onsdag den 27. november 2013

En ghetto-digter bliver 75

(den originale ghetto-digtsamling er selvfølgelig Nørrebro-oden Canzone, 1981)

Jeg vil fejre mesterpoeten Klaus Høecks 75 års fødselsdag i dag ved at citere fra hans pioner-net-digtsamling kurdistan.life.nu (http://img.kb.dk/ha/manus/triptychon/kurdistan.html,) fra 1999, nok ikke den første, men stadig det BEDSTE rent net-publicerede poetiske værk i DK og også et forbilledligt stykke politisk poesi, vredt, sardonisk, smukt i direkte transmission:

10 spørgsmål til bülent ecevit
  
er anemonerne naive? 
er det naivt at ville tale sit eget sprog?
er bastonade naiv?
er det naivt at ville bo i sit eget land?
er elektriske stød naive?
er friheden naiv?
er pigtråden naiv?
er det naivt at kæmpe mod undertrykkelse?
er døden naiv?
er det naivt at ville digte på sit modersmål?
 
ars poetica
 
jeg er virkelig ked af dette her
midt i mit otium
midt i vintergækkerne
 
men eftersom de yngre digtere
mest er optaget af elfenben og mørke
er jeg nødt til det
 
der er ingen anden udvej mellem
tvang og undertrykkelse end at pege
på den mellem linierne
 
det har noget at gøre med
dråben og bægret hjertet og døden
og inderst inde med poesien selv
 
jeg er virkelig ked af midt i 'geister
trioen' igen at skulle forstyrre mine læsere
med denne præambel om frihed
 
apos tilståelse
 
jeg erklærer hermed at min ekskone
har myrdet olof palme
 
jeg indrømmer endvidere at jeg
er skyld i martin luther kings død
 
jeg bekender dernæst at stå bag attentatet
på præsident john f. kennedy
 
jeg tilstår slutteligt at det var mig der
begik dobbeltmordet på peter bangsvej
  
internt anliggende
 
abdullah öcalans billede
er forsvundet fra forsiderne
 
dét foto hvor han har hvidt bind for
øjnene som på tarotkortet:two of swords
 
efter yderligere en uges forløb
kan hans navn endnu findes på side ni
mellem artikler om pyromanbrande
  
i begyndelsen af marts findes
hans efterbillede stadig på nethinden
som et negativ mellem snebygerne
 
til sidst brænder han kun som
turkis i hjertet som et forår
der blomstrer i samvittigheden
 
abdullah öcalan er i bogstavlig forstand
blevet et internt anliggende
 
poeter i alle lande...
 
hvorfor pokker skrive digte?
jeg ved det godt: de røde efterårssøer
og hjertets ubændige trang
 
men vel også af pligt og
nødvendighed for paradoksalt nok
at forsvare friheden
 
ikke friheden i sig selv og par excellence
dens abstraktioner dens stumme rubinkors
dens lille spasme i sjælen
 
men for at forsvare friheden fra
at blive udbyttet og udnyttet
socialt økonomisk og nationalt
 
så hvis du digter om kosova og
jeg om kurdistan og x digter
om sarajevo og y om tibet
 
(måske blot i en skrivepause med
venstre hånd) så ender det med at alle de
små ord skrives ind i et langt større digt
 
 
- systematisk cool er og bliver KH!  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar