En Yeah-nostalgiker

Iøjnefaldende, under kortlægning af ung litteratur-reception, hvor massivt kanoniseret Theis Ørntofts Digte 2014 er - og jeg føler en skarnagtig pligt til at indrømme, at jeg altså bryder mig en betydelig grad  mere - en betydeligere, hedonistisk, Titanic-koncertpublikum-fornøjet grad nemlig - om debuten Yeahsuiten, 2009 There I said it! Her er et af de gamle, dejlige digte, ingen vil eller får lov til at analysere, fordi de for altid nu er præ-dystopiske:


Verden uden søvn

Prøver at tænke lidt på hvis man aldrig skulle sove
så ville man fyre rundt og være godt sindssyg!
jeg tænker på en person der hedder Klaus
helt blæst person
han ligner en af dinosaurerne fra Landet for længe siden
den skrøbelige kiosk er forsvundet
en kvinde viser mig ondskabens skulder
jeg skal forestille mig, at jeg kigger ud gennem et par øjne
ud gennem et par solbriller, ud gennem en gade
ud gennem en by, men det er fandme meget svært
jeg er bare en måde at opleve på

Smukke, smukke Klaus fra Hellerup (dessertgafler)

- fra novellen ”Klaus” i Christian Hagens debutbog Sexdronning, 2008 (Boyfrind-skribler jr. - eller måske faktisk sr.!?)

Og så er der Klaus. Smukke, smukke Klaus fra Hellerup. Jeg smager på ordet, når jeg går for mig selv, shopper i stormagasiner eller sidder på toilettet. Hellerup. Jeg udtaler det, så det lyder, som om min far har en havneplads i Rungsted Havn. Måske skal vi giftes og have børn, Klaus og jeg. Børn, der går på Bernadotteskolen. Og vi skal besøge hans forældre, der har sommerhus lidt udenfor Cannes. (…)

Klaus er smuk som mænd fra kataloger. Han går ind for brugerbetaling på bibliotekerne, og han har sælskindspuder i sin sofa. Hans toiletbørste er formet son en kaktus. Klaus har gået på Herlufsholm og været tyk af Wienerbrød, og hans mor har været alkoholiker og haft en elsker, der ikke er hans far. En affære med en anden mand. Og hun har drukket sig meget fuld og gået med solbriller inden døre og fået ansigtsløftninger og skrællet huden af. Klaus har sat streger på spiritusflaskerne for at tjekke, hvor meget hun drak. Og han har ikke inviteret venner med hjem. Jeg elsker ham, tror jeg. Han bor hvidt og rent, og han har reklame for Gucci hængende i sin spisestue. (…)

Jeg ringer til ham og spørger, hvor jeg skal komme. ”Hvornår skal jeg komme?” ”Hvornår passer det bedst?” Men det passer aldrig bedst. Klaus er i Magasin for at bytte gaver. Han er i bil. Han er i en kælder.
  Han har kolde fødder, siger han. Han underskriver sine mails med ”Knus, mister forvirret 2008”.

  Alligevel overtaler jeg ham med min snedige teknik, for jeg er menneskekender, og vi knepper igen. Koldere end før. Ikke længere som savannedyr. Vi knepper som salatgafler, og han vender sig om på siden efter sex. Han siger alt, hvad der forventes af ham. Han er en avanceret jukeboks. Han har pli. (…)

Vi kører ned ad Strandvejen og holder ind hos en optiker for at få rettet hans Police-solbriller til. Jeg bliver siddende i bilen og tænker på, hvor fantastisk det hele er. Betragter ham, idet han kommer ud af butikken, og ved, at min tid snart løber ud. Han sætter sig ind i bilen og smiler til mig og starter. Han kører godt, og vi tager på Louisiana lige inden lukketid. Vi har kneppet til 15.00 og er udmattede og forelskede og diskuterer malerier, og jeg overvejer, om mit tøj er pænt nok.