torsdag den 15. august 2013

Kun saksens autenticitet klipper jeg i flaget for

Det er helt wacked: De linjer, et mindretal NB, i det andet og klart bedste afsnit i Simon Tolsgaards Det er hyklerisk at sige fra (udkommer i morgen), der eksplicit (ved at sætninger afbrydes ved linjeskift) agerer ud- og afklippede fragmenter, som fx disse i afsnittets sidste mini-fragmentarium (mistænkeligt nok begynder linjerne næsten aldrig afklippet):

du bevæger dig som et barn til musikken, alle led i

jeg ringer lige til én, nogen begynder at riste til

huden er så smart på højre skulder, lover en lykkelig (kunne godt være en hel sætning, håber det er!)

den her gruppe bryder sig kun om det aggressive, ambitionen

det drejer sig om én nye bog, måske er den en smule for

hæftet til anlægget, jeg kæderyger og skifter hele tiden

deres eksplicitte ud/afklippethed kan jeg gladelig gå ind for, hvis det er en AUTENTISK ud/afklippethed. Hvis det er en SIMULERET ud/afklippethed, generer, irriterer, enerverer det mig overmåde (for så bliver det (åbenbart) fragment-kitsch). Men jeg kan jo imidlertid ikke vide, om klippetheden er autentisk eller simuleret, og selv hvis digteren, hvilket han forhåbentlig ikke kan finde på, spilder bønnerne, som man siger, er der jo ingen grund til at stole på ham, og jeg BURDE også, som født autenticitetsskeptiker, være fuldstændig ligeglad, det er fucked, og det er sgu i orden!


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar