Det orange hæfte DANSK DRAGEFESTIVAL 1965-1984 er i Asger Schnacks autoritative bibliografi placeret i kategorien "Redigeret/oversat/m. bidrag af Dan Turèll", men burde vel registreres som og læses som et rent og ægte skriftligt DT-værk, midt mellem Kom Forbi og Don Dobbeltliv og andre historier fra Stjernecaféen (men klart betydeligere end begge to!). Forordet er ved Bjarne Lynstrup og Dan Turéll, og indholdet er tekster skrevet til og reciteret ved dragefestivaler på Eremitagesletten, og lige undtagen den første prosatekst, fra Dragefestival VIII, 1972, om den helt store drage-historie, der kun MULIGVIS er skrevet af DT, er samtlige tekster STENSIKKERT skrevet af Dan Turèll - der er (ud over Dragehistorien) to slags, rimede "DRAGE-DIGTE" og "HILSENER & TELEGRAMMER GENNEM ÅRENE". Dette er digtet til DRAGEFESTIVAL XVIII, 1982, en smuk pastiche på et af D.T.'s store idoler:
"Snart vil Drager
dække Himlen
blandt de muntre
Fugles Vrimlen.
Børn og Voksne
da vil sætte
Drager op;
og Haler flette.
Dernæst løbe
op mod Vinden -
mærke Vejret
ret mod Kinden!
Aande Luften
som en Krage -
blot paa Grund
af denne Drage!
Dér en spids!
Og dér en rund!
Dér gik een
paa Jord, paa Grund!
Men dog Alle
vil sig more -
runde, spidse,
smaa som store!
Kinder blusse,
Øjne straale -
Glædens Dyb
kan ingen maale!
Glade Tilraab,
Lykkes Latter -
Fryd og Skjæmt
enhver dog fatter!
I Naturens
grønne Hal -
dyrk din
Dragefestival!
B.S. Ingemann, maj 1850 -
fra et for nyligt i døbefonten i Sorø Domkirke fremfundet manuskript, kun en af mange bekrælftelser på at Dragefestival er en forårsskik med dybe historiske rødder i vort folk."
- og dette er telegrammet, dateret DRAGEFESTIVAL VI, 1970, fra et andet idol:
"Flyvende drager - Gennembrud i den Grå Luft - Fornemmelser Falder - Ned gennem skakte af græs - Drager fra Himlen i sidste sekund -
William S. Burroughs ('Naked Air Time')"
Viser opslag med etiketten William S. Burroughs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten William S. Burroughs. Vis alle opslag
søndag den 20. marts 2016
mandag den 21. september 2015
Ind i den røde nat med den rundhovedede
Jeg fik ikke navnedroppet i min anmeldelse af Ib Michaels nye roman,
at det utopiske, poly-seksuelle univers nede i Nemo-hval-ubåden mindede
mig om (ikke mindst pirat-sporet) i William S. Burroughs' Red Night-trilogi,
i en bare en u-uforsonlig hippie-hyggelig (bortset lige fra heltens
også for forfatteren forskrækkende s/m-affære) og (kun let dæmoniseret -
men den dæmoni bliver også (så godt som) aflyst afslutningsvist) Peter
Høeg-opbyggelig udgave, men jeg tror ikke, at Michael har læst
Burroughs, og det skulle han, for vores allesammen skyld tage at gøre
(han har så givetvis heller ikke læst Peter Høeg (af bar
80'er-90'er-misundelse - HAN var jo supremo magisk realist), det må han
gerne blive ved med ikke at gøre); jeg har læst Jules Verne (gab), men
pinligt nok ikke Melville, kan jeg se at få det gjort!
torsdag den 12. marts 2015
Jeg er i hvert fald stadig Black Rider-programskribent
Da Betty Nansen Teatret i 1998 første gang opførte Burroughs/Waits/Wilson(/Wiedemann/Kvium/Laugesen)-forestillingen The Black Rider skrev jeg en halvstor tekst til programmet. Til genopsætningen i år ville teatret gerne genbruge min artikel, som de sendte til mig, fordi der var brug for lidt opdatering, og som jeg altså ikke kunne undgår at kløjes betydeligt i:
Jeg er glad for, at I finder min gamle programartikel værd at genoptrykke. Jeg har siddet og læst den igen og synes godt nok, den er noget overwritten og kaotisk forgrublet, på godt og ondt - og jeg får også øje på en håndfuld deciderede (mestendels syntaktiske) fejl. Jeg tænker på, om I kunne foranstalte en word-udgave på 1 tekstfil, som jeg lige kunne rette igennem og gerne i en vis fart; jeg ville ikke tilføje noget, men måske slette en lille smule hist og pist og bare strømline fornuftigt uden at forråde for-meget-heden.
- her er et forholdsvis fredsommeligt (og generøst Turèll-citerende) stykke fra den tilrettede, men stadigvæk forbandet floromvundne tekst:
-->
Jeg er glad for, at I finder min gamle programartikel værd at genoptrykke. Jeg har siddet og læst den igen og synes godt nok, den er noget overwritten og kaotisk forgrublet, på godt og ondt - og jeg får også øje på en håndfuld deciderede (mestendels syntaktiske) fejl. Jeg tænker på, om I kunne foranstalte en word-udgave på 1 tekstfil, som jeg lige kunne rette igennem og gerne i en vis fart; jeg ville ikke tilføje noget, men måske slette en lille smule hist og pist og bare strømline fornuftigt uden at forråde for-meget-heden.
- her er et forholdsvis fredsommeligt (og generøst Turèll-citerende) stykke fra den tilrettede, men stadigvæk forbandet floromvundne tekst:
-->
Den danske myte og mytoman og
oprindelige Burroughs-fan Dan Turell har i sine
Medie-Montager, der udkom i seks bind 1975-78,
portrætteret både Burroughs og Waits som myter og mytemagere. Her er først 60-årige
Burroughs i et klip fra den eksperimenterende
tekst 'El Hombre Invisible', skrevet helt tilbage i 1969:
"William S.
Burroughs er fundamentalt klartseende William S. Burroughs går i biografen om
aftenen Går til det Grå Rim og klipper videre
sover i det Grå rum en nervøs
flimrende overgangsdrømmesøvn og vågner og klipper sin mad ind i sit William S.
Burroughs-arkiv i det Grå Rum hvor overgange mellem skrift og foto bestemmes og skæres."
Og et mere ligefremt snapshot af den unge Tom Waits, dateret
1976:
"Tom Waits er god til at skabe historier omkring
sig, og der er mange i gang allerede. Han
optræder altid, på scenen som udenfor. Han er ikke sanger, ikke digter,
ikke musiker, ikke skuespiller - men en lille smule af hver i en sjælden blanding, der kan minde lige så meget om
komikeren W.C. Fields som om beat-digteren
Jack Kerouac eller entertaineren Lenny Bruce."
(I parentes bemærket ville en kombination af disse to
portrætter resultere i et vellignende portræt af myten Dan Turèll)
Altså Burroughs som et koldt avantgardistisk fantom, den
robot- og øglelignede arkivar og sammenklipper af alle teksterne, livets og
litteraturens, og indehaver af privilegerede, magiske og dæmoniske,
hemmeligheder, X-files indeed! Tom Waits som en lunere rollespiller, der låner
sine manerer fra de hårdkogte og klovnende ender af amerikansk populærkultur, en stilbevidst beat-troubadour. I begge
tilfælde er den offentlige fremtræden
i høj grad iscenesat og umærkeligt
sammenfaldende med teksternes/ sangenes fortællerpersonaer.
Fra begyndelsen af firserne sker der en udvikling i Tom Waits’ sange i retning af det barokke og excentriske så vel som det
primitive og direkte, mens Burroughs på samme tidspunkt
kom ind i en ny kreativ fase, der supplerede de gamle science-fiction-modeller
med detektiv-, pirat- og cowboy-fiktioner
i et mere åbent mix. Begge herrers mytologier blev betydeligt sværere og mere komplekse at få hold på.
mandag den 1. december 2014
Forhåbentlig kalender- Bordeljagen 1-24!?
Lars Movin (befriend ham nu!) har i dag på FB første afsnit af en serie om "Burroughs i Tanger" - vi insisterer på 24 nøgne, appetitelige låger!
BURROUGHS IN TANGIER (1)
William S. Burroughs first came to Tangier in January 1954. Morocco became a very important place for him. He lived there on and off for the next ten years. He had written a couple of books before arriving to North Africa, but it was in Tangier he re-created himself as one of the most influential writers of the second half of the 20th century.
His first address in Tangier was allegedly 1 Calle de los Arcos, close to Café Central on Socco Chico – mentioned in “Naked Lunch” (1959).
William S. Burroughs first came to Tangier in January 1954. Morocco became a very important place for him. He lived there on and off for the next ten years. He had written a couple of books before arriving to North Africa, but it was in Tangier he re-created himself as one of the most influential writers of the second half of the 20th century.
His first address in Tangier was allegedly 1 Calle de los Arcos, close to Café Central on Socco Chico – mentioned in “Naked Lunch” (1959).
The place has been described as a male brothel, run by a seedy character, Anthony Reisthorst, known as Dutch Tony.
But where exactly this male brothel was located has been a bit of a mystery – except that it was somewhere “behind Café Central”.
For anyone interested in details, Burroughs scholar Oliver Harris has done a great piece of detective work, trying to track down the precise location – see this link:
http://nakedlunch.org/…/naked-lunch-i…/1-calle-de-los-arcos/
(photo: lm)
But where exactly this male brothel was located has been a bit of a mystery – except that it was somewhere “behind Café Central”.
For anyone interested in details, Burroughs scholar Oliver Harris has done a great piece of detective work, trying to track down the precise location – see this link:
http://nakedlunch.org/…/naked-lunch-i…/1-calle-de-los-arcos/
(photo: lm)
Burroughs beroliger Trier
Lars i Politiken i forgårs:
»Du lukker ned for filteret og får adgang til parallelverdenen. Det svarer lidt til at være på shamanrejse, som jeg jo også har brugt, og som traditionelt ofte er foregået på rusmidler. Så rusen har altid været en måde at nå til den verden på. Og de oplevelser har fuld gyldighed.
Jeg tror på en måde, at kreativitet er at søge den verden«.
Ikke ved at drikke sig vaklende i vodka. For så sker der ingenting, siger Lars von Trier, der med tiden raffinerede »cocktailen«, som han siger.
»Du må afveje de forskellige medikamenter, der står i dit medicinskab. Og jeg har arbejdet meget disciplineret med det. Det rusmiddel, jeg har taget, når jeg skrev, har jeg netop ikke brugt i alle mulige tilfældige situationer«.
Fik du ideer, du ellers ikke havde fået?
»Det er jeg fuldstændig sikker på. Og det hjalp mig til at træffe beslutninger«.
Skrivekrampe opstår, når man kommer i tvivl om, hvad vej man skal gå i sin tekst, forklarer han.
»Fordi flere muligheder ser lige indbydende ud. Men som jeg havde sat mig op med alkohol, og hvad der ellers fulgte, var jeg helt klar til at træffe beslutninger og bare gå videre. Og det er jo tvivlen, der tager tid. Når man stopper op og tænker: Jeg kunne jo også gå den anden vej. For mig var det bare: højre, venstre, ligeud. Det lod al tvivl tilbage.Og det er jo fantastisk«.
Medmindre du valgte forkert, vel?
»Det gjorde jeg ikke. Det var kun den overflødige tvivl, jeg kom til livs«.
Hvad vil du sige til dem, som herefter vil gå i druk og dope for at få originale ideer?
»Jeg kan ikke anbefale det til nogen. Det er da pissefarligt og dumt på alle måder. Jeg har jo heller ikke selv lyst til at dø af at være alkoholiker. Det er klart, at parallelverdenen koster, men jeg havde sindssygt meget glæde af det«.
Det lyder som en reklame for misbrug..
»Der er tale om brug, ikke misbrug.For jeg har haft et formål, jeg kan stå inde for. Og hvis jeg har drukket en flaske vodka eller taget et gram narkotika for lidt i forhold til at optimere min kreativitet, var det en forbrydelse. Over for mig selv og værket. For så har jeg ikke gjort mit yderste«.
Og der har vi problemet. Nu da kaffe er Triers stærkeste stimulans, frygter han, at hans yderste ikke længere er nok.
»Jeg ved ikke, om jeg kan lave flere film. Og det plager mig. For hvad skal jeg ellers gøre med mig selv? Jeg kan ligesom kun eksistere, hvis jeg producerer et eller andet«, siger han.
Bill i Antipyrines nye Burroughs-bog Akademi 23, i anledning af 100-året:
For at opsummere formindsker de beroligende stoffer ens opmærksomhed, og det er ofte nødcendigt med stadig større doser for at bevare denne tilstand af formindsket opmærksomhed. De bevidsthedsudvidende stoffer øger ens opmærksomhed, og denne tilstand af øget opmærksomhed kan være en permanent erhvervelse. Det er uheldigt, at cannabis, som uden tvivl er en af de mest sikre hallucinogene stoffer, er udsat for de tungeste lovmæssige sanktioner. Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, at dette stof er meget nyttigt for kunstneren, da det aktiverer associationskæder, der ellers ville være utilgængelige. Jeg kan selv takke cannabis for flere af scenerne i Nøgen frokost. På den anden side kan opiater kun være en hindring for kunstneren, da deres effekt er at mindske opmærksomheden om både omgivelserne og kroppens processer. Cannabis virker som en guide til psykiske områder, der sidenhen kan genbesøges uden brug af stoffet. Jeg har nu indstillet brugen af cannabis i nogen år, og jeg har opdaget, at jeg kan opnå de samme resultater på ikke-kemisk vis: flimmer og musik i høretelefoner, cut-ups og fold-ins (SE NEDEN FOR OM ADVENTURE TIME LB) og især ved at træne mig selv til at tænke i associationsblokke frem for i ord. det vil sige at det ikke længere er nødvendigt at bruge cannabis eller andre hallucinogene stoffer, når man er blevet fortrolig med de områder, stoffet åbner op for. Det forekommer mig, at cannabis og andre hallucinogener leverer en nøgle til de krative processer, og at en systematisk undersøgelse af disse stoffer kan åbne vejen til en ikke-kemisk udvidelse af bevidstheden.
for at sætte brugen af disse stoffer i perspektiv foreslår jeg, at der bliver etableret akademier, hvor unge mennesker kan lære at blive rigtig høje -- Høje som zenmesteren er høj, når han pil rammer mål i mørket ... Høje som som karatemesteren er høj, når han smadrer mursten med sin næve ... høj ... vægtløs ... i rummet.
»Du lukker ned for filteret og får adgang til parallelverdenen. Det svarer lidt til at være på shamanrejse, som jeg jo også har brugt, og som traditionelt ofte er foregået på rusmidler. Så rusen har altid været en måde at nå til den verden på. Og de oplevelser har fuld gyldighed.
Jeg tror på en måde, at kreativitet er at søge den verden«.
Ikke ved at drikke sig vaklende i vodka. For så sker der ingenting, siger Lars von Trier, der med tiden raffinerede »cocktailen«, som han siger.
»Du må afveje de forskellige medikamenter, der står i dit medicinskab. Og jeg har arbejdet meget disciplineret med det. Det rusmiddel, jeg har taget, når jeg skrev, har jeg netop ikke brugt i alle mulige tilfældige situationer«.
Fik du ideer, du ellers ikke havde fået?
»Det er jeg fuldstændig sikker på. Og det hjalp mig til at træffe beslutninger«.
Skrivekrampe opstår, når man kommer i tvivl om, hvad vej man skal gå i sin tekst, forklarer han.
»Fordi flere muligheder ser lige indbydende ud. Men som jeg havde sat mig op med alkohol, og hvad der ellers fulgte, var jeg helt klar til at træffe beslutninger og bare gå videre. Og det er jo tvivlen, der tager tid. Når man stopper op og tænker: Jeg kunne jo også gå den anden vej. For mig var det bare: højre, venstre, ligeud. Det lod al tvivl tilbage.Og det er jo fantastisk«.
Medmindre du valgte forkert, vel?
»Det gjorde jeg ikke. Det var kun den overflødige tvivl, jeg kom til livs«.
Hvad vil du sige til dem, som herefter vil gå i druk og dope for at få originale ideer?
»Jeg kan ikke anbefale det til nogen. Det er da pissefarligt og dumt på alle måder. Jeg har jo heller ikke selv lyst til at dø af at være alkoholiker. Det er klart, at parallelverdenen koster, men jeg havde sindssygt meget glæde af det«.
Det lyder som en reklame for misbrug..
»Der er tale om brug, ikke misbrug.For jeg har haft et formål, jeg kan stå inde for. Og hvis jeg har drukket en flaske vodka eller taget et gram narkotika for lidt i forhold til at optimere min kreativitet, var det en forbrydelse. Over for mig selv og værket. For så har jeg ikke gjort mit yderste«.
Og der har vi problemet. Nu da kaffe er Triers stærkeste stimulans, frygter han, at hans yderste ikke længere er nok.
»Jeg ved ikke, om jeg kan lave flere film. Og det plager mig. For hvad skal jeg ellers gøre med mig selv? Jeg kan ligesom kun eksistere, hvis jeg producerer et eller andet«, siger han.
Bill i Antipyrines nye Burroughs-bog Akademi 23, i anledning af 100-året:
For at opsummere formindsker de beroligende stoffer ens opmærksomhed, og det er ofte nødcendigt med stadig større doser for at bevare denne tilstand af formindsket opmærksomhed. De bevidsthedsudvidende stoffer øger ens opmærksomhed, og denne tilstand af øget opmærksomhed kan være en permanent erhvervelse. Det er uheldigt, at cannabis, som uden tvivl er en af de mest sikre hallucinogene stoffer, er udsat for de tungeste lovmæssige sanktioner. Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, at dette stof er meget nyttigt for kunstneren, da det aktiverer associationskæder, der ellers ville være utilgængelige. Jeg kan selv takke cannabis for flere af scenerne i Nøgen frokost. På den anden side kan opiater kun være en hindring for kunstneren, da deres effekt er at mindske opmærksomheden om både omgivelserne og kroppens processer. Cannabis virker som en guide til psykiske områder, der sidenhen kan genbesøges uden brug af stoffet. Jeg har nu indstillet brugen af cannabis i nogen år, og jeg har opdaget, at jeg kan opnå de samme resultater på ikke-kemisk vis: flimmer og musik i høretelefoner, cut-ups og fold-ins (SE NEDEN FOR OM ADVENTURE TIME LB) og især ved at træne mig selv til at tænke i associationsblokke frem for i ord. det vil sige at det ikke længere er nødvendigt at bruge cannabis eller andre hallucinogene stoffer, når man er blevet fortrolig med de områder, stoffet åbner op for. Det forekommer mig, at cannabis og andre hallucinogener leverer en nøgle til de krative processer, og at en systematisk undersøgelse af disse stoffer kan åbne vejen til en ikke-kemisk udvidelse af bevidstheden.
for at sætte brugen af disse stoffer i perspektiv foreslår jeg, at der bliver etableret akademier, hvor unge mennesker kan lære at blive rigtig høje -- Høje som zenmesteren er høj, når han pil rammer mål i mørket ... Høje som som karatemesteren er høj, når han smadrer mursten med sin næve ... høj ... vægtløs ... i rummet.
lørdag den 1. marts 2014
2 x cut-up, NY & Hellerup
2 FB-opslag lige efter hinanden, det er ikke løgn:
Jeg
fik en DVD i går med titlen The Beat Hotel. Dejlig film. Og der er
mange fotos og interviews med Harold Chapman, blandt mange andre, og det
fik mig til at google hans navn og jeg fandt dette billede jeg ikke
havde set før. Burroughs og Madame Rachou, den dejlige hotelmutter.
Intropris til de første 100 der skriver sig op på:
Strandvejens Plastikkirurgi - http://modo.ly/1fGHODz
Klik ind på linket og se flere intropriser
Jesper Deleuranposted toLars Movin
Intropris til de første 100 der skriver sig op på:
Strandvejens Plastikkirurgi - http://modo.ly/1fGHODz
Klik ind på linket og se flere intropriser
Intropris til de første 100 der skriver sig op på:
Strandvejens Plastikkirurgi - http://modo.ly/1fGHODz
Klik ind på linket og se flere intropriser
Strandvejens Plastikkirurgi - http://modo.ly/1fGHODz
Klik ind på linket og se flere intropriser
torsdag den 6. februar 2014
DENNE VIGTIGERE ROSE (et TILLYKKE-cut-up)
Dette har jeg brugt hele dagen (og noget af natten) på!
Alle mulige linker til et indlæg, Lene Myong, der er ikke-hvid og adjunkt, har skrevet om Athena Farrokzhad/Yahya Hassan-debatten, hvor hun roser Athena for det, hun har sagt, og kritiserer mig, der er hvid, for at have sagt det, jeg har sagt, værende hvid. Det orker jeg ikke at svare på lige nu, hvis nogensinde, fordi jeg har svaret på det flere gange, og kun måske orker jeg svare på det senere - but who am I kidding? jeg kan sgu aldrig lade være med at svare på NOGET - men foreløbig har jeg bare som en fødselsdagshilsen til William S. Burroughs klippet i 5 afsnit fra Myongs tekst, CUT-UP'ET, det er også et slags svar:
I en sådan race kan det tænkes som en betydningsfuld kategori, at hun har skrevet en anmeldelse
højborge er karnevaler
(og tør jeg sige, hop, major, dans, major)
forstokkede kroppe og identiteter
skift dine stærke begreber ud
jeg må tænke og føle som Bukdahl
skyldig i dansk kontekst
citeres identiteten som udtryk
debatkunstsyn
(angiveligt eksempelvis måske endda farlige Information 29.1.14).
Den modstand, som taler foruroligende fra stærke investeringer i en artikel i Information
Modstanden er fremhævning af et tegn på identitet
alle mulige andre forskelsskabende fundamentalister
Ifølge Bukdahl er Hassan denne vigtigere rose
hvordan Hassan bør opleve og erfare er Farrokzhads identitet
Farrokhzad forholder sig hvidt
damen Farrokhzad påkalder sig danske privilegier
For hvide mig er damens logik list
tankevækkende tankegang betydningsfuld betydning
Farrokhzad er en sådan betegnelse
så mange andre minoriteter består af afvisninger
helt utrolig effektiv fundamentalist fun fun fun
Bukdahl hvid (hvid) ikke-hvid Farrokhzad
uvillige kategorier et tegn på dominerende selvforståelse
racen offentlighed debatten minoritet
samfund fortolket som Farrokhzad
hvem taler ikke ?
minoriteten på spil, racen i spring
handler ikke kun om omvendt omhandler omvendt
identitetsanmeldelse mistænkeliggørelsesidentitet
spørgsmålsposition lytteprivilegier
damekritik afvisningsisme
karnevalsfundamentalisme identitetsidentiteter identitetisme.
Resttekst:
kategori Farrokhzad møder i en , , deretimod. også forankret i selve spørgsmålet oM en som , l for, at han ikke forstår ”at man fremhæver eller frem for begreber” s. gør sig , mens, fordi han giver sig i kast med en s opdeling i og ister . Ikke fordi den siger noget om og , men fordi den peger på, at den e itet kan have, forstå og se sig selv: , , bliver dt at først og fremmest og måske mere end , til at har en talistisk t. Den , som betegnelsen trækker med sig, er Man forstår, at og andre der hende til dialog og. Noget er i Det er så her, kke kan lade være med at tænke på de og hvilke i der er her. For , at det helt ind i at opretholde itetens end at til af egne ? som blandt andet at man netop behøver at tænke på sig selv som og hvad det indebærer af fordele et. et ikke der nta, men hvilke der. Mens dens mange er af aldrig vil blive et for tal, så viser på vis, at det, når man en s.
Alle mulige linker til et indlæg, Lene Myong, der er ikke-hvid og adjunkt, har skrevet om Athena Farrokzhad/Yahya Hassan-debatten, hvor hun roser Athena for det, hun har sagt, og kritiserer mig, der er hvid, for at have sagt det, jeg har sagt, værende hvid. Det orker jeg ikke at svare på lige nu, hvis nogensinde, fordi jeg har svaret på det flere gange, og kun måske orker jeg svare på det senere - but who am I kidding? jeg kan sgu aldrig lade være med at svare på NOGET - men foreløbig har jeg bare som en fødselsdagshilsen til William S. Burroughs klippet i 5 afsnit fra Myongs tekst, CUT-UP'ET, det er også et slags svar:
I en sådan race kan det tænkes som en betydningsfuld kategori, at hun har skrevet en anmeldelse
højborge er karnevaler
(og tør jeg sige, hop, major, dans, major)
forstokkede kroppe og identiteter
skift dine stærke begreber ud
jeg må tænke og føle som Bukdahl
skyldig i dansk kontekst
citeres identiteten som udtryk
debatkunstsyn
(angiveligt eksempelvis måske endda farlige Information 29.1.14).
Den modstand, som taler foruroligende fra stærke investeringer i en artikel i Information
Modstanden er fremhævning af et tegn på identitet
alle mulige andre forskelsskabende fundamentalister
Ifølge Bukdahl er Hassan denne vigtigere rose
hvordan Hassan bør opleve og erfare er Farrokzhads identitet
Farrokhzad forholder sig hvidt
damen Farrokhzad påkalder sig danske privilegier
For hvide mig er damens logik list
tankevækkende tankegang betydningsfuld betydning
Farrokhzad er en sådan betegnelse
så mange andre minoriteter består af afvisninger
helt utrolig effektiv fundamentalist fun fun fun
Bukdahl hvid (hvid) ikke-hvid Farrokhzad
uvillige kategorier et tegn på dominerende selvforståelse
racen offentlighed debatten minoritet
samfund fortolket som Farrokhzad
hvem taler ikke ?
minoriteten på spil, racen i spring
handler ikke kun om omvendt omhandler omvendt
identitetsanmeldelse mistænkeliggørelsesidentitet
spørgsmålsposition lytteprivilegier
damekritik afvisningsisme
karnevalsfundamentalisme identitetsidentiteter identitetisme.
Resttekst:
kategori Farrokhzad møder i en , , deretimod. også forankret i selve spørgsmålet oM en som , l for, at han ikke forstår ”at man fremhæver eller frem for begreber” s. gør sig , mens, fordi han giver sig i kast med en s opdeling i og ister . Ikke fordi den siger noget om og , men fordi den peger på, at den e itet kan have, forstå og se sig selv: , , bliver dt at først og fremmest og måske mere end , til at har en talistisk t. Den , som betegnelsen trækker med sig, er Man forstår, at og andre der hende til dialog og. Noget er i Det er så her, kke kan lade være med at tænke på de og hvilke i der er her. For , at det helt ind i at opretholde itetens end at til af egne ? som blandt andet at man netop behøver at tænke på sig selv som og hvad det indebærer af fordele et. et ikke der nta, men hvilke der. Mens dens mange er af aldrig vil blive et for tal, så viser på vis, at det, når man en s.
onsdag den 5. februar 2014
3 søde drømme
(fra William S Burroughs' My Education. A Book of Dreams, den eneste Burroughs-bog jeg har up and about lige nu)
The breakfast dreams have only started in the last six years or so, since I became preoccupied with the Land of the Dead. The dreams refer not only to breakfast but to difficulty in obtaining any sort of food, except for strange outlandish sweet dishes that are eaten more with the eyes than with the mouth. At one time or another there have been a number of dreams about flies ... ususally biting flies.
I meet some Rolling Stones, Mick Jagger and others, when they get off a bus. Outskirts of an american city. There is a deadly plague that seems to drive people insane and violent. It is moving in from rural areas to the cities. One of the pop group says he is going back to pick up some friends and then will return.
I say: "If you return."
Scene is now in NYC. I am on the Lower East Side and it looks like business as usual. I know the plague hasn't hit yet, but will hit at any moment. Now I am trying to find my way back to my apartment, where I have som guns stashed. There are several people with me including, I think, Mick Jagger. I say: "Stay together and walk fast." Even the pavements and subways are falling apart and I can look down a thousand feet into girders and rubble. The plague is everywhere now. People are raving and stripping off their clothes. Corpses everywhere, whether form the plague or violence I can't be sure. It is total pandemonium.
When I get back to the apartment is is simply as mass of rubble. However two guns and a few knives have been salvaged and are on a wooden shelf. One gun is clearly antique, single-barrel, single-shot, with a breech that unscrews. The other looks like a .22 single-shot, but here are no cartridges. One knife is a large folder, but dull and corroded as if it had been on fire. The other, a small folder with wood handle. None of these weapons looks serviceable.
Some of the group I am with have benn hit by the plague, which causes violent diarrhea and fainting spells.
Someone named John with a face like a mask. I could not see the flesh mask around the eyes. I poke a hole in the ground with a stick and there is water just under the surface. A slope, maybe a hundred yards down. This piece of land curled at the edges. Masked face with the eyes peeking out. Whos is this John? The slope is covered with branches of some tree or bush like evergreen. John tries to slide down the slope on these branches. I tell him it won't work, which indeed it will not,
cover: Charles Burns
The breakfast dreams have only started in the last six years or so, since I became preoccupied with the Land of the Dead. The dreams refer not only to breakfast but to difficulty in obtaining any sort of food, except for strange outlandish sweet dishes that are eaten more with the eyes than with the mouth. At one time or another there have been a number of dreams about flies ... ususally biting flies.
I meet some Rolling Stones, Mick Jagger and others, when they get off a bus. Outskirts of an american city. There is a deadly plague that seems to drive people insane and violent. It is moving in from rural areas to the cities. One of the pop group says he is going back to pick up some friends and then will return.
I say: "If you return."
Scene is now in NYC. I am on the Lower East Side and it looks like business as usual. I know the plague hasn't hit yet, but will hit at any moment. Now I am trying to find my way back to my apartment, where I have som guns stashed. There are several people with me including, I think, Mick Jagger. I say: "Stay together and walk fast." Even the pavements and subways are falling apart and I can look down a thousand feet into girders and rubble. The plague is everywhere now. People are raving and stripping off their clothes. Corpses everywhere, whether form the plague or violence I can't be sure. It is total pandemonium.
When I get back to the apartment is is simply as mass of rubble. However two guns and a few knives have been salvaged and are on a wooden shelf. One gun is clearly antique, single-barrel, single-shot, with a breech that unscrews. The other looks like a .22 single-shot, but here are no cartridges. One knife is a large folder, but dull and corroded as if it had been on fire. The other, a small folder with wood handle. None of these weapons looks serviceable.
Some of the group I am with have benn hit by the plague, which causes violent diarrhea and fainting spells.
Someone named John with a face like a mask. I could not see the flesh mask around the eyes. I poke a hole in the ground with a stick and there is water just under the surface. A slope, maybe a hundred yards down. This piece of land curled at the edges. Masked face with the eyes peeking out. Whos is this John? The slope is covered with branches of some tree or bush like evergreen. John tries to slide down the slope on these branches. I tell him it won't work, which indeed it will not,
cover: Charles Burns
Top 5-6 over danske Burroughs-fans
1. Dan Turèll
2. T.S. Høeg (Thorsten til venstre, Steen Jørgensen til højre)
3. Lars Movin & Steen Møller Rasmussen (der skyder mod sit kamera nær Burroughs' hjem i Lawrence, Texas)
4. Jokum Rohde (der har fordansket Queer:)
5. Henrik Bjelke
2. T.S. Høeg (Thorsten til venstre, Steen Jørgensen til højre)
3. Lars Movin & Steen Møller Rasmussen (der skyder mod sit kamera nær Burroughs' hjem i Lawrence, Texas)
4. Jokum Rohde (der har fordansket Queer:)
5. Henrik Bjelke
"EL HOMBRE INVISIBLE" af Dan Turèll (verdens bedste text om WSB)
De færreste kender overhovedet William S. Burroughs De færreste af dem der kender ham kender hans arkiver Og William S. Burroughs tilstanden William S. Burroughs tilspidser sig i virkeligheden i netop de arkiver
(ikke at jeg har sét så mange tre-fire ark i Paris Review fra Burroughs' mulige Burroughs' sandsynlige arkiver
Men Burroughs' arkiver er helt indlysende en mulighed man må holde sig for øje Burroughs' arkiver må fortælle noget)
Burroughs' arkiver blit til i et Gråt Rum omkring William S. Burroughs Og så sluger de det Grå Rum omkring William S. Burroughs Og så sluger de William S. Burroughs og William S. Burroughs blir en refleksibel skygge af sine arkiver Der er ikke plads til William S. Burroughs mere
William S. Burroughs' eneste kamp mod den trussel at forsvinde i sit Grå Rum er et akrivark der opfatter ham som en del af det Grå Rum som en del af William S. Burroughs' arkiver
(Jeg vil gøre det klart at der stadig står William S. Burroughs' navn, William S. Burroughs, på døren til det Grå Rum med arkivet)
William S. Burroughs' arkiver består af af linier og billeder af skrift og foto klippet og sat sammen i sider som er klippet og sat sammen i andre sider som er klippet og sat sammen i nye sider som er på stadiet undervejs til at blive klippet og sat sammen
William S. Burroughs løber rundt i det Grå Rum som er i et hotel og rapporterer om arkivets indkredsning af William S. Burroughs og William S. Burroughs' indkredsning af arkivet
William S. Burroughs' arkiver er uafladelige og ustoppelige klip og overgange foto og skrift foto på skrift på foto på skrift på skrift på foto på skrift klip og overgange
William S. Burroughs' Grå Rum hvor William S. Burroughs' endnu ufærdige arkiver samles kan rumme mange flere overgange William S. Burroughs véd selv der er langt igen William S. Burroughs slås med tiden
William S. Burroughs har bælandt andet kendt London Tanger Marokko New York City Mexico City og nu sidder William S. Burroughs i et Gråt Rum med sine arkiver omkring sig og klipper nye overgange af foto og skrift
William S. Burroughs har taet morfin heroin LSD yage opium på enhver måde i alle kvanta og forbindelser og nu sidder William S. Burroughs i et Gråt Rum med sine arkiver omkring sig og klipper nye overgnage af foto og skrift
William S. Burroughs' farfar opfandt (not true LB) Tarzan Wiiliam S. Burroughs far opfandt regnemaskinen (det var farfaren LB) William S. Burroughs selv har bygget en jungle af et Gråt Rums arkiver William S. Burroughs, født William S. Burroughs, er for længst holdt op med at tale et sprog hvor William S. Burroughs findes William S. Burroughs er sin farfars regnemaskine (nemlig! LB) i et Gråt Rum
Nu er William S. Burroughs et muligt klip for William S. Burroughs En anden kombination
William S. Burroughs tar noter til sine arkiver og arkiverer noters noter i sit arkiv i det Grå Rum hvor klip og overgnage i foto og skrift samles
William S. Burroughs har kendt trækkedrengene caféinfernoerne narkomanerne forbrydelserne ja endog selvmordet og nu sidder William S. Burroughs i et Gråt Rum med et arkiv af klip i stadig udvikling
William S. Burroughs kan ikke nå at realisere udviklingen han arbejder fortsat med grundlaget for sit arkiv og tar noter om den mulige mening med klippene og overgangene i foto og skrift
William S. Burroughs' arkiver i det Grå Rum blir sikkert aldrig færdige fordi mulighederne for overgange og klip på overgange og klip over klip og overgange og klippede overgange er uendelige
William S. Burroughs' Grå Rum er en af de meget få muligheder man tør tillægge virkelig vægt
Det er sådan det forholder sig med William S. Burroughs' arkiv og det Grå Rums arkivs William S. Burroughs i øjeblikket Det er sådan det har forholdt sig de senere år
William S Burroughs er i gang emd nye overgange på tidligere klip netop nu sidder William S. Burroughs i sit Grå Rum og klipper foto og skrift på sit hotel i en mulig situation der kan afsløre en ny flade i William S. Burroughs' begyndende arkiv
William S. Burroughs har kendt Allen Ginsberg William S. Burroughs har kendt Carl Solomon og Neal Cassidy William S. Burroughs har kendt Jack Kerouac og Alex Trocchi men nu er William S. Burroughs i sine arkivers Grå Rum
William S. Burroughs er fundamnetalt klartséende William S. Burroughs går i biografen om aftenen Går til det Grå Rum en nervøs flimrende overgangsdrømmesøvn og vågner og klipper sin mad ind i sit William S. Burroughs-arkiv i det Grå Rum hvor overgange mellem skrift og foto bestemmes og beskæres
William S. Burroughs forlader ikke det Grå Rum det Grå Rum forlader ikke William S. Burroughs Der er mange klip endnu og Burroughs er ikke ung William S. Burroughs véd at det er nu William S. Burroughs véd at det er i de kommende år han har sidste chance for visse klip på andre overgange han ikke før har foretaget
I sit Grå Rum indkredser William S. Burroughs sit Grå Rum i forto og skrift og klip og overgange William S. Burroughs er klar til en ny situation i klippe konflikten med arkivet William S. Burroughs véd at hvert klip hver enkelt overgang må realiseres
William S. Burroughs i sit Grå Rum med sine arkiver Arkiverne i et Gråt Rum med muligt klip af William S. Burroughs som en skygge i overgangen mellem foto og skrift
- teksten er med i det første bind medie-montager, Ezra Pound/William S. Burroughs/Lou Reed, 1975, hvor den er udstyret med følgende note:
"El Hombre Invisible" er fra vinteren 1969-70, en sneblind eftermiddag da Jacob Ludvigsen & jeg fór rundt hele dagen i Holte på jagt efter en sammenbrudt bil & havde taget syre & stayed up all night, og så pludselig på vejen tilbage til Vesterbro, hen mod aften, i toget - for vi fik aldrig den bil til at køre - begynder jeg lissom at nynne rytmen i den tekst dér, "El Hombre Invisible", og så snart vi kom hjem skrev jeg den, efter et varmt bad, på en time eller to. Det længste digt jeg dengang havde improviseret, og selvfølgelig handler det også om min situation (dengang) såvel som arten af mit forhold til Burroughs (dengang) ... "El Hombre Invisible" blev første gang trykt i "Bevægelser, formålsløst cirklende" (Arena 1971), siden (som et forfatterens få hits) gået igen i bl.a. Vinduets Burroughs-nummer & antologierne "Og" & "En samling"
(ikke at jeg har sét så mange tre-fire ark i Paris Review fra Burroughs' mulige Burroughs' sandsynlige arkiver
Men Burroughs' arkiver er helt indlysende en mulighed man må holde sig for øje Burroughs' arkiver må fortælle noget)
Burroughs' arkiver blit til i et Gråt Rum omkring William S. Burroughs Og så sluger de det Grå Rum omkring William S. Burroughs Og så sluger de William S. Burroughs og William S. Burroughs blir en refleksibel skygge af sine arkiver Der er ikke plads til William S. Burroughs mere
William S. Burroughs' eneste kamp mod den trussel at forsvinde i sit Grå Rum er et akrivark der opfatter ham som en del af det Grå Rum som en del af William S. Burroughs' arkiver
(Jeg vil gøre det klart at der stadig står William S. Burroughs' navn, William S. Burroughs, på døren til det Grå Rum med arkivet)
William S. Burroughs' arkiver består af af linier og billeder af skrift og foto klippet og sat sammen i sider som er klippet og sat sammen i andre sider som er klippet og sat sammen i nye sider som er på stadiet undervejs til at blive klippet og sat sammen
William S. Burroughs løber rundt i det Grå Rum som er i et hotel og rapporterer om arkivets indkredsning af William S. Burroughs og William S. Burroughs' indkredsning af arkivet
William S. Burroughs' arkiver er uafladelige og ustoppelige klip og overgange foto og skrift foto på skrift på foto på skrift på skrift på foto på skrift klip og overgange
William S. Burroughs' Grå Rum hvor William S. Burroughs' endnu ufærdige arkiver samles kan rumme mange flere overgange William S. Burroughs véd selv der er langt igen William S. Burroughs slås med tiden
William S. Burroughs har bælandt andet kendt London Tanger Marokko New York City Mexico City og nu sidder William S. Burroughs i et Gråt Rum med sine arkiver omkring sig og klipper nye overgange af foto og skrift
William S. Burroughs har taet morfin heroin LSD yage opium på enhver måde i alle kvanta og forbindelser og nu sidder William S. Burroughs i et Gråt Rum med sine arkiver omkring sig og klipper nye overgnage af foto og skrift
William S. Burroughs' farfar opfandt (not true LB) Tarzan Wiiliam S. Burroughs far opfandt regnemaskinen (det var farfaren LB) William S. Burroughs selv har bygget en jungle af et Gråt Rums arkiver William S. Burroughs, født William S. Burroughs, er for længst holdt op med at tale et sprog hvor William S. Burroughs findes William S. Burroughs er sin farfars regnemaskine (nemlig! LB) i et Gråt Rum
Nu er William S. Burroughs et muligt klip for William S. Burroughs En anden kombination
William S. Burroughs tar noter til sine arkiver og arkiverer noters noter i sit arkiv i det Grå Rum hvor klip og overgnage i foto og skrift samles
William S. Burroughs har kendt trækkedrengene caféinfernoerne narkomanerne forbrydelserne ja endog selvmordet og nu sidder William S. Burroughs i et Gråt Rum med et arkiv af klip i stadig udvikling
William S. Burroughs kan ikke nå at realisere udviklingen han arbejder fortsat med grundlaget for sit arkiv og tar noter om den mulige mening med klippene og overgangene i foto og skrift
William S. Burroughs' arkiver i det Grå Rum blir sikkert aldrig færdige fordi mulighederne for overgange og klip på overgange og klip over klip og overgange og klippede overgange er uendelige
William S. Burroughs' Grå Rum er en af de meget få muligheder man tør tillægge virkelig vægt
Det er sådan det forholder sig med William S. Burroughs' arkiv og det Grå Rums arkivs William S. Burroughs i øjeblikket Det er sådan det har forholdt sig de senere år
William S Burroughs er i gang emd nye overgange på tidligere klip netop nu sidder William S. Burroughs i sit Grå Rum og klipper foto og skrift på sit hotel i en mulig situation der kan afsløre en ny flade i William S. Burroughs' begyndende arkiv
William S. Burroughs har kendt Allen Ginsberg William S. Burroughs har kendt Carl Solomon og Neal Cassidy William S. Burroughs har kendt Jack Kerouac og Alex Trocchi men nu er William S. Burroughs i sine arkivers Grå Rum
William S. Burroughs er fundamnetalt klartséende William S. Burroughs går i biografen om aftenen Går til det Grå Rum en nervøs flimrende overgangsdrømmesøvn og vågner og klipper sin mad ind i sit William S. Burroughs-arkiv i det Grå Rum hvor overgange mellem skrift og foto bestemmes og beskæres
William S. Burroughs forlader ikke det Grå Rum det Grå Rum forlader ikke William S. Burroughs Der er mange klip endnu og Burroughs er ikke ung William S. Burroughs véd at det er nu William S. Burroughs véd at det er i de kommende år han har sidste chance for visse klip på andre overgange han ikke før har foretaget
I sit Grå Rum indkredser William S. Burroughs sit Grå Rum i forto og skrift og klip og overgange William S. Burroughs er klar til en ny situation i klippe konflikten med arkivet William S. Burroughs véd at hvert klip hver enkelt overgang må realiseres
William S. Burroughs i sit Grå Rum med sine arkiver Arkiverne i et Gråt Rum med muligt klip af William S. Burroughs som en skygge i overgangen mellem foto og skrift
- teksten er med i det første bind medie-montager, Ezra Pound/William S. Burroughs/Lou Reed, 1975, hvor den er udstyret med følgende note:
"El Hombre Invisible" er fra vinteren 1969-70, en sneblind eftermiddag da Jacob Ludvigsen & jeg fór rundt hele dagen i Holte på jagt efter en sammenbrudt bil & havde taget syre & stayed up all night, og så pludselig på vejen tilbage til Vesterbro, hen mod aften, i toget - for vi fik aldrig den bil til at køre - begynder jeg lissom at nynne rytmen i den tekst dér, "El Hombre Invisible", og så snart vi kom hjem skrev jeg den, efter et varmt bad, på en time eller to. Det længste digt jeg dengang havde improviseret, og selvfølgelig handler det også om min situation (dengang) såvel som arten af mit forhold til Burroughs (dengang) ... "El Hombre Invisible" blev første gang trykt i "Bevægelser, formålsløst cirklende" (Arena 1971), siden (som et forfatterens få hits) gået igen i bl.a. Vinduets Burroughs-nummer & antologierne "Og" & "En samling"
torsdag den 30. januar 2014
Verdens bedste Burroughsføljeton
er Lars Movin shotgun-nørdede på hans Facebook-profil med indtil flere altid illustrerededaglige opdateringer, med eller mindre fast tema, frem til William S. Burroughs' 100 år fødselsdag om seks dage, her en opdatering fra i går om Bill & katte:
Syv dage til 100-års dagen for den amerikanske forfatter William S. Burroughs’ fødsel.
Ved siden af sine drømmedagbøger førte Burroughs også i perioder dagbog over sin hverdag. Efter at han på sine ældre dage havde trukket sig tilbage til Lawrence, Kansas, omgav han sig med katte, som han kommunikerede med, som om der var tale om genfærd af for længst afdøde venner og elskere.
Som i dette uddrag fra kattedagbogen The Cat Inside (oprindelig udsendt i 1986 i en eksklusiv limited edition-udgave med illustrationer af Brion Gysin og siden genudgivet af Viking i den viste ordinærudgave):
“I have said that cats serve as Familiars, psychic companions. 'They certainly are company.' The Familiars of an old writer are his memoires, scenes and characters from his past, real or imaginary. A psychoanalyst would say I am simply projecting these fantasies onto my cats. Yes, quite simply and quite literally cats serve as sensitive screens for quite precise attitudes when cast in appropriate roles. The roles can shift and one cat may take various parts: my mother; my wife, Joan; Jane Bowles; my son, Billy; my father, Kiki and other amigos; Denton Welch, who has influenced me more than any other writer, though we never met. Cats may be my last living link to a dying species.”
Syv dage til 100-års dagen for den amerikanske forfatter William S. Burroughs’ fødsel.
Ved siden af sine drømmedagbøger førte Burroughs også i perioder dagbog over sin hverdag. Efter at han på sine ældre dage havde trukket sig tilbage til Lawrence, Kansas, omgav han sig med katte, som han kommunikerede med, som om der var tale om genfærd af for længst afdøde venner og elskere.
Som i dette uddrag fra kattedagbogen The Cat Inside (oprindelig udsendt i 1986 i en eksklusiv limited edition-udgave med illustrationer af Brion Gysin og siden genudgivet af Viking i den viste ordinærudgave):
“I have said that cats serve as Familiars, psychic companions. 'They certainly are company.' The Familiars of an old writer are his memoires, scenes and characters from his past, real or imaginary. A psychoanalyst would say I am simply projecting these fantasies onto my cats. Yes, quite simply and quite literally cats serve as sensitive screens for quite precise attitudes when cast in appropriate roles. The roles can shift and one cat may take various parts: my mother; my wife, Joan; Jane Bowles; my son, Billy; my father, Kiki and other amigos; Denton Welch, who has influenced me more than any other writer, though we never met. Cats may be my last living link to a dying species.”
tirsdag den 31. december 2013
Min minus-niende nytårsaften
blev MÅSKE fejret i New York med Bill, hvem ved!?
William S. Burroughs. New Year's Eve. 1959.
William S. Burroughs. New Year's Eve. 1959.
søndag den 29. januar 2012
Jeg er også William S. Burroughs' oversvømmede, henkogte lort
Jeg faldt sidelæns ind i Steen Møller Rasmussen og Lars Movins gode Burroughs-film, Words of Advice - William S. Burroughs on the Road, og før jeg vidste af det fremviste en Kansas-nabo et henkogningsglas med en af mesterens lorte, der var kommer flydende mod ham i en oversvømmet kælder, og jeg tænkte:
VI ER ALLE WILLIAM S. BURROUGHS' OVERSVØMMEDE, HENKOGTE LORTE!
Mig og Steen og Lars og - på de gamle filmstumper fra The Book Trader i Skindergade i 1984, hvor Burroughs tålmodigt signerer (også falske) bøger og interviewes, smerteligt akavet, af sin største, danske fan og adept - Dan og Henrik (Bjelke) og Sam (Fleischer) og Steen (Jørgensen) og Knud (Odde) og Thorsten (S. Høeg, nulevende største, danske fan og adept)!
VI ER ALLE WILLIAM S. BURROUGHS' OVERSVØMMEDE, HENKOGTE LORTE!
Mig og Steen og Lars og - på de gamle filmstumper fra The Book Trader i Skindergade i 1984, hvor Burroughs tålmodigt signerer (også falske) bøger og interviewes, smerteligt akavet, af sin største, danske fan og adept - Dan og Henrik (Bjelke) og Sam (Fleischer) og Steen (Jørgensen) og Knud (Odde) og Thorsten (S. Høeg, nulevende største, danske fan og adept)!
Abonner på:
Opslag (Atom)
