søndag den 30. marts 2014

Hvilke minimalistiske hermetikere?

Okay, jeg går ind for Hans Hauge, i hans vittige og vidende, maniske og altopløsende Rasmus Modsat-hed - og så har han også (hvilket ikke mange har!) anmeldt et par af mine digtbøger godt. Og jeg synes, det er inspireret (af Marianne Jelved!) at udnævne ham til medlem af Kunstfondens litterære udvalg, men hvad er det for noget specifikt vrøvl om den unge poesi i interviewet i Information:

»Jeg synes lyrikken er lidt ensformig. De minder meget om hinanden, alle de her unge minimalistiske digtere, der skriver korte og lidt hermetiske digte. Jeg savner, hvad der sker i England, hvor man har den nye formalisme og den nye poesi, hvor man er vendt tilbage til traditionelle verseformer.«
En mere folkelig lyrik og mere dansk dramatik er noget af det, der står på Hans Hauges litterære ønskeseddel for de næste par år.
»Vi har jo Søren Ulrik Thomsen. Men der er ikke så mange lidt lettere og folkelige lyrikere. Det kunne vi godt bruge noget mere af.«

Sjovt selvfølgelig og præcist, og typisk Hauge, at kalde Thomsen for en let, folkelig digter, men jeg ved virkelig ikke, hvad det er for nogle minimalistiske hermetikere han taler om - lad os nævne nogle af de yngre bogudgivende fra 2013-2014: Olivia Nordenhof, Signe Gjessing, Glenn Christian, Simon Tolsgaard, Daniel Dalgaard, Theis Ørntoft, Rasmus Halling Nielsen, Yahya Hassan, Ninette Larsen, og okay, Morten Chemnitz er vel minimalistisk, men han er sgu da ikke hermetisk, det er måske og til dels Halling og Gjessing, men de er til gengæld virkelig ikke minimalistiske - og så vidt jeg ved, er ny formalisme og gamle versformer gammel, dvs. 10-15 år gammel,, hat i England. Køb dig et abonnement på Hvedekorn, Hans, helt ærligt, det koster kun 395 kr. for 4 numre, og i det næste kan du fx læse dette maksimalistiske, pivåbne digt af debutanten Andreas Tordenfugl Thomsen:



jeg sidder her og hygger mig med mit mobile hotspot og livets dystre episoder.
mit hotspot er stoppet med at virke og der er kun dystre episoder.
dette var mit forsøg på at skabe en balance og livets hotspot dåner efter overflade, som var det en forstenet kvist.
mit hotspot er en forstenet kvist og måske er livet en blomme.
Økologisk og radioaktiv blomme, med en kende væske og en smule muld
-jord
(kun) brøker danner facit, vil flertallet mene.
facit = blommer er hot

3 kommentarer:

  1. Her er jeg meget enig, det er længe siden, dansk poesi har rykket så meget og er nået så meget ud over landegrænserne, ud over dem, du nævner (har lige, forsinket, men jublende, læst Glenn Christians Mudret Sol på togtur, wow) kan det jo også tilføjes, at Olga Ravns debut blev oversat til svensk og Julie Sten-Knudsens seneste bliver det også, har jeg hørt, med samt den er en af de 12 bøger, der er "inviteret" ( i stedet for personer er værker inviteret) til Audiatur i Norge i år… og med YH og med Theis' bog, hvor førsteoplaget var væk på et par dage, så … ja, så virker det meget akademisk-lukket at udbede sig noget på alle måder bedaget nyformalisme, var jo selv med til at introducere denne "strømning" for LÆNGE siden i den blå port, og jeg kan bare sige, at jeg har mistet ALT for den strøming efter at have udforsket den nærmere. Men Lars, hvad mener du om "indvandrerpulje"? (Jeg er, som man fornemmer på gåseøjnene, skeptisk over for selve begrebet, fordi jeg tænker: HVEM er det, man mener, er indvandrere?) LARS?

    SvarSlet
  2. Meget rigtigt, Mette (vi falder hinanden om halsen i enighed!)! og god pointe med den reelle SALGSEFFEKT hos ikke bare YH, men også Olivia H og Theis Ø; folkelig OG ung OG højt kvalfiiceret og ambitiøs poesi findes pludselig - det har den vist faktisk ALDRIG gjort før, ikke i falanks i hvert fald (var den unge Tove D (som jeg ikke er fan af) bestseller? det ved jeg faktisk ikke - Vita var jo (som 31-årig), men jeg er så heller ikke Vita-fan (eller Baidel-fan ...(Lola debutede som 26-årig)), (kanoniske) poeter er først blevet bestsellere, når de er blevet midaldrende: Benny, Nordbrandt, SUT. Var Camouflage måske faktisk en bestseller?

    Kvoter er en mærkelig idé, så længe der ikke er noget, der tyder på, at stærke manuskripter af indvandrere (og nemlig: hvad-hvem fanden er det? - Yahya om ordet forleden i Hvidovre: indvandrer er et lorteord. Det får det til at lyde, som om det er nogle folk, der har været på hyggetur og så er vandret ind i landet, fordi her er godt vejr - det er her så ikke alligevel - og ikke nogen, der er flygtet fra krig. Det er misvisende) ikke bliver udgivet (selvom det bliver antyde af flere (svenske) debatører, bl.a. Farrokzhad, der savner en ikke-hvid offentlighed til uhørte stemmer). Der ville være mere idé i at udnytte YH-momentummet til at oprette nogle poesi-patruljer, der kunne indsættes i "belastede" områder og dér bedrive intensiv lyrisk propaganda, vi kunne være commandante for hver vores!

    SvarSlet
  3. Ny engelsk poesi med blik for klassiske dyder. Her er et par linjer fra Patience Agbabis nye version af Chaucer´s The Canterbury Tales, mere præcist "The wife of Bath´s Tale:

    Give me a pint of that Southwark piss !
    It all took place in a pub like this.
    My tongue is black like licorice,
    my tale is blue and it goes like this . . .

    (PL)

    SvarSlet