Viser opslag med etiketten Manjana. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Manjana. Vis alle opslag

lørdag den 10. marts 2018

Håndskrift-top 5

Hvad sker der for, at der er skrevet med håndskrift i foreløbig 2 af forårets væsentligste poetiske manifestationer, både Harald Voetmanns Amduat og Lars Skinnebachs Teotwawki (hos Skinnebach er håndskriften på anden hånd, eftersom den er udført klassisk kalligrafisk af bogens illuminator og mere eller mindre digressive kommentator, Goodiepal)? - håndgribelig, helt konkret retro-autenticitet flashes med omhu.

Her er derfor en Top 5 over (helt eller delvist) håndskrevne danske poesiværker (Robert Corydons halv-hermetiske Caligrapoetica-bind er ladet ude af betragtning) - klart er Dan Turèll vores største og skønneste (og vs. især PL omhyggeligste og sirligste ) håndskriftpoet!

1. Peter Laugesen & Dan Turéll: Dobbeltskrift

2. Dan Turéll: Manjana (/ Here comes my 19th nervous breakdown)

3. Peter Laugesen: 72 håndskrevne sider

4. Ivan Malinowski: Kritik af tavsheden

5. Harald Voetmann: Amduat/ Lars Skinnebach: Teotwawki 

Billedresultat for dobbeltskrift

fredag den 14. juli 2017

Led i bund, Have-arkivarer, efter MANJANA nr. 3!

Fra Lars Movins usyret pragt-grundige bog om i den grad ikke kun Erik Liljenberg Synets galaxer. Maleren Erik Liljenberg

- om tidsskriftet Manaja - uredigeret af Liljenberg, Kristen Bjørnkjær, Wiliam Louis Sørensen, Dan Turèll og Peter Laugesen - som der vistnok udkom 2 numre af, vistnok begge i 1970:

"Uanset om den omtalte seance (med fælles automatskrift LB) hos Erik Liljenberg nu fandt sted i sommeren 1971 eller på et andet tidspunkt, så trak produktionen af det tredje nummer af en eller anden grund i langdrag. I juli 1971 sendte Dan Turèll følgende opmuntrende meddelelse til William Louis Sørensen: "manjana nr 3 ifølge pålidelig kilde langsomt undervejs (...)". Og i en håndskrevet note fra december samme år tilføjede han, at det tredje nummer nu lå klar, det manglede blot at blive trykt. Hvilket bekræftes af et omtrent samtidigt brev fra Peter Laugesen, også til Sørensen, hvori det hedder: "Manjana-materiale ligger her. Er du interesseret i det? Kan sendes, hvorefter du kan tilføje, stryge, ændre, udvide, hvad du vil, og returnere det/tage det med tilbage for trykning på Samsø-Posten." Men herefter sive omtalen af Manjana langsomt ud af kommunikationen, og det bebudede tredje nummer blev tilsyneladende aldrig færdigt - måske blandt andet fordi Laugesen i foråret 1972 blev fyret fra Samsø Posten, hvor det ellers havde været hensigten at trykke magasinet.
  "Det sidste egentlige nummer af Manjana lavede vi på Samsø," siger Laugesen i dag, "og jeg husker især nogle John Cage-inspirerede partiturer med afsæt i urenheder i papiret, som jeg selv lavede. det nummer nåede aldrig at blive trykt, det var på måske 100 sider. Det forsvandt for mig, men senere hørte jeg, at Henrik have havde fundet det originale eksemplar og indlemmet det i sin samling. jeg har dog aldrig set det"*

*Note ;
"En eftersøgning er blevet sat i gang i Henrik Haves arkiv i No, men indtil videre er det ikke lykkedes at finde råmaterialet til Manjana nr. 3."

Billedresultat for manjana dan turell

- tegning af Erik Liljenberg på Dan Turèlls kæmpe 1973-bog
(Laugesen (i e-mail til Movin): "Dan gjorde jo så hele til sit med den der bog. det var lidt irriterende")

Turélls definition af Manjana i note til den amputerede gendugivelse af den der bog i 1987:
"'Manjana' var en fælles betegnelse, en art intern 'Kilroy'-figur for en gruppe 'kunstnere' i starten af 70'erne - bl.a. Peter Lauegsen, Kristen Bjørnkjær, Erik Liljenberg og undertegnede. Manjana - spansk: i morgen - var os selv, hinanden, venner, kærester, pludseligt forbipasserende i fremmede byer og ukendte gader og et stadig nærværende fantom bag ryggen, i bevidstheden og i luften."

Movin:
"I 1991, da de forskellige medlemmer af Manjaan-gruppen havde arbejdet sig langt ud af deres individuelle spor, fik Dan Turèll sågar tanker om at gentoptage aktiviterterne fra dengang*. Men det blev aldrig."

*Note
"I et brev til Liljenberg (14.6.91) skriver Laugesen: "Manjana - jow. Dan er ved at gå i barndom, måske føler han, at han har været for lagt ude i det kommercielle. Jeg har det ikke helt på samme måde. Kristen er jo en stor kanon i TV- og kortfilmsbranchen, lever formodentlig tykt af at gnave konsulenthonorarer. Så hvis vi laver sådan noget igen, vil den jyske afdeling være den eneste, der hvad angår det væsentlige aldrig har flyttet sig en millimeter. HVIS et nyt Manjana så skal det osse være nyt."

(så mange gode Laugesen-citater fra breve (og mails) i Movins bog - kan slet ikke vente til Samlet Korrespondance udkommer ENGANG!)

søndag den 9. februar 2014

En krattemester er kradset af

Kunstneren Erik Liljenberg er død, 71 år gammel, han SKREV sine psykedelisk skarpe, minutiøst sværmende tegninger, var medlem af avantgarde-broderskabet MANJANA sammen med Peter Laugesen, Dan Turèll og (suk) Kristen Bjørnkjær og kreerede selvfølgelig det legendariske cover til Turèlls rasende MANJANA-monstrum:

Photo: Billedkunstneren Erik Liljenberg (15. december 1942 – 8. januar 2014) – R.I.P.!

I første halvdel af 1970‘erne var Erik Liljenberg en del af den såkaldte Manjana-gruppe – med Kristen Bjørnkjær, Peter Laugesen og Dan Turèll.

I 1973 kunne en af Liljenbergs karakteristiske prik-tegninger ses på omslaget af Turèlls bog “sekvens af Manjana, den endeløse sang flimrende igennem hudens pupiller” (Arena).

I 2001 fortalte Liljenberg i et interview om, hvor Manjana-begrebet kom fra:

“Det var et ord, vi brugte meget i den periode. Jeg havde været en sommer i Spanien sammen med Kristen Bjørnkjær og hans kæreste, og dér havde vi noget med, at hver gang, vi skulle et eller andet, sagde vi: ‘Arh, manjana – det kan vi gøre i morgen!’ På den måde opstod begrebet. Det var sådan en slags holdning til tingene. Det var også gennem Kristen Bjørnkjær, som jeg kendte fra Århus, at jeg mødte både Peter Laugesen og Dan Turèll. Da jeg kom til København, boede jeg i en nedlagt købmandsbutik i Wesselsgade, og jeg husker, at Dan kom og stillede sin cykel ude foran. Ellers husker jeg ikke så meget fra den tid – andet end at vi røg en masse tjald, inden vi gik i gang med at tegne og skrive. Dan og Peter var de mest skrivende. De bare skrev og skrev og skrev. Senere lavede de sådan noget med at sælge deres manuskripter per gram, eller hvad det nu var. Altså ligesom når man køber tjald, så købte man bare skrift i stedet for. Fyrre kroner grammet – eller nej, det var nok ikke så meget dengang, snarere ti kroner grammet.”

Samme sted fortæller Liljenberg, at prik-tegningen på omslaget af Manjana-bogen af en eller anden grund er gengivet spejlvendt. Årsagen kender han ikke.

(Interview-citat fra bogen “Onkel Danny fortalt – interviews”, red. LM & Steen Møller Rasmussen, Bebop, 2003.)

- Hvedekorns kunstredaktør Christian Vind er en storfan og var en god ven, og han hyrede Liljenberg som billedmager til nr. 2, 2009 - se bare

 

- denne pragtfulde prikken for vores øjne tager aldrig ende heldigvis!