Viser opslag med etiketten kanon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kanon. Vis alle opslag

tirsdag den 18. juli 2017

En Yeah-nostalgiker

Iøjnefaldende, under kortlægning af ung litteratur-reception, hvor massivt kanoniseret Theis Ørntofts Digte 2014 er - og jeg føler en skarnagtig pligt til at indrømme, at jeg altså bryder mig en betydelig grad  mere - en betydeligere, hedonistisk, Titanic-koncertpublikum-fornøjet grad nemlig - om debuten Yeahsuiten, 2009 There I said it! Her er et af de gamle, dejlige digte, ingen vil eller får lov til at analysere, fordi de for altid nu er præ-dystopiske:


Verden uden søvn

Prøver at tænke lidt på hvis man aldrig skulle sove
så ville man fyre rundt og være godt sindssyg!
jeg tænker på en person der hedder Klaus
helt blæst person
han ligner en af dinosaurerne fra Landet for længe siden
den skrøbelige kiosk er forsvundet
en kvinde viser mig ondskabens skulder
jeg skal forestille mig, at jeg kigger ud gennem et par øjne
ud gennem et par solbriller, ud gennem en gade
ud gennem en by, men det er fandme meget svært
jeg er bare en måde at opleve på

lørdag den 24. januar 2015

Kanonkaos

De halvt år gamle ændringer i kanonen fik en vis presse i løbet af ugen og helt frem til i dag, hvor Berlingske omsider er kommet med den meget sent breakende nyhed - mest komisk var lederen og forsidehistorien i Kristeligt Dagblad, der snævert og stærkt forarget fokuserede på fyringen af Martin A. Hanse:, Hansenisten Anders Thyrring var helt oppe i det begsorte felt:

For litteraten og Martin A. Hansen-forskeren Anders Thyrring Andersen er beslutningen intet mindre end en katastrofe." Der er tale om en kolossal disrespekt for den læsende del af den danske befolkning, hvor Martin A. Hansens forfatterskab står helt centralt. Man kan kun se det som udtryk for et ideologisk motiveret opgør af kulturradikale kræfter i litteraturmiljøet, som i årevis har ønsket Martin A. Hansen ud af danskundervisningen," siger Anders Thyrring Andersen. Men når Martin A. Hansenselskabet på få år er blevet landets tredjestørste litterære selskab, er det blot et af mange eksempler på en stigende interesse for den kunst og litteratur, som har rødder i kristendommen og dansk historie, og som gør den aktuelle beslutning besynderlig, påpeger Thyrring Andersen. Han understreger, at der er en lang række vægtige litteraturhistoriske argumenter for at inkludere Martin A. Hansen i undervisningskanonen." Som den vigtigste repræsentant for kristen modernisme, som tidlig eksponent for autofiktion, for forfatterskabets tværfaglige perspektiv, som en af få forfattere direkte involveret i modstandskampen, sammen med St. St. Blicher som vigtigste eksempel på den upålidelige fortæller, som inspirationskilde for moderne forfattere som Ida Jessen og Merete Pryds Helle. Listen er meget lang - og det er i enhver henseende decideret usagligt at erstatte ham med Tove Ditlevsen," siger Anders Thyrring Andersen,

- det er sgu svært, som bemærket af Søren Kassebeer i Berlingske, at se ændringen som en kulturradikal konspiration, når Rifbjerg røg ud sammen med Hansen ... Og Hansen som inspiration som Pryds, really (hvad siger du selv, Merete?)!? Og en vigtig repræsentant for kristen modernisme, hvilke præsentanter er der overhovedet ellers, hvis den altså findes, den kristne modernisme, som andet end et reklameslogan for Martin A.-brandet - Ole Sarvig, Ole Wivel!?

Men nu har det så, ubemærket af samtlige aviser, siden torsdag, stået klart (via en blogpost af Jens Raahauge i Folkeskolen, linket til af prof. Anne-Maria Mai på FB, usmart ikke at være venner med hende!), at ændringen kun er halv. I gymnasiet er det stadig obligatorisk at læse Hansen og Rifbjerg, det er kun i Folkeskolen, at de to er blevet udskiftet med Henrik Ibsen og Tove Ditlevsen. Det forvirrende er, at der før var en fælles tvangskanon for gymnasiet og Folkeskolen, og med ændringen er der pludselig to med nøjagtig den forskel. Således at der nu opereres med i alt 4 kanoner: for folkeskolen 1 obligatorisk og 1 vejledende (til hvilken ingen er blevet minusset, men hele 4 tilføjet, Storm P. Thorbjørn Egner, Astrid Lindgren, Amalie Skram - 1 dansker, 2 nordmænd og 1 svensker!?), og for gymnasiet 1 obligatorisk og 1 vejledende (ingen af hvilke der er blevet ændret på). Her er de 4 lister:

Obligatorisk kanon for :
Folkeviser, Holberg, Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher, H C Andersen, Bang, Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Nexø, Tom Kristensen, Blixen, Seeberg, Ditlevsen, Ibsen. 


Vejledende kanon for folkeskolen:
danske folkeeventyr, Wesse
l, Ingemann, Aakjær, Egon Mathisen, Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Cecil Bødker, Ole Lund Kirkegaard, Amalie Skram, Astrid Lindgren, Thorbjørn Egner, Robert Storm Petersen.

For litteraten og Martin A. Hansen-forskeren Anders Thyrring Andersen er beslutningen intet mindre end en katastrofe.
”Der er tale om en kolossal disrespekt for den læsende del af den danske befolkning, hvor Martin A. Hansens forfatterskab står helt centralt. Man kan kun se det som udtryk for et ideologisk motiveret opgør af kulturradikale kræfter i litteraturmiljøet, som i årevis har ønsket Martin A. Hansen ud af danskundervisningen,” siger Anders Thyrring Andersen.
Men nårMartin A. Hansen-selskabet på få år er blevet landets tredjestørste litterære selskab, er det blot et af mange eksempler på en stigende interesse for den kunst og litteratur, som har rødder i kristendommen og dansk historie, og som gør den aktuelle beslutning besynderlig, påpeger Thyrring Andersen. Han understreger, at der er en lang række vægtige litteraturhistoriske argumenter for at inkludere Martin A. Hansen i undervisningskanonen.
”Som den vigtigste repræsentant for kristen modernisme, som tidlig eksponent for autofiktion, for forfatterskabets tværfaglige perspektiv, som en af få forfattere direkte involveret i modstandskampen, sammen med St. St. Blicher som vigtigste eksempel på den upålidelige fortæller, som inspirationskilde for moderne forfattere som Ida Jessen og Merete Pryds Helle. Listen er meget lang - og det er i enhver henseende decideret usagligt at erstatte ham med Tove Ditlevsen,” siger Anders Thyrring Andersen

Obligatorisk kanon for gymnasiet:
Folkeviser, Holberg, Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher, H C Andersen, Bang, Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Nexø, Tom Kristensen, Blixen, Martin A. Hansen, Seeberg, Rifbjerg. 

Vejledende kanon for gymnasiet: 
Kingo, Brorson, Ewald, Aarestrup, Kierkegaard, Pontoppidan, J.P. Jacobsen,Claussen, Hans Kirk, Villy Sørensen, Inger Christensen-

For øvrigt mener jeg, at Wied og Scherfig og Schade og Højholt og Turèll og Laugesen mangler på SAMTLIGE kanoner! 

OG Eik Skaløe! som jeg hører lige nu og som også holder 120!
Der er tale om en kolossal disrespekt for den læsende del af den danske befolkning, hvor Martin A. Hansens forfatterskab står helt centralt. Man kan kun se det som udtryk for et ideologisk motiveret opgør af kulturradikale kræfter i litteraturmiljøet, som i årevis har ønsket Martin A. Hansen ud af danskundervisningen,” siger Anders Thyrring Andersen.
Der er tale om en kolossal disrespekt for den læsende del af den danske befolkning, hvor Martin A. Hansens forfatterskab står helt centralt. Man kan kun se det som udtryk for et ideologisk motiveret opgør af kulturradikale kræfter i litteraturmiljøet, som i årevis har ønsket Martin A. Hansen ud af danskundervisningen,” siger Anders Thyrring Anderse

søndag den 18. januar 2015

Ros til anbefaling af Storm i børnehoveder

Mere kanonsnak:

På den vejledende kanon for Folkeskolen, hvorfra Tove Ditlevsen er forfremmet til tvangkanon, er Thorbjørn Egner, der er nordmand (og så vidt jeg husker primært oversat af Halfdan Rasmussen, der også er med på den kanon), og Astrid Lindgren, der er svensker, tilføjet, og ikke et ondt ord om deres læitterære kvalitet, men det sgu da bare nationalitetsmæssigt mere end lidt sært, som om der ikke er gode danske forfattere nok (så var det alligevel mere ORGINALT kuriøst, da Carl Barks' Anders And-historier kom med på børne-kanonen i Brians kultur-kanon). MEN TIL GENGÆLD er Storm P kommet med som en rent positiv og frydefuld nyhed, ham kan eleverne kun få glæde af at stifte bekendtskab (og hvad er formålet ellers med en kanon!?). Her er en af Storm mindste fortællinger, fra samlingen Der stikker Noget under, 1936, der bare hedder "En" og er sjældent eksplicit melankolsk (opg 1000 gange bedre end Løgneren):

Skuespiller Pudderkvast tog fra sine Vestelomme en elegant Fyldepen og prentede med noble Bogstaver sit kendte Navn i Ole Fregnes Autografbog - lige foran paa Siden stod Navnet paa den berømte Fluevægt Tim Fladnæse.
  Bladede man den ikke helt propre Bog igennem fandt man Navne som Sarah Bernhut, den yndige Operettestjerne, Vomsvær, Barytonen fra den store Opera i Ledøje, Højdespringer Stankel, Jazzkongen Jimmy Fersk, Inderhvaersken af Verdensrekorden i Svømning uden Tilraab Sofie Andersen, Fægteren Niels Hvafornoget og mange andre prominente Navne.
  Ole Fregne sagde "Naa", da Hr. Pudderkvast med en legant Haand bevægelse og et tredje Akts Smil rakte ham Bogen - og i Ditrsaktion - Fyldepennen.
  Klokken var langt over Midnat, da Ole Fregne i en let, men tæt Regn stod udenfor Forum sammen med en større Flok andre Ungersvende for at opnaa noget saa sjældent - som en Autograf fra det berømte Tandempar, Hollænderne Gaaselaar og Van Maas.
  Det lykkedes virkeligt ogsaa de energiske unge Fyre at faa Autograferne, samt hver en Lussing, hvordi de kom hjem paa den Tid af Natten. Og saadan gik det Dag efter Dag - Uge efter Uge - ja, Aar efetr Aar.
  Og da Ole Fregne pludselig en dag viste sig at være en voksen ung Mand, der forlængst skulde have været leder af en Kaffeplantage eller Maskiningeniør - men nu i stedet ingenting var blevet til, fordi hans Tid var gaaet med at samle Autografer - Auto, ha, ha! Han satte sig liggende på Skuldrene i den fjollede Staalstol, og langt om længe sagde han "Æv-"
  Han var ganske vist Ejer af en stor Samling Autografer, lige fra Fløktevirtuosen (med munden) Hakon Ølfjern, til Styltekongen Ernst von Hohenkerl.
  Og saa lagde Fremtiden sit graa, forvtivlede Slør om Ole Fregne.

- tal om udødelige slutlinjer!

fredag den 16. januar 2015

Kanonkremten INGERHURRA!

