søndag den 20. maj 2012

Helt ærlig anti-helt

Svar til Christian Jungersens blog-kommentar nedenfor:

Kære CJ

Jeg kan ikke huske, at jeg har skrevet i WA, at selvom jeg ikke havde læst den, var jeg sikker på, at Krat var elendig, men jeg kan alt for godt huske, at jeg brugte et par hårde sommerferiedage i sommerhus på at læse Krat og at jeg som åbenbart forudset ikke brød mig om den. Hvad angår Undtagelsen, skimmede jeg den selvfølgelig ikke, før jeg anmeldte den, jeg læste den, som jeg læser alle bøger, jeg anmelder, så kan jeg afhængigt af bogens incitament læse mere eller mindre grundigt (eller decideret flere gange, som senest Rasmus Nikolajsens stadig trælst underanmeldte Den ulykkelige boghandler) - men jeg kan godt lide at være ærlig omkring læseomstændighederne, og de er som anmeldelses-sådan jo aldrig ideelle, og så kan der i forskellig grad være yderligere kritiske momenter, men i og med jeg rent faktisk expliciterer omstændighedernes forbandethed kan læseren jo netop selv relativere smagsdommen accordingly, sådan som du gør i blogposten; det er lidt absurd at jeg skal være en skurk for, modsat mine anmelderkolleaer, at spilde bønnerne om, hvor kompromitteret af hverdag og deadlines og alskens forces majeures en læsning altid er. Ligesom i den kriminelle blogpost, hvor jeg tillader mig at være ærlig omkring det faktum, at en kritiker (og enhver læser) ikke læser alting (hvilket jeg tidligere faktisk prøvede på; alting = alt, jeg mistænkte for at være godt + alt der var hypet tydeligt; nu har jeg valgt at nøjes med alt, jeg mistænker for at være godt) og kan blive nødt til at bruge sin kvalificerede fordomsfuldhed - baseret på tidligere læsninger af samme forfatter og vagtsom anmeldelses-aflæsning - til at vælge til og fra. Jeg kan godt se, at det er frustrerende, når du af en eller anden grund gerne vil læses og vurderes af mig, at jeg ikke over en dørtærskel stoler på, at din bog er umagen værd at spilde tid på, men selvfølgelig ikke kan afvise, at den faktisk er det, hvilket jeg jo for fanden hele tiden besværger - jeg er meget omhyggelig med ikke at lyve om, hvad jeg kvalificeret kan udtale mig om. Sådan som sagerne står iflg, min fordoms-scanning, vil jeg langt hellere læse Selskabet gør op endnu en tre-fire gange end læse din roman, og det er jeg velsagtens i min gode ret til!?

kh LB

PS: du spørger til mine vurderingskriterier, dem har jeg igen og igen sat på formel de sidste 20 år, enklest lyder de til stadighed: Skønhed og originalitet; man kan også bare, hvilket alle under alle omstændigheder bør gøre, læse Selskabet gør op: Sådan!

3 kommentarer:

  1. Christian Jungersen21. maj 2012 kl. 13.03

    Jeg har på ingen måde et ønske om at blive anmeldt af dig. Jeg har bare set i øjnene at du ofte skriver om mig som en af dansk litteraturs 3-5 store Sataner. Det forsøger jeg at forholde mig roligt og positivt til ved at spørge om du så ikke i det mindste kunne læse ’Du forsvinder’ før du udtaler dig om den.

    Du har helt ret i at du som anmelder træder frem som menneske – snarere end som en ophøjet instans der er i stand til at fælde lugtfri domme. Jeg synes det er stor kvalitet ved dine anmeldelser! (Det og dit sprog og din udstrakte brug af citater). Til gengæld har du så den der usædvanlige blankhed over for menneskelige relationer der farver al din læsning.

    Du skrev i sin tid at du ikke havde læst ’Krat’ og at du kun havde en enkelt eftermiddag til at læse og anmelde 630 sider ’Undtagelsen’. Men om sandheden er hvad du skrev dengang, eller det du skriver nu, ved du jo kun selv.

    SvarSlet
  2. Rød mutant-reje bekræfter fordommen

    Christian Jungersen: Undtagelsen. 621 sider, 298 kr. Gyldendal

    Af Lars Bukdahl

    Skrivesituation: Deadline er dags dato, mandag 25. oktober, klokken er lige akkurat 9.30. Lørdag morgen kom jeg i tanke om opgaven, jeg havde ikke skyggen af en bog og befandt mig af alle steder midt i Århus, hvor jeg derfor, i den gigantiske, nybyggede blindtarm til Århus Banegård, Bruuns Galleri, for 298 kr. måtte indkøbe murstenen, stærkt opbyggeligt for en gang skyld at betale penge for en bog. Resten af lørdagen forsvandt i familiefest, hvilket jo tvang mig til at sluge de 621 sider råt i løbet af søndagen, i Århus, i IC3 tog gennem Danmarks land og hjemme på Frederiksberg, kl. ca. 22.30 overgav jeg mig til Morfeus (ikke Niels Lyngsøs bogting) med sølle 37 sider igen, som jeg samlede op ved morgenmaden her for en halvanden times tid siden, okay!
    And I am not amused. Jeg synes simpelthen ikke, det er en særlig god bog. I mine øjne er Undtagelsen klodset, klumpet, alt, alt for lang, menneskeligt og kunstnerisk dum (hvilket rimeligt nok ofte går ud på et) og frem for alt bare helt utroligt kedeligt, anonymt, tonløst skrevet, hvilket sidste er den ultimative forbrydelse, i såvel prosa som poesi

    SvarSlet
  3. Så vidt jeg kan læse, brugte jeg en hel søndag + en mandag morgen på at læse Undtagelsen,

    men sikke en spøjs ting at skændes om

    (jeg betvivler heller ikke, at jeg på et tidspunkt ikke havde læst Krat og skrev, at jeg ikke havde det; jeg siger bare, at det gjorde jeg altså så, læste den, på et senere tidspunkt)!

    SvarSlet