Ingerelever

I sin 6 stjerner-anmeldelse af Gyldendals julebog med efterladte Inger Christensen-tekster i Kristeligt Dagblad i dag udpeger Martin Gregersen med løs, men sikker hånd Christensen-påvirkede i yngre generationer - lister er vigtige, og det er en god liste:

"Dertil kommer - dem må man endelig ikke glemme - essaysamlingerne " Del af labyrinten" (1982) og " Hemmelighedstilstanden" (2000), hvor hun står frem som tænker, hvis ikke ligefrem filosof. Christensen er både digter og tænker, det mærker man tydeligt i alle kanter af forfatterskabet. Det er i det lys heller ikke så mærkeligt, at hun hører til blandt en af de helt store inspirationskilder for centrale dele af ny dansk litteratur (Amalie Smith, Morten Chemnitz, Signe Gjessing, Josefine Klougart, Martin Larsen, Lea Marie Løppenthin, Rasmus Halling Nielsen), ja, hun er måske en af de væsentligste digteriske forudsætninger for den udforskning af menneskets forhold til naturen, som vinder frem i dansk litteratur lige nu under overskrifter som økopoesi, klimalitteratur og økokritik. Tilsvarende udgør hun referencerammen for flere udenlandske forfattere, der har arbejdet inden for sådanne problemfelter, som svenskerne Ida Börjel og Agnar Lirhus/ Rune Markhus og amerikaneren Juliana Spahr."