i Kirkesangbogen -
2 - poetisk kodning
LYS OG LINDRING
Sommetider kan jeg tvivle,
segne under torens åg,
går min vintervej alene,
himlen er et tætsluttet låg.
Søger ord for lys og lindring,
søger dem i vand og sten,
dådyrhjerte, duevinge,
drosselsang og menneskeven.
Dådyrhjerte, du som kender
træernes lysrotation,
kan du lære mig at dreje
imod solens konfrontation?
Duevinge, du som keder
opvindenes åbne vej,
kan du lære mig at svæve
lisså ubekymret som dig?
Du som skabte droslens sang,
du som kender tvivlens åg,
går du med på vintervejen,
kan du åbne himmelens låg.
Søger ord for lys og lindring,
søger dem i vand og sten,
dådyrhjerte, duevinge,
drosselsang og menneskeven.
- Mirian Due og Jonas H. Petersen
3. Rectified readymade !
(mest lovende absolut non-Grotrianske fornyelse)
Jeg gør alting langsomt
i høj grad.
Min fremtid virker håbløs
gankse meg't.
Det er svært når jeg skal
koncentrere mig,
kun litd, meg't,
uden dig,
uden dig.
Jeg er trist, ulyk'lig
i høj grad.
Har mistet interessen
ganske meg't.
jeg er rastløs og kan
ikke finde ro
kun litd, meg't,
uden dig,
uden dig.
Glæden er forsvundet
i høj grad.
Og jeg er en fiasko
ganske meg't.
Jeg kan ikke klare
selv små gøremål
kun litd, meg't,
uden dig,
uden dig,
Teitur Lassen og Per Worm
frit efter Goldbergs depressionstekst
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar