Nu har jeg også fået blad!

(endnu ikke Kritik, nej - hvad sker der for det, og vi er endda hele 2 bidragydere her på adressen!?)

men det tidsskrift, jeg selv redigerer (poesien i), HVEDEKORN, NR. 4, med denne dragende negative skov ved (jo også men alt for sjældent DIGTENDE) Sophia Kalkau på forsiden:

Og hvad skal jeg dog citere, så meget fedt og fantastisk, synes jeg mærkeligt nok, og bare blandt de navnkundige navne, bidrag fra Christina Hagen, Peter-Clement Woetmann, salig Jørgen Sonne, Signe Gjessing, Amalie Smith. Hvad med et digt af alt for totalt oversete (ikke engang Peter Stein Larsen har ham med i i sin nye bog, Poesiens ekspansion, hvor han prisværdigt prøver at få øje på så mange usynligt betydelige digtere som muligt), hardcore-grublende Hans Chr. Bøgholm, født 1946, i Hvedekorn siden 1969:

-->

Det ægyptiske gravkammer

Vi kan ikke beordre os selv

til at gå væk fra os selv.
Vi bliver nødt til at vente og se,

hvad der sker.

Men på den ene side

kan vi ikke vente evigt.

På den anden side

er det måske netop,

hvad vi gør.
Vi er i det ægyptiske gravkammer.

Vi kan ikke komme ud.

Mumien er på en afstand af sig selv

på 3000 år.

Hvordan, nogensinde,

er den kommet til at ligge her?