lørdag den 16. april 2016

Det flotteste omslag kritikeren længe har set (sig selv være mester for)

Michael Strunge lod som anmelder på Politiken ikke være med at anmelde digtsamlingen Verdensssøn, som han under pseudonymet Simon Lack selv havde skrevet, også det reelt rigtig flotte omslag var han mester for, og også det roste han afslutningsvis - konsekvent inhabiltet så sandelig:

"Og så har Verdenssøn det flotteste omslag, jeg længe har set"

18 kommentarer:

  1. Michael fik også lavet omslag af surrealisten Freddie, (ligesom jeg nogle gange). Freddie blev syg, og man fandt ud af, at det var i bugspytkirtlen, hvilket var ret fatalt. Men så fandt man også ud af, at han (som den surrealist han var) var født med to bugspytkirtler. Så han overlevede i første omgang. Det er beynderligt sandt, som hans kone, Ellen, fortalte mig...

    SvarSlet
  2. Bugspytskirtlerne
    surrealiserer dit
    og Michaels omslag

    mens vi andre ser
    på ismernes bagsider
    med tykke briller.

    SvarSlet
  3. Yes, og så kan Laugesen spille mundharpe til,
    helst heavy rock.

    SvarSlet
  4. Freddies kone var
    en steg, dansede fra fad
    til tallerkener

    og vi åd og åd
    hende med alle sanser
    til lyden af lys.

    SvarSlet
  5. Jeg skærer
    de seks linjer
    anonymt i to

    mens vi æder
    Freddies kone
    for næsen af Freddie

    SvarSlet
  6. Først nu indser jeg
    det østasiatiske
    i dette koncept

    Så Freddies kone
    skal serveres på et fad
    med samurai-sværd

    SvarSlet
  7. Det virker sørme lidt barbarisk at spise damer med svær. Jeg havde ikke set Rolf Gjedsted kommentar og havde forestillet mig en fiktiv Freddie

    SvarSlet
  8. Intet forstår du
    din gourmetiske barbar
    er du virkelig

    en kristen digter
    uden de visioner
    kunsten løfter op

    over din skorsten
    af muntre mødres osen
    fra brændte kager?

    SvarSlet
  9. Kristen kun af navn
    som Sten eller Bjørn
    ej heller skydes

    før krudtet er tørt
    men hellere hedde sit
    navn end Anonym

    SvarSlet
  10. Post Scriptum! Når det
    bliver nat dukker ånder
    op og hvisker tørt

    og når jeg lytter
    kan jeg ane det første
    bogstav i dit navn:

    M?


    SvarSlet
  11. Mine forældre
    gav mig navnet Anonym
    det er jeg glad for.

    SvarSlet
  12. Hvad havde du gjort
    der fik dine forældre
    til at straffe dig?

    SvarSlet
  13. De syntes at jeg
    lignede tapetet i
    alle værelser

    når jeg blev ældre
    kaldte de mig unikumm-
    et fordi alle

    tapeter blev ud-
    skiftet og så kunne de
    genkende mig og

    de gav mig min før-
    ste skrivemaskine og
    den virker endnu.

    SvarSlet
  14. Hvordan har du det
    med tapetet i det rum
    du skriver i nu?

    Forstår du hvorfor
    de skiftede tapetet
    ud og ikke dig?

    SvarSlet
  15. Nu er du hård, Kristen. Anonym 1,2,3 etc. er en venlig person, om end anonym. Men det kan "hen" ( er det ikke han - hun på svensk - som en høne?) ikke gøre for. Jeg kan godt lide "anonym 1,2,17?)" De har en livsgnist. De vil udtrykke sig, det er sundt. Og så perverst, poetisk er det da heller ikke, som meget andet man ser, der går for at være det rene guld...

    SvarSlet
    Svar
    1. Krysteragtigt vil
      jeg forære endnu et
      vers til skønheden

      talentet kræver
      mere end et borgerligt
      navn for at sejre

      med poesien
      som altid når den er bedst
      bliver Anonyms.

      Slet
  16. Jeg er helt enig, Rolf. Jeg nyder meget at læse Anonym x,x1,x2...xn. Jeg prøvede at provokere hen til at løfte sløret lidt. Ikke være uvenlig.

    SvarSlet
  17. Når jeg træder ind
    i et rum med tapeter
    på, dampes de helt

    af sig selv af vægg-
    en, sådan er det når ens
    ånde er ren po-

    esi da blir all-
    e rum nye og de der
    sidder der inde.

    SvarSlet