Christian Grøndahls nye roman, som jeg nægter at huske titlen på (men jeg kan godt huske, at den er træls), og som velsagtens, og hvor jeg ikke gider undersøge det, er blevet anmeldt OVERALT)), især Rasmus Halling, som jeg fik frasnuppet mig i sidste øjeblik, glad telegram i Ekstra Bladet og træt patronisering i Flensborg Avis, det er kriminelt undervældende for sådan en boblende optur af en bog. Degner (debuteret af mig i Hvedekorn, stolthedsbugnen! Halling har Søndergaard/Thøfner æren for, forbandet nok) er det gået lidt heldigere for, hun er blevet tydeligt, ca. begejstret anmeldt af Zangenberg i Politiken og mig selv i WA, og så fik hun i går en halvkvædet tre stjerrners-prut af Erik Svendsen i JP, hvilket til hver en tid er hædersbevisning, når man skriver så punket og sårbart finurlige digte som det nedenfor citerede, men det er stadig ikke godt nok, for jeg har virkelig svært ved at se, at der er bedre nyheder end splinternye, sprudlende talentfulde digtere (og fordi Degner ikke er Forfatterskoleskolet og litterært miljønetværkende bliver hun ikke som Halling blog-anbefalet og FB-liket af jævnaldrende digtertyper, der ærlig talt godt kunne trænge til at udvide deres legeplads-horisont): 

Og så er der alligevel grænser for
hvor meget du kan tabe
jeg har allerede tabt det hele
for dig
der er kabler der krydses under linierne
det er en benhård balance
det er ikke en flænsen i hjernen
der går over
ligesom dig
det er en lodret drøm
en stille nat
man finder sig
selv
under sengen
der er nogle ting
der kun gælder
når man kan se dem
ude af øje
som man siger så
gælder det ikke
der er nogle mennesker
der kun gælder
når man kan mærke dem
inden i sig
som en varm eller kold fornemmelse
i fodsålerne
altså
man møder en mand i en park man
ønsker sig ham ikke man
forestiller sig det hele
alligevel
eller
man møder en mand i en park og livet
går videre
ligesom ham
man går selv andre veje
man kigger på sine skosnuder
på støv og sten og efteråret
hænger i
mandens hænder og flagrer efter ham
man elsker det hele fra starten man
hænger selv i et træ og dingler man
beslutter sig for at give slip på et tidspunkt og så
var det det

- fald også for Mia, anbefaler jeg!