torsdag den 15. oktober 2015

Så sløvt jeroniNusset, nostalgRisk, misogRynet romaneri! Hvis og hvilken nemlig?

"Universitetscaféen i starten af Fiolstræde var der heller ikke længere. Her havde jeg scoret masser studiner u firserne. Og vel også i starten af halvfemserne, det fortog soig lidt i tågerne. Men lukekt var den. Der var en restaurant med discountmad i stedet.
  Boghandlere var der næsten heller ikke flere af, væk var de specialiserede antikvariater med sjældenheder og bizarre bøger, som der havde været så mange af i Fiolstræde i gamle dage. Pladeforretninger havde byen heller ingen af længere, de var for længst blevet afviklet.

Jeg gik igennem det nye København, og når jeg ikke tænkte på Henrik eller på hvorfor jeg gentlig ike så mere til Susanne, tænkte jeg tilbage på dengang hvor vi drømte at nu måtte de gode tider da komme, nu hvor Bill Clinton den ene gang efter den anden brød sammen af grin over Boris Jeltsins vittigheder og hvor begge statsledere fra de dengang så uforsonligt indstillede stormagter klappede hinanden på ryggen og så ud til at have det herligt i hinandens selskab. Det var nye tider" USA's præsident greb saxofonen og gav et nummer for alverdens statsledere, Sovjets* øverste leder var så glad for udfaldet af et topmøde at han slet ikke kunne styre soig og gav sig til at danse rundt med storbarmede babusjkaer i en enorm brandert ... det var da egentlig en enorm optimisme der var ude at køre dengang, var det ikke? Den kolde krig var ovre, nye tider var på vej, winds of change ...

Jeg gik ind på Café Sommersko for at drømme mig lidt tilbage til firserne og F.P. Jac* og Strunge der dansede på bordene herinde, og på Dan Turèll som man næsten altid kunne møde på den café der var opkaldt efter ham.* Hvor var det dog egentlig sjovt dengang.

* vel Ruslands?

* Jacs stam-café var Victor ("når vi ikke var på Victor, gik vi på Victor")

* Dan Turèll kom notorisk så godt som aldrig på Dan Turèll

2 kommentarer:

  1. Når han kom der, Dan, kaldte han den Cafe Henrik Nordbrandt

    SvarSlet