Dårlige anmeldelser er dårlige anmeldelser og det er for dårligt? Godt nok!

Mathilde Walter Clark havde en rodet tekst om "Anmelderiets 9 fejlskud" i WA Bøger i onsdags, der oplistede følgende 9 måder, (især negative) anmeldelser kunne være dårlige anmeldelser på: Smagen (at anmelderen dømmer med sin smag, hvilket jeg ellers troede var definitionen på en smagsdom, som er det, en anmeldelse skal nå frem til at udstede, Clark mener i stedet, at dommen burde ske på "baggrund af en sober analyse, og ikke ud fra præmisser, der vedrører anmelderens smagsløg i det øjeblik, hvor værket tilfældigvis rammer dem", men det er altså de eneste præmisser, der findes og kan anvendes, for hvordan i alverden dømmer man om en bog er god eller dårlig ud fra en sober analyse!?), Hån (vender jeg tilbage til om et øjeblik, for her citeres jeg med navns nævnelse, men komisk er det unægteligt, at Clark henviser til Fox News, for hvis der er nogen der excellerer i hån, også af folks udseende (republikanernes formand som en Muppet-dukke fx), så er det da Fox' antipode The Daily Show), Lektor Blomme (korreksende flueknepperi, enig, enig), Paroler, dikta, dogmer og litterære love (her henvises vistnok også til mig, "Jeg har set anmeldere decideret bruge begrebet udstede licens til", men hallo, det begreb bruger jeg for SJOV, for nej, jeg synes heller ikke værker skal følge på forhånd udstedte litterære love, men der er unægtelig visser genrer og virkemidler, der misbruges langt mere massivt end andre og derfor på forhånd vækker langt større mistanke, men den mistanke er jeg altid glad for at dømme ubeføjet), Brug af begreberne "bred" og smal" (enig, det er noget værre vrøvl, men det sker hele tiden, og så må man konstruktivt/dekonstruktivt sætte begreberne i spil, men at "den stort anlagte episke roman og den drømmende, fabulerende litteratur", der er både-og og og hverken-eller, derfor bliver tabt på gulvet, kan jeg ikke få øje på, jf. fx salgs- og kritikersuccesen Hundehoved), Irrelevante sammenligninger (for mange prosaister bliver sammenlignet med Helle Helle, mener Clark, jeg mener, at for få prosaister bliver sammenlignet med Helle Helle), Illoyal brug af citater (her vil jeg gerne vende tilbage til punktet Hån, hvor Clark skriver: "I denne avis får vi for eksempel at vide af Lars Bukdahl, at Kristian Ditlev Jessen er en "Ud&Se-korrespondent" (JAMEN DET VAR/ER HAN! kun hvis man synes, at det er totalt til grin at være Ud&Se-korrespondent, og det synes jeg virkelig ikke, mens det synes Clark så åbenbart, er den faktuelle oplysning at betragte som hån), "en stor gennemsigtig badebold" og at Josefine Klougart (under overskriften "Bambi-style") "har en blond og blåøjet gazelle-fremtoning"" citatfusket er her, at badebold-citatet og gazelle-citatet ikke stammer fra anmeldelser af bøger af Ditlev Jensen og Klougart, men fra henholdsvis en føljeton-klumme om karikaturer og en Blæksprutte om den rigt illustrerede modtagelse af Klougarts debut), Tågetale og kliché (enig, enig),  Den litterære folkestemning (såmænd enig, men lige så lidt, som jeg gider mene noget, fordi alle andre mener det, gider jeg mener det modsatte af, hvad alle andre mener, fordi alle andre mener det. jf. mine meninger om Søren Ulrik Thomsen og Helle Helle), og jeg vil også meget hellere skrive gode anmeldelser af Mathilde Walter Clarks dårlige bøger, men de skal altså bare lige blive gode først.