Jeg har fulgt to FB-opdateringer siden i morges, mens jeg uden held har forsøgt at skrive en anmeldelse af Christina Hagens
Boyfrind, der var lige så letskrevet og selvfølgeligt spot on som Tue Andersen Nexøs præmature i Information. Den ene af mig selv og den anden af min ven Mette Moestrup, der har cirka lige så urealistisk mange venner, noget 2000 +, som mig, og 912 venner har vi til fælles. Her er min opdatering, medsamt kommentarer:
- her er Mettes opdatering, medsamt kommentarer (herunder hjerter):
Vågnede op og tænkte, at det alligevel er utroligt, hvor meget sært, Kristina Nya Glaffey, Maja Lee Langvad, Julie Sten-Knudsen og Olga Ravn har skullet stå model til her på det seneste, og jeg vil bare lige sige hep og tak for mod.
- 23 likes til Niels Franks Kritikerpris mod 43 likes til Mettes hep og tak til fire forfattere, der har "stået model" til uspecificeret meget sært (men jo ikke det samme sære; Sten Knudsen, Glaffey & Langvad har (frivilligt) deltaget i diskussionen om hvide, mandlige (og mest mærkeligt: heteroseksuelle) læsninger, Ravn har måttet forholde sig til sin mulige inhabilitet i en anmeldelse). At nogen diskuterer civiliseret med én om, hvad man mener (og om man er habil til at gøre det - hvilket jo sjovt nok både hvid mand- og anmeldelses-diskussionen handler om), er vel, hvad man skal og bør stå model til, hvis man vil diskutere noget som helst. Men hvis det endelig skal være, hvorfor kan jeg så ikke, som en anden af Mettes venner, også få hep og tak som en enkelt hane i den søstersolidariske kurv? For jeg synes ærligt talt også, jeg har stået model til meget sært som åbenbart den hvideste, mandligste, heteroseksuelleste (positive Glaffey- Langvad-, Moestrup- og, ok, negative Sten Knudsen-)anmelder i kongeriget (meget mere hvid og mand og heteroseksuel end Tue Nexø, der liker Mettes hep og tak, ja, jeg er) - og hvad angår forvrængninger af min identietskarnevalisme-term (som fx = nyliberalisme!?). Men her er svaret på Lene Wissings spørgsmål:
For os fremtræder du som en Colombus i den her debat, når du ikke vil se
på din egen position som en hvid, mandlig, heteroseksuel læser og
anmelder og på, hvordan denne position stiller dig i debatten. Når vores
bøger bliver udsat for dit eksotiserende blik, og vi som forfattere
bliver gjort til ’de fremmede’, oplever vi det som ’patriarkalsk vold i
den litterære intimsfære’.
Aj, jeg skrev en kommentar lige før, men nu er den væk?! Jeg skrev noget i retningen af, at nu var der 34 vs 53 likes, men det er nok forældet nu. Og at jeg havde liket Lars B's opdatering med Niels F, plus selvfølgelig lykønsket sidstnævnte. OG at min opdatering i dag ikke var ret meget møntet på dig, Lars, men mere var forundret over Jes Stein Pedersens, Bjørn Bredals og Hans Hauges forskellige responser på Julie, Olga, Kristina og Maja's ytringer - i ret så forskellige sammenhænge, ja, korrekt. Forhåbentlig kan disse brydninger mellem meninger på længere sigt betyde, at vi får et mere nuanceret begrebsapparat og vokabular til at tale om de her ting med. Jeg ved allerede nu, at jeg får noget klummeplads i Information i april, og så vil jeg prøve at udfolde noget af det, jeg i fællesbogstravlhedens tid ikke har kunnet få indfoldet i facebookformat. Kh MM
SvarSlet