fredag den 31. juli 2015

Lynanbefalinger, hader dem

I en aftentaxa på vej hjem fra DR-byen bad chaufføren mig, og vi var allerede på Bernstorffsvej, om at nævne de 10 bedste bøger fra de sidste 10 år som læseanbefaling, og den eneste titel, jeg i min forfjamskelse kunne komme på, var Kristian Bang Foss' Døden kører Audi (burde i det mindste også have nævnt Lars Frosts Smukke biler efter krigen ...)

I går i Fona 2000, hvor jeg havde indsamlet en stak billige, italiensk film af først og fremmest Fellini, bad ekspedienten mig om at anbefale en bog, han kunne købe som afskedsgave til en kollega, der havde sidste arbejdsdag og var litterært interesseret. Øh, bøh - der var flere folk bag mig i køen nidstirrende. Voetmann, Syner og fristelser, fik jeg fremstammet. Han bad mig skrive forfatter og titel ned, og nu er jeg bange for, at jeg skrev: Syner og lignelser, men det burde en kvik boghandler jo nemt gennemskue.

3 kommentarer:

  1. Alt tilgivet - Smukke biler efter krigen er jo faktisk faldet for 10års grænsen - AK.

    SvarSlet
  2. Du kaldte også Nordenhofs digtsamling for "det lette og det ensomme" i WA for et par uger siden, det kunne også gennemskues, men der er alligvel hulens til forskel på det lette og det nemme, - den forskel kunne måske inspirere til en helt tredje bog ?

    SvarSlet