Viser opslag med etiketten Johannes V. Jensen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Johannes V. Jensen. Vis alle opslag

mandag den 20. juli 2020

Jensen/Blixen, skammekrogsuforholdsmæssighed

Den danske vinkel røg ud af min note om Flannery O'Connors racismer i fradagens WA Bøger:


Racisme bliver desto mere opsigts- og interessevækkende, når den skal graves frem i fjerne, tilstøvede, forseglede forfatterskabshjørner, end når den skriges frem i grim klartekst.
  Tag nu bare tvangskanoniske – alle folkeskole- og gymnasieelever er ved lov forpligtet til at læse ham – Johannes V. Jensen, som der kun har været få forsøg på at forvise til glemmebogen, lige så tvangskanoniske, men langt mindre eksplicit racistiske Karen Blixen er helt anderledes massivt gennemheglet. Googler man ’Johannes V. Jensen’ + ’racisme’ beriges man i samme sekund med citater som dette:
  Almindelige Iagttagelser har vist, at Negren ikke med lige Opdragelse kan hæves til den hvide Mands Niveau. Hvordan han saa formummer sig, Gorillaen stikker ham ud af Klæderne.”

onsdag den 14. februar 2018

Den bedste prins er Per Aages

De bedste digte af Prins Henrik (1934-2018), fra i alt 5 samlinger (alle, stadig mere vrissent, anmeldt af mig i WA) er velsagtens Per Aage Brandts radikalt frie, veloplagt metriske (og Aarestrup-tilegnede) fordanskninger af prinsens umetriske rap-forpludringer i første bind, Cantabile, 2000 - det her tog jeg med i min antologi Digte for drengene (og Johs. V.-referencen er helt på PAaB's egen regning):

KUNSTEN STIGER

Som dreng skar han ingen skibe,
men blæste konstant i en pibe;
og han skingrende skalaers toner
buldrede dumpt son kanoner,
når han slog sine campagnoller.

Han skar sine sofaer op i takt;
med stortrommes klanglige pragt
ramte resterne vægge og ruder;
madras, sengebund og puder
opgav ånden under hans dans
med en dybt musikalsk resonans.

Kunsten steg år for år, og til sidst
overgik han enhver pianist,
fløjtenist, paukist, janitshar.

Og når han kom hjem og var
træt af trommer, slog han på Ella,
konen, indtil han sang a capella.

Sådan vandt han sit strålende ry
som det største geni i sin by.
Og det havde han vel fortjent
som musikke, som dirigent,
virtuos, af format symfonisk -
navnlig rytmisk, melodisk, harmonisk.


lørdag den 11. juli 2015

Sensationelt nonsensfund!

One, done, trikanilje,
misle, masle, bombasilje,
bomba je, bomba ja
sikadonie, bomba sa.
Ælle, bælle, bænte!
 Tip, tap, tænte!
Firum, farum, forum
 lirum, larum, lorum,
Ælle, bælle, buf,
dikke, dakke, duf!

Arke, barke, viakongo karke,
Starcke, miamongo,
sjong tong, tilla long,
issa, bissa top, stop!
Aage, maage, Bennekevaage,
bom, bam, Bang og Raage.
Hane, pame, pat,
høne, pone, put,
rip, rap, raap,
svip, svap, svaap.

Joh. V. J

(= Johannes V. Jensen naturligvis)

Fra en parodisk Politiken-forside (Politikino - numero esperanto) i Klods-Hans 2007, gengivet og citeret i Arne Hardis' vældig fornøjelig krønike I WA om dengang det internationale kunstsprog en kort overgang fik opbakning fra danske kulturradikalisme.

tirsdag den 26. juni 2012

4 spiselige forfattere

Tak for alle forslagene til madtekster, herunder dem, der foreslog sig selv, Arne Herløv og Niels Frank, som jeg ikke før har tænkt på som markeret madglad digter, men det er jo rigtig nok, når jeg vender forfatterskabet i hovedet (som i den salatskål, mit hoved er), der er også den tekst fra Livet i troperne (?) om en kineser (?) (jeg kan helt reelt ikke nå bogen, heller ikke med stige, bunkerne er ved at overtage mit arbejdsværelse totalt), der står og laver mad (?). Mit valg faldt lidt konservativt (for de to førstes tilfælde, klassikerne) på 4 tekster/tekststykker, som der i hvert fald ikke er plads til at citere i Irma-bladet:

Johannes V. Jensen: Ved Frokosten - uddrag:

Nu har jeg det godt./ Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig./ Først spiser jeg et med Æg og Sild -/ O anelsen som Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!/ Derpaa sætter jeg Tand i et ung og skært Stykke med Steg,/ og her fordyber det Smagen at jeg tier.// Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende/ Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende/ Osen knyttes Stemningen af Forraadnelse og rygende/ Elskov sammen i mit Hjerte

Gustav Wied: Ædedolkeklubben-scenen/scenerne i Livsens ondskab - uddrag:

De tre Rejsende blev staaende maalløse inden for Døren. Dette var dem som en Drøm om Guds ruge:/ Midt paa Bordets snehvide Dug stod et uhyre Fad med seks store, højrøde, straalende Hummere. Forretten. Et Dyr til hver Broder. Og med Hummerfadet som centrum bredte sig saa ud til begge Sider Fad ved Fad, fyldt med alskens kolde Spiser tilberedt af Fisk, Pattedyr og Fugle. Der var nogle Rødspætter paa et pra Tommers Tykkelse, garneret af grønne Citroner. Der var en Dyrepostejmed Trøfler. En Oksemørbrad. En Fedekalvesteg. Og Lam omtrent fra Moders Liv. Unge Ænder. Gæs og Kapuner. Og ved hver Ende af Bordet stod en Pyramide af Vibeæg, kunstfærdig opstillet i vaadt Sand. Asietter med Sardiner, Sardeller, Frokostsild, Kaviar, røget Gaasebryst, Strassburger Leverpostej, Laks og Oksetunge dannede, spredt mellem de større Fade, lækre Hvilepunkter for Øjet. Og der var syv slags Syltetøj, Radiser fra Drivhus, fem Arter af Ost og Smør af fineste Mærke.

Lone Hørslev: Afsluttende digtserie i Ærgerligt, ærgerligt - uddrag:

BLOMSTER VISNER, CHOKOLADE FEDER, SIG DET MED ORD/ bekendelser./ Jeg ville stadig spise stjerneabis og dild på mine cornflakes/ bare for at få din opmærksomhed./ Drikke dåseøl med sugerør./ Give dig syltetøj og søde ord på krydderbollen/ og stadig mere sære OVERRASKELSER, hvis det ellers er det, du vil have./ Jeg elsker at spise mig en pukkel til/ i de sødeste drømme, det indrømmer jeg uden at rødme, og jeg spiste også/ gerne en ordentlig portion havregrød mere, hvis jeg bare ikke lige/ allerede var så mæt

Kirsten Hammann: Fra smørhullet, et afsnit med overskrift:

28/11 - Slikblanding
Mettes foretrukne slikblanding for tiden: Et stk. Schweizerdrop + to spejderhagl. Alle tre bolcher skal i munden. Kan anbefales. Blandingen af pebermynte, salmiak og chokolade er virkelig god./ Hvis der er lidt rigtig sult oven i lækkersulten, varmer hun ovnen op til 200 C, hælder tortillachops i et fad og fordeler en håndfuld revet cheddarost over. Uhm. Hun er ikke så interesseret i chokolade for tiden, det skifter jo sådan noget. Har købt to dåsser skumfiduser til skabet (der var juletilbud i Brugsen), men hun har faktisk ikke lyst til at spise dem.

VELBEKOMME!