fredag den 4. oktober 2013

Kulslået tvangsspejlingstræthed

Et grundlæggende - hvad skal man kalde det - optisk problem, der så også bliver et kunstnerisk (intensitets-)problem, i Kongskilde NS 5100 (og i mindre grad i Smukke biler efter krigen og Skønvirke), er det klassisk polemiske: at bruge alle sine kræfter på vrænge ad og forvrænge (og parodiere: endnu en halv krimi, come on) idioterne og idiotien og så helt rimeligt blive irriteret på sig selv over at bruge alle de kræfter og al den tid og alt det talent på idioterne og idiotien, og så bruger man demonstrativt så få kræfter og så lidt tid og så lidt talent som muligt, vrænger af sin vrængen ved at lavintensivere den: de skal i hvert fald ikke tro, idioterne, at man kommer op at køre over dem og deres I STEDET FOR AT LADE DEM/DET RAGE DIG EN HØSTBLOMST!

ELLER EN FERSKEN! René Jean Jensens klumme i Information idag, der slet ikke handler om bogen, stikker fint til den første selvgode, bedrevidende del af vrænge-processen:

Jeg så engang en dommedagsprofet sætte sig ind i en taxa, efter han havde talt længe om den snarlige undergang. Han satte sig ind og tog med noget, der lignede et lettet lille smil en fersken op af sin taske og bed til. Det var godt nok i en drøm, jeg så det, men det var helt i tråd med min mistro mod dommedagsprofeter, deres hensigter, deres selvtilfredshed. Man kan jo bare prøve at dommedagsprædike lidt selv for et udvalgt publikum, det er ærlig talt bekymrende, hvor befriende det er. Det opleves som en stafet. Man afleverer en depeche indsmurt i alverdens dårligdomme til den eller de omkringstående og kan velfornøjet sjoske videre. De står så til gengæld tilbage med depechen, en følelse, der næppe kan være ukendt for læsere af denne avis, for resten. Men hvad er egentlig problemet med den dommedagsprofet? Må han da ikke holde fri, må han ikke nyde frugt efter sin præstation? Joh, men måske skulle han have spist ferskenen under sin dundertale, det ville have kompliceret hans udsagn en smule, tror jeg, og måske også levnet tilhørere som mig (nærmest dysfunktionelle af mistro) en chance for at se andet end holdning i ham.

I stedet for at brække sig over sin vrængen, burde Frost fodre den med ferskener.

Frostgrader

Det, der er så trælst ved at kritisere en roman af Lars Frost, er jo, at han som sådan, stilistisk, innovativt, talentmæssigt realiseret simpelthen, befinder sig SÅ mange niveauer over langt de fleste andre anerkendte danske prosaforfattere; det er en inderlig og totalt forfatterskabsintern og -relativ kritik: i forhold til, hvad der er præsteret og kan præsteres, er Onkel Kritiker skuffet, men i forhold til alt andet nok så glimrende lort, burde han være ekstatisk, det ville imidlertid være usandt i forhold til læseoplevelsen, der helt naturligt og selvfølgeligt måler med oeuvrets Pisa-høje alen; nu fx den anden bog, jeg anmelder i dagens WA Bøger, Janne Tellers Afrikanske veje, som jeg tilsyneladende er rent glad for, men hvis eksperimentelle virren er håbløst beskeden, også kvalitativt, sammenlignet med Kongskilde, og det håber jeg bare læserne er kloge nok til at gennemskue, men selvfølgelig er læserne kloge nok, især mine læsere, der til hver en tid og livslangt også bør være Frosts.

Patronisere-hylster

Jeg ved godt, jeg er patroniserende i min Frost-anmeldelse og især i min slutning, men, åh, jeg håber, jeg ikke er lige så patroniserende som Erik Skyum-Nielsen i hans ca. ensdømmende Frost-anmeldelse i Information, lige så onkelagtigt nedladende-overbærende patroniserende, og især i hans slutning, der i betænkelig grad rimer på min.

Mig:

Det er og bliver en kedelig provokation, at 00-generationens mest lysende prosatalent kun i glimt, som en slags tekniske uheld, der er umulige at slå ned, giver sig selv lov til at skrive lige så fremragende vittigt og kønt og virtuost, som vi, han fans, ved, at han kan. Den 7. oktober fylder Lars Frost fyrre, så bør hans trediveårs-krise ikke længere have sit på det tørre.

Skyum:

Lars Frost derimod vil alt, alt for meget på samme tid. Til hans ros må siges, at sjældent er der vel kommet så meget skrift ud af en skriveblokering.
Dette ændrer imidlertid ikke ved, at hvad der lægger ud som en fri og åben tekst, lukker sig om sig selv i altfortærende vrængen, udkrængninger af indre væmmelse, stort set ukontrolleret af den kritiske tanke. Fyrre år er lidt sent at være ’vred ung mand’.

Det er da slet slet slet ikke det samme, vel?

Først skal begyndelsen korrigeres

Oprindelig trompet og underrubrik (overskriften bestod heldigvis) på min anmeldelse af Lars Frosts Kongskilde NS 5100 (redaktøren mente, at den var mere positiv end anmeldelsen (nåede frem til at blive (jeg skriver altid begyndelse(r)n(e) først), det håber jeg ikke!):

PERMAFROST Lars Frosts nye bog er så indædt træt af alting, især sex og litteratur, at den meget mod sin vilje ikke undgår at incitere, både sexet og litterært, nu og da

torsdag den 3. oktober 2013

Ottekantet Magellan - Albertine '13


Koncepttale ved uddelingen af Albertine-prisen til Majse Aymo-Boot, 3. oktober 2013

DET VED DU OG DET VED JEG – OG IKKE OG IKKE – OG HVEM VED?

Svar fra uafsluttet afspilning af nyindkøbt Trivial Pursuit Master, onsdag aften

Svar, den anspurgte kendte:

Ouverture
Uendelighed
Det var på den dag at Gud skabte jorden – Ussher levede i 1600-tallet
Henri de Toulouse-Lautrec – Hans reklameplakater blev også inspirationer for eftertiden
Telefon – Alexander Graham Belle sagde ordene til sin assistent i 1875
Hammerslag
Bambi
Kim Basinger – i filmen 9½ uge
Hjerter
Cindy Lauper
Søren Brun – hun ses kun i en enkelt Radiserne-stribe og kun i silhuet
Libretto
Mont Blanc
Taggart
Stop-knappen
En pibe – Magritte malede maleriet Billedernes bedrag i 1929
Mitchum og de Niro – Familien Bowens kedelige bekendtskab i de to versioner af Cape Fear
Gøgereden
Marguerit – Eller ”Daisy” hvis man vil benytte smykkeseriens engelske navn
Biolog med speciale i dinosaurer
  
Svar, den anspurgte ikke kendte:

New York City Marathon
Andromedagalaksen
Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Kristian Levring, Søren Kragh-Jakobsen
Venedig
Endorfiner
Jamaica
Angus Young
Spyd
Saudiarabien, Iran, Irak, Kuwait, Venezuela – Organisation of Petroleum Exporting Countries er fra 1960
Terracotta-krigerne
Deff Leppard – Rick Allen mistede venstre arm ved et biluheld i 1984
Fire – i alt 16 timers musik
Keith Floyd
Charlie Parker
Frankrig og Spanien
40 – i perioden 1948-1988 deltog han ved OL ni gange
Falster – den delvist selvbiografiske roman handler om en opvækst fyldt med mobning i byen
Ottekantet
Ferdinand Magellan
Hydrogen / Brint – Udgør ca. 75 % af universets masse
Gabriel Daniel Fahrenheit – Tyske Fahrenheit var bl.a. inspireret af danske Ole Rømer
Jerry Springer
Omvej
Biblen – det kan findes i Paulus’ første Timotheusbrev
Rocky Balboa
Cuzco
Sejlsport – Til og med Beijing 2008 har danske sejlere vundet OL-guld 12 gange
Ford
Grendel – Krigeren dræbte også Grendels mor da hun søgte hævn
Ferdinand Magellan – Magellan-strædet
Uranus
Arséne Wenger
Viacom
300 – disse menneskeskabte øer danner et billede af hele verden

Andre svar:

Hundredemeterskoven
Nazca –linjer – Hvilket formål, demystiske tegninger af bl.a. dyr tjente, er stadig uopklaret
Femur / Lårbenet – det går fra hoften til knæet
Run D.M.C.
180 grader
Andy Warhol – 32 Cambell Soup Cans er et af de mest berømte værker indenfor pop-art
Vaffeljern
I ugebladet Anders And & co. – Grisen var en parodi på Sidney Lee
Indien – den serves ofte til stærkt kryderet mad for at gøre den mildere
Puch
Flagermus
27 år
Anne Hathaway
Èn gang – i Mexico City. 2016 sker det igen når Rio de Janeiro bliver vært
Duchess – fra Disney-filmen Aristocats
Mad Magazine
Grand Theft Auto
Bueskytte- han har sine pile i et kogger
Supernanny – hun bliver ofte beskrevet som en ”nutidens Mary Poppins”
Kælk – i modsætning til en almindelig kælk ligger man med hovedet fremad på en skeleton
Danmark – De sammensluttede Vognmænd
Swoosh
Julian, Dick, Anne, Georgina (Georg), hunden Tim
Velcro
Kokosnød – Vandet fra de unge kokosnødder har den samme elektrolytiske balance som blodplasma
Daloon – Navnet betyder ”den store drage” på kinesisk
Ås
Henholdsvis et og to
Thailand – på en uspoleret ø nær Ko Samui
Merkur
Den bliver spist – af Otto (Kevin Kline)
Bambi
(Vild)får
Spindlere – Samme gruppe som edderkopperne
Ønskeøen

The Return of the Vocalphonochrome

Så skriver Morten Søkilde vokalfonokromer igen - og det må han gerne gøre med 5 års mellemrum resten af hans og vores dage (hvis det bare ikke var for det centraleuropæiske prosa-fragment om konvertitten Mr Bing i Afgangsantologien i sin tid, som skriger (kultiveret) på a fuldendelse (ellers i det mindste en ekspansivere ufuldendthed)!) i Politikens kronik gudhjælpeme - Infomedia maser verslinjerne ud til prosa, men det ser faktisk underligt rigtigt ud, her begyndelsen,
'
og sikke O! og sikke E! han bruser mættet som aldrig før, den forsvimlede perfektionist:

SOMMEREN er omme, omtrent, og selvom jeg holder en levende fornemmelse for helhed og enhed oppe, bestod der dog en hjemve mod september, der kredser om det sweeteste vemod, jeg kender: Her, hvor jeg, godt gennemstegt og komplet dorsk, forresten fregnet som et helt stjernekort, efter en overkropsfedtede sommers sold og fede solcreme, henbobler som solskoldet, kogt krebs, opsteg osse sprogets hede som ophobede oplevelser og stof: Strofer, der knopper hos poeten her: Netop denne hede, der efter en vegeterende og resorberende epoke - hvor jeg som en doven greve drev om, levede, og lod leve - slog des oftere og oftere frem, som grelle, men efemere feberfornemmelser for et tempereret, noget koldere vejr: O, sensommer! Velkommen september! HVOR jeg dog elsker eftersommerens flor! Med de henblomstrede rododendroner, korsedderkoppens klejne net, der vejrer for de voldsomme oktoberstorme, hvor de store, bortsejlende hjejleflokke fortones, ved det trommende, lodrette regnvejr over tordenvejrshotellerne, bort, som en elskedes, nedtonet stemme.

Men allerførst kommer digtet om Rued Langgaard

dvs. før både Bodil Steensens-Leths roman og Sven Holms roman, der vistnok slet ikke kommer:

RUED LANGAARD

Jeg passerer Rued Langaards Vej
enten på vej hen efter kaffe
eller på vej hen med kaffe,
det kan jeg ikke huske,
hos / fra Kong Kaffe,
men jo i hvert fald til dig
og temmelig tidlig morgen
her engang i vinters, og der er
excentrisk stille, er der.

Gyldendal tiltaler mig

44m
Kunne du tænke dig at anmelde Anne Lise Marstrand-Jørgensens nye bog?

onsdag den 2. oktober 2013

Selv min hikke er en smagsdom

Fra dr.dk
 
Skriver du lyrik? Eller kunne du tænke dig at prøve? Og kunne du tænke dig at få din tekst vurderet af to af Danmarks førende lyrik-eksperter?
Så har du chancen på DR Scenen på BogForum lørdag den 9. november. 

Bukdahl og Søndergaard spotter talenter

Her vil Lars Bukdahl, redaktør af lyriktidsskriftet Hvedekorn, sammen med forlagsredaktør Jacob Søndergaard fra Rosinante præsentere udvalgte tekster fra helt nye lyrik-talenter. Og det kunne blive dig.
Hvis du kunne tænke dig at være med, skal du sende din tekst til bogklub@dr.dk. Den må maksimalt være en A4-side lang - og gerne kortere.
Send os også et par ord om dig selv og hvem du er.
Da det er en talentsession for helt nye lyrik-stemmer, er det vigtigt, at du ikke tidligere har fået udgivet lyrik.

Du og din tekst er med

Lars Bukdahl og Jacob Søndergaard udvælger deres favoritter blandt de indsendte tekster, og er du iblandt, bliver du inviteret med på BogForum og får din tekst præsenteret på scenen.
Du skal altså være parat til at blive skamrost - men også til at få kærlig kritik og kontante forbedringsforslag foran et live publikum.
Teksten vil samtidig blive delt ud til de publikummer, der overværer sessionen på DR Scenen.
Vi skal have din tekst senest mandag den 28. oktober kl. 9. De udvalgte vil få besked fredag den 1. november.
Det skal du tænke over, når du skriver lyrik - gode råd fra Bukdahl og Søndergaard
Bemærk at der er begrænset antal deltagere, og at det derfor ikke er alle indsendte tekster, der vil modtage feedback.

Navnet flosser videre

Jeg tror ikke, det er en en bevidst meta-effekt, at bogstaver er eroderet (eller bare kradset) bort i citatet fra "Jens Vejmand" her i vogn 62 i IC-3-toget på vej til København:

Der står på kirkegården et gammelt frønnet bræt;
det hælder slemt til siden og malingen er slet.
Det er såmænd Jens  ejmands. Han liv var fuldt af sten,
men på  ans  rav i døden, man  av ham aldr

Men jeg håber det: av for rav.

Det lukkede rum under konstruktion (sikre box)

iPads stjålet i Rækker Mølle

Indbrud. Rækker Mølle Skolen har atter haft besøg af indbrudstyve

RÆKKER MØLLE. Skolen i Rækker Mølle har for anden gang på under en uge haft indbrud. det første indbrud fandt sted natten mellem torsdag og fredag, hvor der blev sjålet tre bærbare computere, et digitalt Nikon kamera og en projektor.
  Skolen er ved at blive renoveret, så tyvene kom ind via en dør, der ikke var låst, men blot blokeret.
  I weekenden var den så gal igen. Ukendte gerningsmænd har stjålet 25 iPads, der stod til opladning til brug til dagens undervisning. Dørene var brudt op ind til lokalet, hvor de 26 iPads lå tilopladning.

Forstyrret af alarm
Leder af Rækker Møller Skole er naturligvis træt af, at tyvene atter har fået øjnene op for Rækker Møller Skolen.
  "Vores udstyr er låst inde i et sikret rum med alarm på, så det er næsten svært at sikre yderligere, men alarmen må have forstyrret dem. De har i hvert fald ikke fået opladerne med" fortæller Torben Friis Svendsen.
  Når ombygningen er færdig, er der et nyt sikret rum på første sal uden vinduer og med en ståldør. Det bliver der skolens tekniske udstyr skal samles fremover.

Hårdt ramt af indbrud
Rækker Mølle Skolen har været ramt af en stribe indbrud gennem de sidste år, hvor skolen blandt andet har fået stjålet computere, kameraer og andet udstyr.
  Også søde sager har haft tyvenes opmærksomhed, i og med der ved et indbrud på skolens SFO sidste år goså forsvandt en kasse med isvafler.
  Politiet har en formodning om, at de to seneste indbrud er begået af de samme gerningsmænd. men om det er de samme, der stod bag sidste års indbrud ved man endnu ikke.
  Dengang fandt man nemlig frem til en 17-årig mand fra Ølgod og en 18-råig mand fra Grindsted, der er kendte fr at have været inde Rækker Mølle Skolen. De er dog begge på fri fod igen., oplyser politiet.
  De 26 iPads er selvfølgelig mærket, men politiet beder borgerne kontakte politiet, hvis de bliver tilbudt en billig iPad.

- fra Dagbladet Ringkøbing Skjern

(Vi opfandt den sikre sikre box Vi er bodyguards
Vi har glemt hvad der er indeni men vi er konstant på vagt
Dag ud og dag ind
Ingen trænger ind
Vi ser ind i vores video er der nogen Hvis vi ser sorte skygger udenfor går vi i aktion
En dag ku' det være rart hvis vi ku få vores egne bodyguards
Men vi må bli' bli' bli' bli' bli' hvor vi er
Vi er bodyguards
Vi opfandt den sikre sikre box Vi er bodyguards
Vi har glemt hvad der er indeni men vi er konstant på vagt
Dag ud og dag ind ingenting ingenting
Vi ser ind i vores video er der nogen Hvis vi ser sorte skygger udenfor går vi i aktion
En dag ku' det være rart hvis vi ku få vores egne bodyguards
Men vi må bli' bli' bli' bli' bli' hvor vi er hey hey hey Vi er bodyguards
bodyguard b-o-d-y)

- Kliché jo

tirsdag den 1. oktober 2013

Kom, postbud, med Emilys konvolutter



The Gorgeous Nothings — the first full-color facsimile edition of Emily Dickinson’s manuscripts ever to appear — is a deluxe edition of her late writings, presenting this crucially important, experimental late work exactly as she wrote it on scraps of envelopes. A never-before-possible glimpse into the process of one of our most important poets.
The book presents all the envelope writings — 52 — reproduced life-size in full color both front and back, with an accompanying transcription to aid in the reading, allowing us to enjoy this little-known but important body of Dickinson’s writing.

emily dickinson envelope poem

emily dickinson envelope poem amherst

Bowies yndlingspoesi

David Bowie har lavet en liste over sine 100 yndlingsbøger, skuffende lidt poesi på den (og ingen Burroughs-bøger!?), men her er 5 styks af den tynde hvide hertugs primære reolinspiration:

The Waste Land – T.S. Eliot – mid-70’s - Paperback

Silence: lectures and writing – John Cage – 1975 - Hardback

The Bridge – Hart Crane – mid-2000’s - Paperback

Selected Poems – Frank O’Hara – 1974 – Paperback

Maldodor – Comte de Lautréamont – late 70’s – Penguin Paperback

Vi kunne ikke finde Ikaros' gravskrift

- et stenhugget tekstværk af Henrik Have, jeg har fortolket dybsindigt i festskriftet til Have *, hos Statsforvaltningen i Ringkøbing, hvor den ellers skulle hænge, du og Lea og jeg, og jeg udspurgte ellers flere venlige medlemmer af personalet, til gengæld så vi andre dele af Haves med sig selv højlydt diskuterende, (alt)omfattende udsmykning frem for alt

Titel/motiv:
"ARIONS BRØND"
Placering:
Foran hovedindgangen til Statsforvaltningen i Ringkøbing (Østergade 41) 
Kunstner:
Opstillingsår:
1999
Baggrund:
I 1993 tog det daværende Ringkjøbing Amt et nybyggeri i brug på adressen Østergade 41.
Med byggeriet, der er tegnet af Ringkøbing-arkitekten Flemming Bay-Jørgensen, fik Amtsgården en ny hovedindgang - og samtidig fik Ringkøbing et nyt lille torv.
På dette torv ses en del af Henrik Have's omfattende udsmykning af Amtsgården - et arbejde, der strakte sig over ti år fra 1993 til efteråret 2003.
"Arions Brønd" måler cirka 40cm i diameter og består af et lodret hul i en stor sten (seks tons indisk marmor) som fortsætter videre ned i undergrunden.
Dernede fra strømmer - efter skiftende intervaller - brønden fuld af vand, som til sidst løber over og frakaster sig alt vandet. Øverst i brøndhullet er der placeret en bronzerist, der er formet i voks og støbt af bronzebogstaver fra slettede gravminder i Ringkøbing og opland.
Det er således de dødes navne, der så at sige er vandets port og filter og dermed en slag knæfald for evigheden.
På stenen har Henrik Have skrevet teksterne:
"Dit spørgsmål gør mig til mundbruger og du bøjer et vandløb under tapetets lærker"


*
-->
Der er det her skidegode digt af Henrik Have:

F A N D T    D U
   H V A D    D U
        ? E T G Ø S   [bogstaver på hovedet!]
   S O R A K I        [bogstaver på hovedet!]
V A R    H E R
        F Ø R    D I G !

Digtet findes i (mindst) to udgaver. Dels er det i ovenstående udgave og med (pseudo?)maskinskrift aftrykt på side 46 i Haves (skidegode) digtbog Noviciatet/ Et snigmord/ Stedfortrædelser, 1999. Dels er det indhugget i en stele af granit ved Ringkøbings Amts bagudgang

(...)

I stele-versionen får digtet en særlig drejning. Første del kommer mere til at lyde hen ad en gravskrift eller en mindeplade (hvilket versalerne hele tiden har peget på): Stop op et øjeblik, vandringsmand, og betænk … bla bla bla. Mens anden del kommer til ekkoe den legendariske graffiti: Kilroy was here. Der er aldrig en første graffiti, en første indskrift, Ur-Kilroy var her altid først! En ekstra drejning af den særlige drejning effektuerer placeringen af stele-versionen ved Ringkøbing Amts bagudgang. Borgere med et ærinde hos amtet, f.eks. en strid om forældremyndighed, som med stor sandsynlighed står tilbage bagefter med uforrettet sag, møder brat stele-digtet, der klart og tydeligt kan fortælle dem, at de ikke er alene om at få vingerne smeltet af den bureaukratiske sol: IKAROS/ VAR HER/ FØR DIG!” [sidste linie på hovedet]. Og i den situation kan en hvidglødende borger nok have brug for at få blod til hovedet! Altså tjener på-hovedet-vendingen et helt praktisk, fysiologisk formål. 

- påhovedetsavn!