Varians med nonner

Lille stykke fra "Gittes monolog om venstrefløjen", der er med på radio-orignalen, 1982, men ikke i senere skriftlige og lydlige udgaver, transskriberet af Klaus Nielsen (som endnu et eksempel på Gittes stigende selvstændiggørelse og oprørstrang vs. Preben):

Så var vi smutted' mod Skive, ikk' oss',
Løgstør
Så var der et kloster der,
og den vill' han jo så se, Preben.
Han troed' jeg ikke vidst' det,
jeg har jo kigget i hans kort, ikke' oss'.
"Du ka' tro nej," sagde jeg så, ikk' oss',
"du ska' ikk' bar' ind og kigge på nonner,
tror du ikk' jeg ve'et?"
det sagde jeg lige ud.
Jeg kender ham, Susanne.
Jeg sku' ikk' nyd' noget

Bare for det det uhyrlige ord

dér i næstsidste sætning, frenhævet af mig - citat fra udenomssnak i radioudsendelse med/om Gitte fra 1982 (kan høres på indstik-cd nr. i bogen Mellem ørerne, men citeret fra Klaus Nielsens bog):

"Gitte læsper en lille smule. det er ikk' ret meget. det vil sige, hun læsper egentlig ikke. Det er den der lille lette talefejl, piger tillægger sig i pubertetstiden, dér hvor det er og og køn eget af'et, ikk'. De læsper lige en anelse. Sådan oss' når hun snakkker, kan altså høre , at hun har en krop oss', ikk' oss'. Sådan et lille diskolæsp . Det går over så snart hun kommer ifast forhold eller får et barn. Det er sådan lidt med forskel.."

Stort oplag er en dårlig kunst

- bare lige en (første) afskrift fra det store, multimedialt kloge og hyper-gennemtjekkede afsnit om Gittes monologer i Klaus Nielsens Bogen og værket. En introduktion til tekstkritik og boghistorie som litteraturteori (som jeg planlægger at rapportere mere om snart)

- og som note til optræden/samtale om bestsellere i Politikens Boghal næste næste uge:

(fra avisinterview 1982 - da den første bogudgave af Gittes monologer var på vej mod de 5000 eksemplarer)

"Et stort oplag er som regel ensbetydende med dårlig kunst. Det kan godt være gedigen underholdning, men ikke kunst. Hvis jeg en dag oplevede, at en af mine romaner blev solgt i et stort oplag - omkring 10.000 - så ville jeg være ret sikker på, at den var halvdårlig. Mindst. Sandsynligvis dårlig. Bøger, der sælger meget, er dårlige. Jeg ville ikke selv gide skrive dem."

Sammenlign straks med denne bid fra Politiken-interview med en ulidelig og uendelig selvtilfreds Jesper Stein i Politiken i dag:

»Jeg elsker da samfundskritik, men den skal ikke nødvendigvis foregå i krimier. Nogle gange bliver det sagt, at krimierne er der, hvor man kan finde samfundskritikken, men det er noget sludder. Krimierne har berettigelse, fordi de kan fortælle en historie, som er bedre end 90 procent af det, man finder i den øvrige skønlitteratur. Krimierne bliver læst til sidste side, og de bliver købt. 100.000 læsere lyver ikke. Det er kun kritikere som Lars Bukdahl, der tror, det er den onde kapitalisme og markedsøkonomien, der sørger for, at krimisalget går af sig selv«.

- det stik til mig forstår jeg ikke, jeg har da ikke beskyldt den onde kapitalisme og markedsøkonomi for at bære ansvaret for, at dårlige romaner med kriminal- foran går som varmt papfranskbrød - jeg tror også, at folk køber dem frivilligt, men derfor er det stadigvæk litterært set noget lort, ikke fordi de indeholder plot og kriminalistik, men bare fordi de er dårlig skrevet og slet eksekveret, også plot- og kriminalistik-mæssigt, 100.000 læsere er, hvad angår kvalitet, snildt fulde af løgn