Tak for alle forslagene til madtekster, herunder dem, der foreslog sig selv, Arne Herløv og Niels Frank, som jeg ikke før har tænkt på som markeret madglad digter, men det er jo rigtig nok, når jeg vender forfatterskabet i hovedet (som i den salatskål, mit hoved er), der er også den tekst fra Livet i troperne (?) om en kineser (?) (jeg kan helt reelt ikke nå bogen, heller ikke med stige, bunkerne er ved at overtage mit arbejdsværelse totalt), der står og laver mad (?). Mit valg faldt lidt konservativt (for de to førstes tilfælde, klassikerne) på 4 tekster/tekststykker, som der i hvert fald ikke er plads til at citere i Irma-bladet:
Johannes V. Jensen: Ved Frokosten - uddrag:
Nu har jeg det godt./ Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig./ Først spiser jeg et med Æg og Sild -/ O anelsen som Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!/ Derpaa sætter jeg Tand i et ung og skært Stykke med Steg,/ og her fordyber det Smagen at jeg tier.// Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende/ Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende/ Osen knyttes Stemningen af Forraadnelse og rygende/ Elskov sammen i mit Hjerte
Gustav Wied: Ædedolkeklubben-scenen/scenerne i Livsens ondskab - uddrag:
De tre Rejsende blev staaende maalløse inden for Døren. Dette var dem som en Drøm om Guds ruge:/ Midt paa Bordets snehvide Dug stod et uhyre Fad med seks store, højrøde, straalende Hummere. Forretten. Et Dyr til hver Broder. Og med Hummerfadet som centrum bredte sig saa ud til begge Sider Fad ved Fad, fyldt med alskens kolde Spiser tilberedt af Fisk, Pattedyr og Fugle. Der var nogle Rødspætter paa et pra Tommers Tykkelse, garneret af grønne Citroner. Der var en Dyrepostejmed Trøfler. En Oksemørbrad. En Fedekalvesteg. Og Lam omtrent fra Moders Liv. Unge Ænder. Gæs og Kapuner. Og ved hver Ende af Bordet stod en Pyramide af Vibeæg, kunstfærdig opstillet i vaadt Sand. Asietter med Sardiner, Sardeller, Frokostsild, Kaviar, røget Gaasebryst, Strassburger Leverpostej, Laks og Oksetunge dannede, spredt mellem de større Fade, lækre Hvilepunkter for Øjet. Og der var syv slags Syltetøj, Radiser fra Drivhus, fem Arter af Ost og Smør af fineste Mærke.
Lone Hørslev: Afsluttende digtserie i Ærgerligt, ærgerligt - uddrag:
BLOMSTER VISNER, CHOKOLADE FEDER, SIG DET MED ORD/ bekendelser./ Jeg ville stadig spise stjerneabis og dild på mine cornflakes/ bare for at få din opmærksomhed./ Drikke dåseøl med sugerør./ Give dig syltetøj og søde ord på krydderbollen/ og stadig mere sære OVERRASKELSER, hvis det ellers er det, du vil have./ Jeg elsker at spise mig en pukkel til/ i de sødeste drømme, det indrømmer jeg uden at rødme, og jeg spiste også/ gerne en ordentlig portion havregrød mere, hvis jeg bare ikke lige/ allerede var så mæt
Kirsten Hammann: Fra smørhullet, et afsnit med overskrift:
28/11 - Slikblanding
Mettes foretrukne slikblanding for tiden: Et stk. Schweizerdrop + to spejderhagl. Alle tre bolcher skal i munden. Kan anbefales. Blandingen af pebermynte, salmiak og chokolade er virkelig god./ Hvis der er lidt rigtig sult oven i lækkersulten, varmer hun ovnen op til 200 C, hælder tortillachops i et fad og fordeler en håndfuld revet cheddarost over. Uhm. Hun er ikke så interesseret i chokolade for tiden, det skifter jo sådan noget. Har købt to dåsser skumfiduser til skabet (der var juletilbud i Brugsen), men hun har faktisk ikke lyst til at spise dem.
VELBEKOMME!
tirsdag den 26. juni 2012
4 spiselige forfattere
Etiketter:
Gustav Wied,
Johannes V. Jensen,
Kirsten Hammann,
Lone Hørslev,
mad og litteratur
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar