mandag den 26. august 2013

Fabrikkken genoptager sit fald - på norsk!

Amalie Smiths Fabrikken falder, der for længst var udsolgt for folraget, da den blev præmieret med Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris i sommeren 2010, er nu kommet på norsk! som Fabrikken faller, i en frivillig version af den ufrivilligt plakattilskårne, danske biblioteksudgave og kan købes i den smukt assorterede netboghandel Audiatur, til hvem Amalie har leveret denne åbenhjertige making of-krønike om den forunderlige bog:

 ‘Fabrikken falder’ er en bog, jeg udgav i 2010 – teknisk set var den min debut, da jeg skrev og udgav den, mens jeg ventede på svar, om Gyldendal ville udgive min egentlige debut ‘De næste 5000 dage’. Fabrikken falders skriveproces og udgivelsesmåde var en reaktion på en lang og lidt tung proces med den anden bog – både for mig selv med at skrive og redigere den og siden med forlaget, alt det der med at skulle antages og debutere. Fabrikken falder blev udgivet på Forlaget Emancipa(t/ss)ionsfrugten, som er et meget lille og dengang relativt nystartet forlag, som to af mine venner driver. Det betød, at jeg selv var involveret i hele produktionsprocessen. Vi trykte og samlede bøgerne i en gammel fabrikshal ude på det nedlagte Carlsberg-tapperi i København; meget passende et rum der lejes ud til kunstnere fordi fabrikken er faldet (eller flyttet). Bogen består af et hæfte med tryk på højresiden og løse, indlagte foldede A3-plakater. Den er en filmroman med 15 scener, og hver scene har en plakat med referencebilleder, som er googlet frem gennem søgning på nøgleord fra den pågældende scene. Plakaterne startede egentlig som et andet projekt – et plakatprojekt, hvor jeg i samarbejde med en grafiker Louise Hold Sidenius ville producere tekst-plakater til det offentlige rum. Jeg startede med at skrive teksten til plakaterne på Ishøj station, mens jeg var fanget i en s-togsforsinkelse husker jeg, men teksten voksede ud over plakatformatet lynhurtigt – den blev skrevet og redigeret på omkring tre uger og sendt i trykken ret kort tid efter. Der var noget fandenivoldsk over det, den skulle ikke læses af nogen. Jeg have fået så mange læsninger af den anden bog på Forfatterskolen, Fabrikken falder skulle bare af sted. Trykkeprocessen foregik på en Risograf, som er en form for gammeldags kopimaskine. Den kunne kun trykke en side ad gangen, så vi var nødt til at samle bøgerne i hånden. Plakaterne fik vi trykt på et billigt digitaltrykkeri i Aarhus og også foldet der. Produktionsprocessen blev i det hele taget en collage af forskellige tiders produktionsmetoder og en blanding af manuelt og maskinelt arbejde. Forløbet var ikke industrielt forstået som at alt arbejde var planlagt på forhånd – hvert trin i processen affødte eller umuliggjorde det næste, og vi ændrede planer flere gange undervejs. Det er et helt afgørende arbejde for mig at give en bog form, og det var virkelig lærerigt på den måde at være med i alle dele af processen, det var hårdt arbejde, men det var sjovt. Det sværeste er næsten at skulle overlade processen til nogle andre. Den udfordring har jeg i nogen grad taget op, nu hvor den genudgives i norsk oversættelse ifb.m. Møllebyens Litteratur Festival. Tegnestuen ELLER MED A har stået for produktionen, selvom vi har talt en hel del om formen sammen. Ret tidligt lå det klart, at bogen ikke kunne udgives på samme måde én gang til, den måtte genfortolkes grafisk og formmæssigt på samme måde som en oversættelse er en genfortolkning. Der var gået noget tid siden den første udgave, og i den tid opsamler en bog noget historie og nogle læsninger, den forbliver ikke uberørt. Der var fx sket det med den, at den var blevet opkøbt af et par danske biblioteker, som havde hardcoverindbundet den, og i den proces havde de limet bogblokken og plakaterne sammen i ryggen og skåret plakaterne op i siderne, dvs. at hver plakat kom i fire dele, på hovedet og bagfra. Det valgte vi at tage med videre i den nye udgave, hvor plakaterne indgår på samme opklippede måde og er hæftet i ryggen sammen med resten af bogen. Jeg tror, man kan sige, at Fabrikken falder er en bog, der suger alt muligt til sig – plakaterne er et visuelt billedarkiv, som teksterne har suget til sig på internettet, ligesom plakaterne også suger af teksterne. De forskellige formmæssige valg er også noget, bogen opsamlede hen ad vejen. Det er i høj grad en bog, der er leget frem – den er lavet af lyst, og fordi vi kunne lave den. Den er på den måde et produkt af nogle bestemte produktionsforhold, det er klart. Man kan sige, at den tillader sig at lege med de maskiner og rum, der står tilbage efter at fabrikken er faldet, på den måde har den en lethed, en sorgløshed over sig, som jeg ikke helt genfinder i mine andre bøger. Apokalypsen er ingen undergang, den er et visuelt blackout og en genfortælling af en drøm.»

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar