Skoda skal have nyt look. Derfor skal bilforhandlerne ombygge. Hos Carsten Jensen Biler ser indehaveren frem til at få en mere moderne indgang til sin forretning. Men pengene er ikke kommet af sig selv.
Første november påbegynder Carsten Jensen Biler
i Vordingborg en større ombygning af den ene del af forretningen. Det
er Skodafabrikken, der vil have sine forhandlere til at ændre udseende,
både ude og inde. Det vil sige at Carsten Jensen Biler
får en helt ny facade og nye skilte i den afdeling, hvor Skodaerne
står, og indvendig udskiftes gulvbelægning, møbler og hele indretningen.
På facaden vil en fem gange fem meter stor kampagneplade være
dominerende.
Personlig investering
Det er en bekostelig affære. Over en million kroner skal Carsten Jensen poste i ombygningen, men som han siger, det er vilkårene, når man er officiel forhandler.- Skodas image er gået fra at være billige biler til det dyre segment. Det skal fabrikken afspejle, forklarer Carsten Jensen,
der i de nye lokaler vil få plads til en børnelegeafdeling, to
sælgerstande, en -car-configurator-, hvor kunder kan designe deres
kommende bil, samt naturligvis nye udstillingsmuligheder. Blandt andet
får Carsten Jensen mulighed for at fremhæve månedens bil eller tilbud på en særlig plads i forretningen med en særlig lyssætning.- Jeg har valgt at gå all-in, siger Carsten Jensen,
der selv syntes at ombygningen gør hans forretning mere
langtidsholdbar. Han regner med at omkring 20 procent af Skodas
forhandlere rundt om i Europa forsvinder med de nye krav til
forretningernes indretning. Deres salg kan simpelthen ikke bære
omkostningerne.- Jeg kunne også være sprunget over, hvor gærdet er lavest, siger Carsten Jensen, der dog er sikker på at investeringen her er det rigtige at gøre for hans virksomhed.Ombygningen varer de næste to til tre måneder.
Af Mille Holst
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar