Hvad andre synes, må være deres sag, men jeg skal selv føle, at der
kommer noget sprog ud af det, som kan være noget i sig selv, optimalt
set i hver eneste fucking sætning. Ellers kan det være lige meget.« Helle Helle hiver en plasticpose, sirligt foldet, op af tasken.
»Jeg
tog den her DSB-skraldepose med fra toget til, hvis du skulle finde på
at spørge mig, hvad det er for et sprogarbejde, jeg laver.« - Ja? »Jeg
har ofte set på den pose og tænkt, at de linjer, der står trykt på den,
er et rigtig godt eksempel på en dårlig sætningskæde.« Hun holder posen
frem for sig med den ene hånd, mens hun læser op:
»' Skraldet i posen.
Posen i hånden. Hånden på hjertet. Hvor skal det ende? På perronen. I
skraldespanden. Tak'.«
Det ene øjenbryn ryger op i panden. »Den
tekst er kommet helt på afveje, for hvad refererer for eksempel ' det'
til? Er det hjertet, der skal i skraldespanden?« Hun ler højt.»Det
er sådan noget, der kan gå galt, hvis man ikke mærker efter, hvad
sproget gør. Så er der altid nogen, der spørger: ' Jamen, handler det
kun om sprog for dig? Er der ikke mere i det?' Nej, sgu! Det er det, der
er. Sprog er det, vi har, ikke?« Hun folder posen sammen igen og finder
en lyserød lipgloss frem af tasken.
-
Hvad giver det dig at gøre det sprogarbejde? »Jeg kan godt lide at kigge
på, hvad der sker, hvis jeg flytter bare en lille bitte smule rundt på
tingene. Det er så utrolig lidt, der skal til for at ændre en sætnings
betydning fuldstændig. Faktisk er det så lidt, at man slet ikke fatter det,« siger hun med eftertryk.» Men hvad det giver mig? Det er vel det, litteraturen skal: Gøre sig umage med sproget. Hvis man skriver noget, som har stået på lige nøjagtig den måde før, er der jo ingen grund til at skrive det, vel?«.
(fra Janne Schjødt Kolds gode interview i WA Bøger i dag, ved siden af min Maria Gerhardt-anmeldelse. Jeg var i mandags lige ved at banke på til Hvedekorns og HH's redaktørs kontor, da jeg fik øje på en seddel på døren, hvor der stod, at hun blev interviewet til WA og måske var det lige præcis ovenstående, som jeg heldigvis IKKE afbrød!?)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar