Krimimessedrømmen, raslende

- det her minder mig om at jeg skal have læst Kamilla Hega Holsts Rud, som jeg har inisterende høje forventninger til (efter min skuffelse over På træk), og det er måske derfor jeg tøver, den ligger ellers lige deroppe i den høje ulæst-bunke øverste på Den Dynamsike Reol:

Kamilla Hega Holst

"I Samlerens Bogklubs månedsblad kalder de RUD for en filosofisk (suveræn :-)) thriller; og måske derfor eller på grund af min konstante pengenød eller fordi jeg keder mig, var jeg til krimibogmesse i nat, i en meget lille garage på Grønland, der var kun lige plads til et bord og så mig og Jesper Stein (aim high), Jesper havde noget krimiudstyr på, metal af en slags, det hang på ham i noget, der lignede nøgleringe, og støjede voldsomt under samtalen. Publikum fulgte med på en skærm fra Danmark og var fuldstændig uinteresseret i eller vant til Jespers påklædning, i hvert fald spurgte ingen ind til det. Det undrede mig helt vildt.
#krimimesse #venterpåeninvitation "

Stort oplag er en dårlig kunst

- bare lige en (første) afskrift fra det store, multimedialt kloge og hyper-gennemtjekkede afsnit om Gittes monologer i Klaus Nielsens Bogen og værket. En introduktion til tekstkritik og boghistorie som litteraturteori (som jeg planlægger at rapportere mere om snart)

- og som note til optræden/samtale om bestsellere i Politikens Boghal næste næste uge:

(fra avisinterview 1982 - da den første bogudgave af Gittes monologer var på vej mod de 5000 eksemplarer)

"Et stort oplag er som regel ensbetydende med dårlig kunst. Det kan godt være gedigen underholdning, men ikke kunst. Hvis jeg en dag oplevede, at en af mine romaner blev solgt i et stort oplag - omkring 10.000 - så ville jeg være ret sikker på, at den var halvdårlig. Mindst. Sandsynligvis dårlig. Bøger, der sælger meget, er dårlige. Jeg ville ikke selv gide skrive dem."

Sammenlign straks med denne bid fra Politiken-interview med en ulidelig og uendelig selvtilfreds Jesper Stein i Politiken i dag:

»Jeg elsker da samfundskritik, men den skal ikke nødvendigvis foregå i krimier. Nogle gange bliver det sagt, at krimierne er der, hvor man kan finde samfundskritikken, men det er noget sludder. Krimierne har berettigelse, fordi de kan fortælle en historie, som er bedre end 90 procent af det, man finder i den øvrige skønlitteratur. Krimierne bliver læst til sidste side, og de bliver købt. 100.000 læsere lyver ikke. Det er kun kritikere som Lars Bukdahl, der tror, det er den onde kapitalisme og markedsøkonomien, der sørger for, at krimisalget går af sig selv«.

- det stik til mig forstår jeg ikke, jeg har da ikke beskyldt den onde kapitalisme og markedsøkonomi for at bære ansvaret for, at dårlige romaner med kriminal- foran går som varmt papfranskbrød - jeg tror også, at folk køber dem frivilligt, men derfor er det stadigvæk litterært set noget lort, ikke fordi de indeholder plot og kriminalistik, men bare fordi de er dårlig skrevet og slet eksekveret, også plot- og kriminalistik-mæssigt, 100.000 læsere er, hvad angår kvalitet, snildt fulde af løgn

Det er en krimistol!

Det er derfor, Niels Frank skriver dårligt i den, stolen er ikke indrettet til poesi og nonsensisk prosa, den er simpelthen for magelig og genkendelig. Ergo bør årets modtager af De Gyldne Laurbær, krimiforfatteren Jesper Stein (med stumt Larsen), indkøbe den for alle sine mange penge, måske kommer han faktisk til at skrive bedre kriminalromaner af at sidde, hvor Niels Frank har siddet, måske bare en tiendedel så gode som Dan Turèll, hvis medalje (men ikke slips, som modtagerne fik i gamle dage, det ville måske have hjulpet!?), han gudhjælpme også har modtaget.

Martin Glaz Serup

January 26 at 4:01pm ·

Køb Niels Franks stol og sælg den videre for en million når han får Nobelprisen osv.

Niels Frank

January 26 at 3:58pm ·

Well, jeg skrev dårligt i den ...

 

Lauritz.com - Charles Eames. Kontorstol med lav ryg, model EA- 117

Charles Eames. Kontorstol med lav ryg, model EA- 117, stel af sortlakeret aluminium. Sæde og ryg med betræk…

lauritz.com

Comments

Laura Palmer Men da ikke, hvis han skrev dårligt i den. Det skal altså være en favoritting, før de når op i pris:)

Priskriminalisering

De Gyldne Laurbær gik i år til Sara Blædel, der skriver kriminalromaner, og dem har jeg engang læst en af, som var noget værre hø, litterært set, men hallo, det er De Gyldne Laurbær, de går alt andet lige til forfattere af bestsellere, og vi skal bare være glade, når forfatteren en gang i mellem, som senest Helle Helle, også er en god forfatter, og ligeglade, når hun og han ikke er. 

Dan Turèll-Medaljen blev i dag på Vangede Bibliotek, der huser, Turèll-samlingen, tildelt Jesper Stein, der også skriver kriminalromaner (og litteraturstof i JP (og er søn af den legendariske nyrkritiker Finn Stein Larsen og bror til den dialogiske litteraturprofessor og KD-lyrikanmelder Peter Stein Larsen), og det gjorde Dan Turèll jo mildest talt også, så det er i princippet helt i orden og i bedste stil, og jeg kan rigtig godt lide det vilde, akkurat Turèllske stræk fra sidste års medaljemodtager, ærkeavantgardisten Rasmus Halling Nielsen, til den bestsellerforfatteren Jesper Stein, som jeg altså bare ikke har læst nogen bøger af, og det burde jeg måske se at få gjort, nu han tillige er nomineret til Berlingskes og bibliotekernes Læsernes Bogpris, ellers vil jeg heller ikke kunne hævde, at Dorph & Pasternak, hvis Tal til mig jeg med en lang, tilfreds udånding netop har afsluttet, ville have været det rigtigere valg; det er klart nok ikke totalt usandsynligt, at andre end D & P og Susanne Staun (HOV! det sejeste valg under alle omstændigheder! DT var også retskrivningsfreak)) kan skrive litterær værdifuld romanspænding - hans seneste roman, Akrash, koster 99 kr. som e-bog, ser jeg, det er halvt så meget ca., som jeg betalte for den seneste Jussi; den eneste danske skønlitteratur, jeg betaler penge for, er kriminallitteratur i i e-bogform, rimeligt nok!