I ly af natten er der sket ændringer tvangskanon for folkeskolen og gymnasiet: ud ryger Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg, ind kommer Henrik Ibsen og Tove Ditlevsen. Good riddance til Martin A, han har altid været en traurig litterær misforståelse, men Rifbjerg er altså helt ærligt en større og vigtigere forfatter end Tove Ditlevsen, der så til gengæld er kvinde (hvilket angiveligt ER en væsentlig årsag til hendes optagelse), og selvfølgelig er Ibsen en større forfatter end Hansen og Rifbjerg og Ditlevsen tilsammen, men til gengæld er han norsk - hvorfor kunne dog ikke Inger Christensen, der ville være fyldt 80 i dag, være rykket op fra den vejledende gymnasiekanon (Ibsen kommer også fra vejl-gym-kanon, Ditlevsen fra vejl-folke-kanon), hun fortjener det rent faktisk! Her er første og sidste afsnit af hendes forunderlige "rejsebrev" fra Rom, "Vandtrapper" (første gang trykt i Vagn Lundbyes antologi Texter, 1969):

Fontænen på Piazza Nicosia blev bygget i 1572. Jacopo della Porto var den tids modearkitekt.

Piazza Nicosia er egentlig ikke en plads. Det er via di Monte Brianzo der vider sig ud i nordvestlig retning.

Jeg sidder ved et bord med kuverter og glas. de begynder først at servere kl. 1.

En rød Jaguar kører ind på pladsen. Den forsvinder gennem via Leccosa.

Solen skinner. Vandet kaster lyset tilbage. Lakken på den røde Jaguar kastede lyset tilbage da den kørte forbi.

*

Melder at delfinerne sidder ved et bord og og drikker vand:
della Porta Nicoisa del Popolo

Melder at delfinerne kører i en rød Jaguar:
dei Rosso Colonna di Spagna

Melder at maskerne dufter af sukker og hvidvin:
Jaguar Campitelli Barberini

Melder at maskerne kører i en rød Jaguar:
del Progresso Venezia

Melder at løverne læser den røde jaguar som et brev:
Rainaldi Farbese Repubblica

Delfiner masker og løver af marmor
Røde jaguarer af marmor

Breve af marmor

Vand af marmor

- det er den slags, børn har brug for at blive tvunget til at lære udenad!

onsdag den 1. august 2012

Angst vs. glæde

ANGST

Asisatisk i Vælde er Angsten.
Den er modnet med umodne Aar.
Og jeg føler det dagligt i Hjærtet,
som om fastlande dagligt forgaar.

Men min Angst maa forløses i Længsel
og i Syner af Rædsel og Nød.
Jeg har længtes mod Skibskatastrofer
og mod Hærværk og pludselig Død.

Jeg har længstes mod brændende Byer
og mod Menneskeracer på Flugt,
mod et Opbrud, som ramte Alverden,
og et Jordskælv, som kaldtes Guds Tugt.

Tom Kristensen

vs.

I GLÆDENS RIGE

Jeg lever i ånden, i glædens rige,
tætved Højbro Plads,
på en kulørt madras,
ved et regerings-palads.

Dér har jeg modtaget, ikke en dronning
eller regeringschef -
men en vidunderlig kvinde,
mer pragtfuld end nogen kanon (kanón såvel som kánon LB).

Hun skyder vældige tanker ud,
lyse som fyrtårns-glimt -
i mørket smiler hun havskumshvidt,
opvasken hviler sålænge.

Jens August Schade

mandag den 6. december 2010

ABSOLUT TOP 2010 (plus bobleplast)

- det er nu der indstilles til priser med alle de kompromiser og udvandinger, forvridninger og fuckups, det medfører, så her er en helt ren, prioriteret liste over de bedste danske skønlitterære bøger (jeg har læst - en håndfuld ulæste har jeg stadig et godt øje til) i 2010, plus en hoben alfabetiske boblere

1. Harald Voetmann: Vågen

2. Pia Juul: Radioteateret

3. Christina Hesselholdt: Camilla - og resten af selskabet

4. Christina Hagen: 71 breve til M

5. Jens Blendstrup: Bombaygryde

6. Jens Smærup Sørensen: PHASE

7. Rasmus Nikolajsen: Socialdemokratisk digt

8. René Jean Jensen: Udvalgte værker (Om april i maj & Jeg har planlagt at dagdrømme)

9. Hans Otto Jørgensen: Sæt Asta fri

10. Marianne Larsen: Hvis en morgen en hittevoksen

Boblere (unævnt er de fleste af småforlagenes hypersmalleste udgivelser, dem gemmer jeg til Bukdahls Bet, den kommende vinder af hvilken måske slet ikke er nævnt i posten!?): Bøger af bl.a. Boberg, Bonnén, Dorph/Pasternak, Frank, Grotrian, Hede, Jørgensen (alle de andre), Larsen (Martin), Laugesen, Madsen (Viggo), Strandby Nielsen, Andkjær Olsen, Rifbjerg, Glaz Serup, Smith, Staun, Major Sørensen, Thykier ...

SÆT BASTA FRI!


(Olga Ravns konkurrerende 2010-kanon)

fredag den 12. november 2010

Genrehierarki.dk

1. krimi & Spænding

2. Brætspil

3. Børn & Ungdom

4. Mad & Vin

5. Tegnserier & Graphic Novels

6. Erhverv & Personlig Udvikling

7. Dennis Jürgensen

8. Biografier & Erindringer

9. Historie & Religion

10. Krop & Motion

11. Romaner

12. Natur & Hobby

13. Fag & Håndbog

14. Køb din iPad hos Saxo

15. Jul på facebook

16. Byttekort

17. Bezzerwizzer konkurrence

(indholdsfortegnelsen i Saxo.dk's julekatalog, som jeg virkelig ikke burde have fået i postkassen)

torsdag den 5. august 2010

Sommerferiefilmkanon

(film ikke set før)

1. Horton Hears a Hoot
(med Steve Carrell og Jim Carreys STEMMER)

2. Englebugten
(med Jeanne Moreau)

3. Anvil! The Story of Anvil!
(med Anvil)

torsdag den 11. februar 2010

ca. sytten dage på pippip

Hvorfor er Gasolins og Mogens Mogensens tekst til "Det bedste til mig og mine venner" - som jeg netop har hørt for 117. gang på dr-rock ude i køkkenet - så helt utrolig, gennemgribende perfekt, at jeg lige nu ikke tøver med at udnævne den til det allerbedste danske 70'er-digt? Det må være noget med dens fyndige og konkrete flimren, tror jeg:

Solen den går ned over gaden
stemmerne får tusmørkelyd
vi spiller bold mod facaden
og så med et der ryger min dyd
Og Floridor ja og Cellestin
de siger hva' ska' du ha' min dreng
jeg si'r det bedste til mig og mine venner, ja ja ja
Billy var på speed i Herstedvester
ca. sytten dage på pip pip
der var discofil-musik og skrigende gæster
og gamle venner på trip.
Og Floridor ja og Cellestin
de siger hva' ska' du ha' min dreng
jeg si'r det bedste til mig og mine venner
Sjakalerne de begyndte og grine
da de første ruder de røg
og drengene de gik på line
i crepe-de-chine og tøsetøj
Og Floridor ja og Cellestin
de siger hva' ska' du ha' min dreng
jeg si'r det bedste til mig og mine venner
Nerverne som glas på resteniler
skøjteløb på Bagsværd sø
kærlighed i kolde biler
og så er man sgu bange for at dø
Og Floridor ja og Cellestin
de siger hva' ska' du ha' min dreng
jeg si'r det bedste til mig og mine venner, ja ja ja.