Kanonkremten INGERHURRA!

I ly af natten er der sket ændringer tvangskanon for folkeskolen og gymnasiet: ud ryger Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg, ind kommer Henrik Ibsen og Tove Ditlevsen. Good riddance til Martin A, han har altid været en traurig litterær misforståelse, men Rifbjerg er altså helt ærligt en større og vigtigere forfatter end Tove Ditlevsen, der så til gengæld er kvinde (hvilket angiveligt ER en væsentlig årsag til hendes optagelse), og selvfølgelig er Ibsen en større forfatter end Hansen og Rifbjerg og Ditlevsen tilsammen, men til gengæld er han norsk - hvorfor kunne dog ikke Inger Christensen, der ville være fyldt 80 i dag, være rykket op fra den vejledende gymnasiekanon (Ibsen kommer også fra vejl-gym-kanon, Ditlevsen fra vejl-folke-kanon), hun fortjener det rent faktisk! Her er første og sidste afsnit af hendes forunderlige "rejsebrev" fra Rom, "Vandtrapper" (første gang trykt i Vagn Lundbyes antologi Texter, 1969):

Fontænen på Piazza Nicosia blev bygget i 1572. Jacopo della Porto var den tids modearkitekt.

Piazza Nicosia er egentlig ikke en plads. Det er via di Monte Brianzo der vider sig ud i nordvestlig retning.

Jeg sidder ved et bord med kuverter og glas. de begynder først at servere kl. 1.

En rød Jaguar kører ind på pladsen. Den forsvinder gennem via Leccosa.

Solen skinner. Vandet kaster lyset tilbage. Lakken på den røde Jaguar kastede lyset tilbage da den kørte forbi.

*

Melder at delfinerne sidder ved et bord og og drikker vand:
della Porta Nicoisa del Popolo

Melder at delfinerne kører i en rød Jaguar:
dei Rosso Colonna di Spagna

Melder at maskerne dufter af sukker og hvidvin:
Jaguar Campitelli Barberini

Melder at maskerne kører i en rød Jaguar:
del Progresso Venezia

Melder at løverne læser den røde jaguar som et brev:
Rainaldi Farbese Repubblica

Delfiner masker og løver af marmor
Røde jaguarer af marmor

Breve af marmor

Vand af marmor

- det er den slags, børn har brug for at blive tvunget til at lære udenad!

Vi havde stadig vores iskælder

Jeg fik ikke anmeldt Can't and Won't til WA Bøger i morgen, fordi jeg mandag fik en tung hasteopgave: Anmelderen, der skulle anmelde Joen Billes tykke "familekrønike" Villa Ibsen, var pludselig sprunget fra. Skulende og skumlende arbejdede jeg mig gennem bog og anmeldelse, mens jeg hele tiden stjal mig til at læse i Lydia. Hvilket til gengæld betød, at jeg igen og igen kom til at læse Bille med et Davis'sk teksttyvagtigt blik; den her klasse(u)bevidste bid - fra sent i bogen; huset er Ibsen-Bjørnson-klanens villa i de italienske bjerge - er slet ikke til at stå for (lige ovenover står sætningen: "På den måde blev Tante Lillebils stilling flydende"):

Der var stadig ikke centralvarme. Hele huset blev varmet op med brænde. Vi havde stadig vores iskælder. Og vi havde stadig tjenestefolk til at hjælpe os om sommeren. Ignaz og og Valeria var der fast hele året. Om sommeren fik vi en stuepige og en hjælpepige. Hver fjortende dag kom så bønderkoner og vaskede på gammeldags manér i vaskekælderen. Og bønderne kom ind med mellemrum og slog de fleste plæner med le. Vi var den eneste villa på egnen, som stadig var i stand til at få hjælp. Underholdningsværdien var ikke ringe for tjenestefolk på Villa Ibsen. De fulgte nøje med i alt, hvad der foregik.

(og for en gangs skyld kan jeg linke til en WA-anmeldelse: vær så god!)