Begravelsen
Stjernetime - i samarbejde med Anne Marie Ploug
U - U URUM - også i samarbejde med Anne Marie Ploug -
og det er først fremmest bare elementært fedt at se og læse en DANSK forfatter, der skriver (og samarbejder) direkte for tablet-skærmen: derudover synes jeg også, de tre vidt forskellige værker fungerer glimrende, i sig selv og som Prydsismer: Begravelsen er signeret Liv Mørk, Pryds' (og til tider også Morten Søndergaards) krimi-pseudonym, og er da også en art kriminovelle med sidevogne, en større tekst, hvor nogle mord begås og lidt uklart opklares, linket på én dødsannonce, og nogle mindre (stilistisk vidt forskellige) tekster linket på andre dødsannoncer (og navne i hovedteksten), hvoraf visse nært og nærmere opklarende er knyttet til hovedteksten og andre mere fjernt og uopklarende tilføjer sig. Det er i denne målrettede/distræte link-gennemfiltring af en pænt solid, temmelig velskrevet krimi-rutine, at Begravelsen kvalificerer sig som genuint og uroligt original. De to samarbejder med AM Ploug er begge overbevisende, stilige bud på iPad-billedbøger, en for børn, Stjernetime, med bright, abstrakte, nu og da animerede illustrationer: et barn forvandler sig purt og groovy til dit og dat, en for voksne, U - U, med tegnede/udklippede, kantede/knortede remse-ord, hvidt på rødt og helst med U: "DIT DU/ KRUMT/ GRUMT/ RUM". Begge tindrende tydelige i hånden.
Merete Pryds Helle skriver til DIG'et i digital - og ikke sjældent i ITALien. Buono!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar