3 Splintrende opdateringer

Ina Munch Christensen

October 29 at 12:51pm · 

 

"Okay så jeg drømte at en mand flyttede ind og var min stedfar. Jeg var stiv af skræk hele tiden, fordi han havde bekendtgjort at han formentlig ville slå mig ihjel, og havde ry for allerede at have myrdet adskillelige børn og stedbørn "i affekt" som han sagde. Så da jeg fik chancen slog jeg ham med en hammer. Først var det svært at lægge kræfter i, grænseoverskridende, men jeg huskede på hvor bange jeg ville være hvis han stadig levede, og jeg hamrede ham i skralden til det fuldstændig flækkede og til issen helt manglede. Hvorefter jeg foreslår min mor at udhule kraniet og bruge det som lysestage. Happy halloween, mand."

Hanne Højgaard Viemose

23 hrs ·

I morgen skal jeg mødes med Murakami på et slot, det glæder jeg mig meget til, sidder og tænker på hvad jeg skal sige til ham:
Hi my name is Hannah, I think you should meet me, I am a famous Danish writer, or maybe not that famous but I once wrote about a lizard, it came out from under my bed, it was very big, actually huge, and I thought it would eat me, but then it disappeared, I went for a pee and when I looked in the mirror I saw it again: the lizard inside me, somehow it entered my body,, you know what I mean? I am not sure, but I wrote a story, I think you should read it, it is called Mado, I brought you a book, I can sign it if you want, Mado is Korean, or not actually korean, Konglish, you also have it in Japan, Jinglish or Janglish? anyway I love Japan, I have a Japanese car, it is in Iceland, it’s a very good car, sometimes I drive very fast, but it is no problem, maybe one day you would like to come for a ride, I go in the winter, then I put spikes on the tires and go on the ice, there are almost no day light but so many stars and moon and the snow and waves on the ocean, sometimes we see northern lights on the sky, you know what it is? it reminds me of fireworks, hanabi, I always went in the summer, all over Tokyo, and also Yokohama, I think you should come with me to Iceland, I am sure you will like it, it is not very dangerous, I will drive very slow, we can listen to music and look at the snow, we can get dry fish at the gas station, there are so many horses, and little peoples in the lava fields and rocks, I heard you like music, and spirits in the nature, I can find you a parallel world....
#HannahogHaruki 

Bjørn Krag Rasmussen

4 hrs ·

jeg er ik nogen fe, som jeg troede i vår. heller ej jesus som sommeren forgår. næ jeg er en træt og arbitrær trold på nettet, en krigerske der spår i de nedfaldne skår fra CULT-flaskerne som racisterne smider ind over hegnet. så fuck dig ulla. heller iklæde sig sneens end dit hvide priviligerede skin, der stråler over nakkens rødmen: REDNECK REDNECK. jeg har varslet hele årets realitet da viben holdt op med at synge, da da / jeg / hør / hør kalkunen siger, hvad du ikke selv har sagt (mel. just give me a reason med pink) det hænger sammen nu, det er sguda bare at skrue limen af dåsen eller tape. du er selv et bånd der taler, så det. #åretsgangiellely #ulla #kys

Comments

Bjørn Krag Rasmussen (jeg blev spurgt om jeg ville i radioen og tale om hvorfor jeg ikke rimer.... øhhhh... har du mødt mig? jeg er lissom lavet af rim. rim er mange ting osv. kh)

De 5 øverste opdateringer lige nu - Facebook Tidende spiser sig selv

Ina Munch Christensen

 

19 mins ·

Hvis en engelsktalende, hvid midaldrende businessmand begynder at tale til jer på Vesterbrogade og stille spørgsmål man ikke forstår pointen med, kan du lide at hjælpe, kender du forskellen på mind and brain, hvad fik du til morgenmad, kan du lide kontrol, kan jeg oplyse, at det er Scientology der har lagt en ny strategi for rekruttering. Efter en tid peger han på en Scientology-bygning på den anden side af gaden og spørger, som var det et romantisk ærinde, om han må invitere til en stresstest

Bering Rejser

Sponsored ·

Sommerens fedeste oplevelse: Kitesurf Camp i Portugal! Du skal da med!

Christian Schmidt-rasmussen

17 mins ·

EN KARAKTERDANNENDE OPLEVELSE: i 1979 som 15 årig var jeg til roskilde festival med min to år yngre lillebror uden forældre. på orange scene søndag morgen pustede greenpeace en stor plastikhval mens der blev holdt tale om at det var synd for hvalerne. foran scenen stod en lille flok punkerne og sang, meget højt, "now i wanna fuck your whale", til tonerne af "now i wanna be your dog". det optrin har jeg båret ved mit hjerte siden

Morten Søndergaard

Yesterday at 2:24pm ·

Finally here!

Lea Marie Løppenthin updated her profile video.

10 mins ·

DUBAIPRIS OG DEBUTPRIS

Ina Munch Christensens hustru (der på FB ikke længere må hedde Sara Sommerfugl) skriver:

Sara Fleischer

debutantpriserne i dk: BOGFORUM, 1 x 50.000 kr. - landsdækkende eksponering samt vinderen får egen hylde i alle boghandlere, interviews med mere, vinderens bog på samtlige bestsellerlister. MUNCH-CHRISTENSEN-legatet, 2 x 50.000 kr (dermed danmarks største debutantpris) - ikke engang vejle lokaltv gider komme forbi til prisoverrækkelsen i byen. LOL. "er vinderne opvokset i vejle? nej? ok, så har vi desværre ikke tid." (4-reals.) kan aldrig finde vindernes bøger i boghandlerne. i øvrigt mistænkeliggørelse over nepotisme i forbindelse med sammenfaldende navne. jeg forbeholder mig retten til at reklamere uhæmmet for min kones bog; der er ingen andre, der gør det. ‪#‎NIELSINE‬ ‪#‎SAXOHAR20‬%PÅALT

Begyndelsens anatomi, Ina vs. Rolf

Information har i dag en artikel, ved Tatiana Tilly, om årets debutanter; jeg siger mest om Rolf Sparres og Ina Munchs bøger:

"Der er talrige debutanter, som har begejstret Lars Bukdahl, redaktør for tidsskriftet Hvedekorn, jurymedlem for Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat og anmelder ved Weekendavisen.
Fra 2015 fremhæver han blandt andre Rolf Sparre Johansson, Ina Munch Christensen, Ursula Scavenius, Pernille Abd-El Dayem, Ida Holmegaard og Josefine Graakjær Nielsen. Noget af det, han værdsætter ved at være anmelder, er netop, når tekster kræver, at han læser dem på en ny måde, eller når de behandler temaer, han umuligt kunne forudse, at han skulle præsenteres for.
»Sådan er det nu. Der er mange af de her inderlige bøger, som læner sig op ad - jeg har næsten svært ved at sige det! Som læner sig op ad 1970' er-tekster. Jeg er jo vokset op med, at det er det mest forbudte i verden.« Det ser han blandt andet hos Rolf Sparre Johansson, som tidligere er blevet publiceret i Hvedekorn med tekster, som både kunne indeholde helt små, hermetisk lukkede sætninger og »mærkelige flippede dyrefabler«. Alligevel kom hans debutbog Søvn til at handle om noget så almindeligt som det at være på barsel med sit lille barn.»Hos de nye debutanter ser vi det her med at insistere på hverdagen, som de gør i nogle af de her bøger. Hvis Rolf havde prøvet at sælge sin bog til mig på forhånd, så ville jeg have sagt, at jeg bedre kunne lide fabeldyr,« siger Lars Bukdahl.
Alligevel er han glad for, at bogen blev noget andet, end han selv ville have anbefalet. I Bukdahls generation er der en næsten instinktiv modvilje mod i for høj grad at beskæftige sig litterært med det, man gjorde oprør imod.I 1980'erne var det 1970'ernes knækprosa om parforhold og børn, og i 1990' erne var det patos og sentimentalitet.
Men de yngre forfattere frygter ikke nogen af disse tendenser og er måske netop derfor i stand til at skabe fornyelse: »På en måde er der en forhandling med både det patetiske, det sentimentale og det inderlige. Der er både et arbejde med nogle toner og nogle zoner, som for nogle af os, der er de her tyve år ældre, har karakter af tabu.«.
Måske vækker det mindelser om 1970' erne, når man umiddelbart beskriver handlingerne i nogle af årets nye værker, men sproget og måden at undersøge temaerne på er anderledes.
Lars Bukdahl læser Ina Munch Christensens Nielsine som en debutbog med en utrolig friskhed og energi.
»Hvert afsnit er som et bølgeslag, som for at få et helt, bevægeligt hav i gang. Det lyder af nogen, en stemme, med den der blanding af kækhed og genert selvbevidsthed.« Anderledes er Rolf Sparre Johanssons debut Søvn, der er formidlet i en form, som Bukdahl kalder hård og konstrueret. Nogle af digtene virker som båndoptagelser af monologer om at være paranoid og forstyrret, mens andet virker som en besættelse af detaljerne i livet.
»Der er de her små bitte, hårde koreografiske stykker, der handler om at gå frem og tilbage og blive forbandet om natten. Som små grafer over fodspor på et stuegulv,« siger Bukdahl."

Go, og!

-->

Tale ved uddelingen af debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat til Ina Munch Christensen for romanen Nielsine på Vejle Bibliotek 25. september 2015

Go, og!

Ina Munch Christensens Nielsine er en uimodståeligt og autoritativt talent-eksploderende debutroman om et ung menneske faret vild i sin begyndelse, og derfor præmieres den i dag med den ene halvdel af Danmarks største debutantpris. Men bogen er også det seneste betydelige nummer i en helt særlig og måske faktisk særlig dansk genre, vi kan kalde: Og-remsningen. Og som i al enkelhed består i groft, bevidst misbrug af ordet ’og’ i poesi eller prosa eller det, der hybridt ligner – og tricket med og-opremsningen er ikke mindst, at det kan få prosa til at minde om poesi og poesi til at minde om prosa.

   Lad os tage et eksempel på og-remsning fra begyndelsen af det nærmest rent og-remsende andet kapitel, ”Diktat”, i Nielsine:
  ”Hun har været til spansksøndag hos Nancy, de har drukket kiwivin og kaffe med Baileys og hun repeterede videre i søvne, Soy Eres Es, He Has Ha og Chaquete, Mochila, Abrigo og Rojo og Amarillo osv., de skal have diktat, og i hendes drøm skældte en mand hende ud på en bar for ikke at tale sproget flydende nok, og der er stadig tilrøget nu da hun er vågnet og hun mærker alkoholen som damp i panden og der dufter af kælder og hun tager frakken på og løber ud, overbevist om at hun er forsinket.”

   Og-remsen er en sammenlimende glidebane, der skaber og synliggør sammenhæng i øjenhøjde mellem alting og ingenting. Der kan, som i citatet, være virkelig svimlende og væltende fart på: en kolbøtte slås direkte fra sprittet lektielæsning over spanske gloser repeteret i søvne og paranoidt mareridt til næste morgens tømmermænd og akutte travlhed.
  Klassisk og-remseri foregår på naivistiske vers i Jens August Schades Sjov i Danmark; her er Sjov tøjshoppende i ”Magasin du Monde”:

  ”Og her ”Chat des Boies” – en pels af Tigerskind,/ naar man tar denne paa, har man alle Pigers Sind/ og lokker kælent til sig det største Modeslips -/ og smækker Kloen i – og æder Byttet: Vips.”

     Og-remseri er også kuglelejet i Dan Turèlls barndomsby-hyldest Vangede Billeder, her et stykke fra det børnemyldrende afsnit ”Drenge og piger”:

  ”Og Bo med Cliff-frisuren var Vangedes førende twist-danser i dén periode med Chubby Checker og ”Let’s Twist Again” ved alle festerne lørdag aften i flere måneder. Og Bo twistede sammen med Eva som havde romantisk sidehår og brugte franskbrød under håret til toupéring før de twistede. Og engang lod Eva franskbrødet ligge for længe, og sånder håret til toupog msækker Klod Eva franskbrødet ligge for længe, og s og brugte franskbrød under håret til toupog msækker Kå fik hun pludselig orm i håret.”

  I Gyldendals pressemeddelelse peger Ina Munch Christensen selv på et nutidigt og-remsnings-hovedværk som et valgslægtskab:

  ”Hun nævner Kirsten Thorup, især på grund af romandebuten Baby, Asta Olivia Nordenhof, Miranda July og Sylvia Plath som nogle af sine litterære inspirationskilder.”

  Og-remseriet i Baby er et langsommeligt og stenet, deprimt og fremmedgjort, som i denne falden staver over en vis Karla:

  ”(…) og Karla havde vinrøde læber og negle og et bordeuxfarvet jakkesæt med revers og brede skuldre og hendes hår var hennafarvet og hun havde store sølvringe i ørerne og om halsen havde hun et tørklæde der var bundet som et slips og hun var sort under øjnene af træthed og hun lignede ”den blege kvinde fra Barcelona”.

  Debutpris-juryen er tydeligvis glad for og-remsninger, eftersom vi én gang før præmieret en sådan, nemlig Hassan Preislers Brun Mands Byrde i 2013, der modsat Baby og-remser sig helt vildt (og virtuost) stresset på kryds og tværs i Hassan-jegets identitet som perfekt postmoderne hybrid-menneske.

  Pinligt uperfekte Nielsine og-remser ikke rent og konsekvent, hun og-remser beskidt og ustadigt, men både fræsende, som i det indledende citat, og slow-motionerende. I begge tilfælde farves og-remseriet, så vidt jeg kan læse, helt anderledes positivt end hos både Thorup og Preisler, som nemlig en overlevelses- og overskudshandling, der musikaliserer og udstanser sammenhængen og manglen på samme i Nielsines ungdomsliv, midt mellem rastløs væren i verden (hun flytter, til læserens forvirring, konstant) og evigt hjemsøgende relationer (familie, venner, eks-kærester, den store forelskelse).

  I den langsomme version bliver og’erne nøgleringe til opsamling af de nøgler, hun som et ledemotiv hele tiden taber. Følgende og-remsning på side 99 og 100 er helt inderligt mørkeblå og helt klokkeklar på én gang, koks-kortlæggende:

  ”Jeg kan ikke få nogen planer til at hænge sammen. Jeg drømmer om at græde i nogens arme. Jeg misunder folk, der har sammenbrud foran andre mennesker, og det værste er, når man ikke har lavet lektier eller ikke kan finde sine bøger eller ikke var der til sidste time, og man er nødt til at komme i skole alligevel, fraværsprocenten er for høj, og man smadrer sine ting og støtter sig til væggen og hiver efter vejret og græder til Amélie og man er udmattet dagen efter og man krøller sig sammen på to sæder i toget, man sover og kører for langt og kommer derfor for sent og det skærer i armene på vej til klasselokalet og man repeterer for sig selv at det ikke var en skam at være udpræget nervøs. Og mine venskaber får mig ikke til at føle mig elsket, men ansvarlig eller testet. Og det eneste jeg undviger af angst er: sex og jobs, og gid man bare blev yndigt genert som en lille pige og indadvendt forfjamsket og meget meget træt.” 

  Romanen slutter selvfølgelig med en og-remsning, og Ina Munch Christensen tildeles sine efternavnsfællers debutantpris ikke mindst på grund af det usynlige ’og’, som står til allerallersidst, for dette er er en bog, der højt og uhelligt lover en hel sværm af fortsættelser:

  ”(…) og en eller anden ville sige noget som de alle ville grine hjerteligt af i kor og de ville være indrammet af vimpler, og nu kommer bussen og Nielsine løber.”

  OG!

  Og hvad så, Ina? Tillykke for nu! Og nu! Og nu! Og! Nielsineuimodstslet/ og skrev no unch Christensenjeres anusen min skæbne/ i dens bund./ Så gik jeg hen til fængslet/ og skrev no

Christensen & Christensen får Christensen-pris!

I går på Vejle Bibliotek blev debutprisen MUNCH-CHRISTENSENS Kulturlegat på 2 x 50.000 uddelt til Caspar Eric (halvhemmeligt efternavn: CHRISTENSEN) og Ina MUNCH CHRISTENSEN (begge 87'ere, MIT debutår for helvede!) for deres fucking seje og dejsende dejlige, allerførste bøger, digtsamlingen 7/11 og romanen Nielsine (talerne kan læses ovenfor) TILLYKKE - OG SÅ: CARRY ON!

SMS-dialog om gårsdagens bog i flamberet faderbudding begejstret betrådt

(du i Hellerup, jeg på vej til Vejle i IC3)

Du: Har du set at Bjørn får seks stjerner!?

Jeg: Nej, altså hjerter i Pol eller hvad, men glad for ham!

Du: JP! Fem i Politiken

Jeg: Rart m justice

Du: Ja!
 
Senere - efter jeg var rejst tilbage igen - blev bogen fejret i Aarhus med bl.a. oplæsninger, her er, fotograferet af Sara Sommerfugl, Ina MC-fødder,  Hanne HV-fødder og Bjørn R-fødder:

Gyldendal lortecensurerer

Gyldendal har udgivet denne her bog:



(Har du altid drømt om flad mave, slankere lår, lækre arme eller en mindre numse? Men bliver de ekstra kilo siddende - uanset hvor sundt du spiser, og hvor meget du træner? Så er denne bog til dig. I Tab dig hvor du vil får du fitnessekspert og bestsellerforfatter Anne Bechs kost- og træningsplaner, der er skræddersyet til at gøre noget ved netop dit ømme punkt - på bare 10 uger.
Anne Bech har i sine 20 år i fitnessbranchen trænet hundredevis af kvinder og ved, hvad der skal til, hvis du skal de stædige kilo til livs, uanset om de sidder på mave, numse, lår eller arme. I Tab dig hvor du vil får du et målrettet 10 ugers forløb, der fjerner kiloene - en gang for alle. Du får kost- og træningsprogrammer til netop din kropstype og alle de sunde opskrifter og effektive øvelser, du skal bruge for at få drømmekroppen på bare 10 uger. Anne Bech er personlig træner, fitness-ekspert og kendt fra tv og radio. Hun har været i fitnessbranchen i 20 år og er forfatter til bestsellerne Guide til gudindekrop, Bikini Bootcamp, Fit på 100 dage og Toptrimmet på 12 uger.)

opdateringer/kommentarer på Asta Olivia Nordenhofs og (forårsdebutant Ina Munch Christensens kone) Sara Sommerfugls Facebook-sider:

Sara (hos Sara):
Inas projektleder fra gyldendal har lige sendt hende en sms, hvor han konfronterer hende med, at hun disser en af forlagets bøger på instagram. ina kommenterer på billedet af bogen tab dig hvor du vil: "ud fra titlen synes jeg, det lyder som en rigtig lortebog." jeg dør, hahahah.

Olivia (hos Sara):
seriøst?

Sara (hos Sara):  
ja, nu har de slettet kommentaren.

Olivia (hos Sara):
det er jo super fucked

Sara (hos Sara):
ja, Olivia!

Mette Jensen Hayles (hos Sara):  
Mmmm ytringsfrihed smager godt ... sådan bittersødt!

Ina (hos Sara): 
(...) jeg skriver ikke kommentaren igen for jeg skrev selv at de kunne slette den hvis det var. Han skrev: på instagram disser du en af vores bøger. Hvorfor dog? Jeg svarede: jamen, det må I undskylde, men jeg finder slankekulturen virkelig skadelig og forsøger generelt at modarbejde den. Og så at de måtte slette den. Så gjorde de det. Det vel fair nok så. Men jeg synes stadig det noget lort med de slanketitler i bydeform over det hele.

Olivia (hos Olivia):
Fungerer det virkelig sådan at gyldendalforfattere ikke må udtrykke sig kritisk om andre gyldendaludgivelser?? ‪#‎bøgerneudafhændernepåkapitalisternejøsses 

Harald Voetmann (forfatter på Gyldendal) (hos Olivia):
Det har jeg aldrig hørt om. Jeg har også råbt op om bøger fra Gyldendal et par gange på fb eller blog, men måske er det gledet under deres radar. Det lyder tåbeligt.
Ina har ret. Det lyder som en hæslig bog, burde slankes ud af kataloget.

Olga Ravn (forfatter og redaktør på Gyldendal) (hos Olivia): 
altså, jeg har jo anmeldt bøger dårligt som kom fra gyldendal, mens jeg selv udkom på gyldendal, og det er der mange der har, det tror jeg sagtens er i orden. at forskellige forfatter ikke kan lide forskellige bøger fra samme forlag og siger det osv. forstår ikke det med ina og slankebogen, forstår heller ikke ordet projektleder ?
jeg tror, man skal forstå det som en sag mellem projektlederen og ina og ikke mellem gyldendal og en forfatter, just saying. synes i øvrigt også slankebøger er noget lort.

Olivia (hos Olivia):
men uanset er der i hvert fald en medarbejder som lader til opfatte det sådan at gyldendals instagram er en reklamesøje som andre gyldendaludgivne forfattere skylder ikke at forholde sig kritisk til, og det synes jeg da er et problem

Mette Holbæk (velsagtens ansat som et eller andet på Gyldendal) (hos Olivia): 
Kære Ina, Asta og jer andre i debatten, der er altid plads til saglig kritik af alle de bøger, Gyldendal udgiver - uanset genre (og dem har vi mange og mange forskellige af på Gyldendal). I dette tilfælde gik sagen udelukkende på den valgte sprogbrug. Den forbeholder vi os retten til at moderere på forlagets profiler på sociale medier - ikke for at udelukke eller lukke for debat, men for at holde et bestemt niveau i den måde vores forfattere og deres store indsats, uanset genre og budskab, bliver omtalt på dér.

Steffen Boesen (vistnok ham Gyldendal-projektlederen) (hos Sara):  
Kære Ina og jer andre i debatten, der er altid plads til saglig kritik af alle de bøger, vi udgiver - uanset genre (og dem har vi mange og mange forskellige af på Gyldendal). I dette tilfælde gik sagen udelukkende på den valgte sprogbrug. Den forbeholder vi os retten til at moderere på forlagets profiler på sociale medier - ikke for at udelukke eller lukke for debat, men for at holde et bestemt niveau i den måde vores forfattere og deres store indsats, uanset genre og budskab, bliver omtalt på dér.

Sara (hos Sara): 
hej steffen, det var godt at møde dig. jeg er bare stolt af ina for at udtrykke sig offentligt. det bryder hun sig ikke om, så jeg fandt det ret komisk, at når det endelig skete, foregik det så bramfrit.

Helene Schou Abildsgaard (hos Olivia):  
Mette Holbäk, at kalde "Tab dig hvor du vil" en lortebog har flere interessante pointer. 1) a spränge den borgelig-elitäre sproghegemoni, hvor kun de veltalende (veluddannede, ikke-ordblinde osv.) må komme til orde. 2) at oplöse det alvorlige i budskabet om at tabe sig overalt. For latterligt er det jo. Hån og latterliggörelse er veletablerede og anerkendte aktivistiske strategier, tag fx satiretegninen. Efter den analytiske kritik, som findes til overflod ift. slankekultur, er der måske netop nu i HÖJ GRAD brug for at knytte näven, at vredes og at le af, at vi konstant opfordres til at indrette vores liv efter vores mindrevärdskomplekser, der til stadig fodres af reklamer.

Caspar Eric (forfatter hos Gyldendal) (hos Sara): 
Jeg fatter det ikke. (til Steffen). Altså "en rigtig lortebog" virker da ellers til at have et ret særligt niveau af sproglig præcision. jeg har selv ledt efter et mere rammende udtryk - men hver gang jeg tænker på noget, har det en eller anden konnotation som er total diskriminerende over for en eller anden gruppe i samfundet el. lignende. Men jeg synes da også at titlen giver anledning til at tro at den bog, og/eller dens krav om at have en bestemt krop, er helt fuckd

René Fredensborg (hos Olivia):
Hej Mette. Vil du udtale dig til Radio24syv - AK24syv i aften, om hvilket niveau, der er tåleligt og ikke-tåleligt, når Gyldendals forfattere udtaler sig om bøger? Altså, præcisere det BESTEMTE niveau?

Mette Holbæk (hos Olivia):
Kære René, tak, men nej tak. Det ville være at skævvride proportionerne i det her.

René Fredensborg (hos Olivia): 
Blev proportionerne ikke skævvredet, da Gyldendal valgte at slette en kritisk kommentar på Instagram?

(udsendelsen blev sendt i aftes uden kommentarer fra andre end Ina - til gengæld blev flere af ovenstående opdateringer/kommentarer læst op)

- klart nok er det censur og klart nok (modsat Olgas formodning), jf. de to nøjagtigt enslydende kommentarer fra Gyldendaltvillinger, er det Gyldendal, der censurerer og (hvilket nok er det værste: som Gyldendalforfatter bør du ikke skrive (så) grimt om en Gyldendalbog!) korrekser