torsdag den 24. oktober 2013

Hans Otto & hjernedigterne (er en brandny pigtrådsgruppe)

Fredag til lørdag er der Litteraturfestival på Vestjyllands Højskole i anledning af, eller er det omvendt, antologien Skriftserie for nye dansk litteratur # 2, redigeret af Hans Otto Jørgensen, som dejligt generationsgeneraliserende - fordi han tør og MÅ være generatiosngeneral - udnævner antologiens digtere, som alle læser op i morgen aften i Rådhushallen, til at være hjernedigtere - det ved jeg endnu ikke, som konkurrerende generationsgeneral, om jeg er enig i, det har jeg en hel, lang rejse til at tænke nærmere over, men det bliver sgu lidt mærkeligt i tre timer IKKE at diskutere den usynlige, LIGE NU eksploderende (nordjyske!) hjertedigter! Her program:

I forbindelse med udgivelsen af "Skriftserie for ny dansk litteratur, bind 2" inviterer Vestjyllands Højskole til festival den 25. - 27. oktober 2013!

Vestjyllands Højskoles litteraturfestival 2013 består af fem dele: 1) oplæsning ved de forfattere, som medvirker i skriftserien, 2) paneldiskussion om temaet hjernedigtere, 3) satellitlæsegrupper rundt om i Ringkøbing/Skjern kommune, 4) rundtur v/  Vigga Vangsgaard, 5) koncert: Nils Lassen on stage og 6) paneldiskussion om tidsskriftsscenen.
PROGRAM
Fredag
16.00-18.00  Ankomst, indkvartering
18.00-19.00  Aftensmad, velkomst og præsentation af program
20.00-23.00  Åbning af festivalen i Rådhushallen i Ringkøbing
Oplæsning v/ Peter-Clement Woetmann, Chresten Forsom, Rasmus Halling, Katinka My Jones, Lars Bo Nørgaard, Jonas Rolsted, Daniel Dalgaard, Olga Ravn,
Lørdag
08.00-09.30  Morgenmad
09.30-12.30  Paneldebat om udvalget i skriftserien
Oplæg v/ Kizaja Routhe-Mogensen, Lars Bukdahl, Asger Schnack, Linea Maja Ernst, Olga Ravn, Rasmus Halling, Peter-Clement Woetmann og Daniel Dalgaard
Ordstyrer: Hans Otto Jørgensen
12.30 Frokost
14.00-16.00 Satellitlæsegrupper på højskolen og rundt om i kommunen
16.30-18.00  Opsamling på højskole med Mette Steenberg, Nina Toudal Jessen og Hans Otto Jørgensen
18.00 Aftensmad
19.00 Rundtur v. Vigga Vangsgaard
21.30 Nils Lassen on stage
Søndag
08.00-10.00 Morgenmad
10.00-12.00 Paneldebat om tidsskrifter
Oplæg v/ Lars Bukdahl  (Hvedekorn), Asger Schnack (Cool), Jonas Rolsted (Den blå port), Peter-Clement Voetmann (xx-)
Ordstyrer: Selma Rosenfeldt-Olsen
12.00 Frokost og afrejse
Pris og tilmelding:
kr. 350,- for tidligere elever og studerende
Kr. 700,- for alle andre
kr. 75,- for enkelt arrangementer
Bus fra København til Vestjylland:
Busafgang fredag den 25.10 kl. 12.30 fra Ingerslevgade ved Københavns hovedbanegård direkte til festival i Vestjylland. Retur igen søndag den 27.10 kl. 13.00.
Pris tur/retur: kun 350,-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar