onsdag den 6. juni 2012

Min 4 år yngre kosmiske stedbror Ziggy fylder 40

I anledning af at det i dag er 40 år siden David Bowie sendte The Rise and Fall of Ziggy Stardust and The Spiders from Mars  på gaden, har Jan Poulsen skrevet en kronik i Politiken, hvor han opremser et pænt utal Ziggy- og Bowie-henvisninger i ny dansk litteratur, godt og grundigt listet så sandelig, og i forbifarten strejfes også det vægtigste Ziggy-forbundne værk, ved siden af Strunges  Fremtidsmindet, 70'er-digterne Klaus Høeck og Asger Schnacks dundrende duo-værk Bowie Bowie, 1980, hvor hvert af Klaus Høecks digte på højresiderne lodret staver til

Z
I
G
G
Y

S
T
A
R
D
U
S
T

Her digtet på side 37 (fødselsdagsdatoen er Davids, ikke Ziggys) i dagens elektriske fanledning:

       Det er Ziggys fødselsdag den ot
         tende I første. Om aftenen på dén
          dato Går han ud til atomreaktoren
              baG el-værket og køletårnene
         hvor lYsreklamerne ses over

         byen Som brandskæret fra fjerne
                  Tiders bombeangreb eller fra store
        nervesAmmenbrud. Så klatrer han op i en el
mast og stirRer længe ud på
               syDhimlen mod sttjernebilledet Capri
            cornUs for at få et glimt
               af Sin hjemplanet med dens
              sorTe sole og prænatale måner.

2 kommentarer:

  1. Fra Jan Poulsens kronik:

    "... Asger Schnack og Klaus Høeck gik så langt som til at udgive en hel bog tilegnet ham, da de slap digtsamlingen 'Bowie Bowie' (1980).

    Du skulle nok have læst og ikke blot skimmet, inden du gik i gang med at korrekse den altid grundige Poulsen......

    SvarSlet
  2. Undskyld! Rettet! Respekt til Poulsen!

    SvarSlet