lørdag den 12. april 2014

Fup eller fabel? Charlotte er 40!

Tillykke til den fænomenale fabulant (og cand. phil. i folkloristik) Charlotte Weitze, der i dag fylder 40, og som sidste år fik et fabelagtigt comeback med roman Harzen-sanger, 10 år efter min yndlings.Wietze-bog, romanen Brevbæreren, der er lige så selvfølgeligt fabulerende, som forgængeren Fandekke er skramlet fabulerende, hvilket ikke derfor er en mindre betydelig fabuleren: jeg blev og forbliver bare så lykkeligt hypnotiseret af Brevbæreren - og jeg kan ikke forstå, hvorfor Weitze og Harzen-sanger ikke har været nomineret til og har fået nogle gedigne litteraturpriser (hun har været lige ved, ved jeg!), måske fordi fuglesymbolik ikke må være for meget af det gode og fra alle sider broget brusende. Her de det sidste håbefulde afsnit fra den sidste "fortælling" (ret meget generationelt opbrud i det ord alene), "Yderste dag" i Weitzes debut fra 1996 (da jeg lige var begyndt på WA; Weitze og Peter Adolphsen og Pablo HENRIK Llambías var de første lovende (og se! alle har de holdt deres løfter!) debutanter, der mødte mig dér), Skifting:

Ninka og Jacob er helt stille. Bornholmeren tikker. det er husets eneste lyd. Så sætter de sig ned.
  - Jeg har en overraskelse, Ninka., jeg fik et brev i morges. Det er fra ham, du kalder Kagemanden. Han døde for et stykke tid siden, men han har testamenteret nogle penge til os. Han skriver, at vi skal holde en fest. Det vil han helst.
  - En fest.
  Det var den sommer, hvor Ninka fyldte fjorten og Jacob seksten år. Og det var ikke den yderste dag endnu.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar