mandag den 14. april 2014

Opdigtet samtale om halvvirkelig faderfigur

April Lauring kører det her utroligt fortjenstfulde Opdigtet Onsdag-skoleprojekt, hvor hun trykker nye udgaver af moderne klassikere, bl.a. Pablo Llambias' Hun har en altan, Lars Frosts Allermest undrer det mig at vi kan glemme, Helle Helles Rødby-Puttgarden, Ursula Andkjær Olsens Lulus sange og taler,  Bo Hr. Hansens De skrigende halse, Cecilie Linds Dughærget pupil accelererer tusmørke og Daniels Dalgaards Vi er ikke konger foruden eksklusive udvalg af Thomas Bobergs digte og Harald Voetmanns fortællinger (selvfølgelig betitlet Nænsom afkæbning), får gymnasieklasser, via deres dansklærere, til at læse og diskutere dem og stille forfatterne spørgsmål. April er bristefærdigt gravid, så hun lod mig afløse sig som vært for en Q&A med Jens Blendstrup, hvis Gud taler ud er blandt de udvalgte værker. Jeg forsøger at holde mig til elevernes spørgsmål, men hele tiden forsludres vi håbløst venskabeligt, thi også jeg har mødt Gud, den (pga. bogen ikke kun i Risskov) legendariske Uffe Blendstrup:

link HER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar