Som var hver tanke en mælketand

Lørdag på Forums DR-scene live-læste 5 indsendte digte sammen med Rosinante-redaktør Jacob Søndergaard (via linket her kan man høre hele seancen og læse de 5 digte og interviews med digterne, og vi var meget enige om, at Julie Guflers digt ikke bare var det bedste, men var fuldt overbevisende skidegodt - helt perfekt er de to sidste linjers forvandlingssekvens:  

Kitchen

 

Der er en høne i mit køkken

hun koger æg. Spiser

som var hver bid en

tanke til hver

lidt indtagende som spiste hun blade

læste træers tanker

Vi taler om vejret

det kan også være vigtigt det gælder om

overlevelse til duften af korn og vuggen i takt

til knirkerummet før instrumenterne springer ud og

sætter en en skræk i livet

Vi lever omringet af de skaldede vægge og den

rigtige følelse når det knaser mellem tæerne

en rask bund

der ikke skærer men udgør en dybt æggende

samtale om gravitationskraften

Mens hun taler blunder hun helt op i underlivet

rødmer ugenert ned over barmen og

omfavner det blomstrede porcelæn

Hun er et køkken

-

ur i form af en pære

der klukker som var hver tanke en mælketand

I et interview har Julie, der til daglig er studerende på Hochschule für Bildende Künste (Kunstakademiet) i Hamburg, følgende fine ord at sige om at skrive poesi:

- Jeg tror ikke, at mine følelser og mine sætninger sådan holder op med at være på vagt over for hinanden, men efter at jeg i de sidste par år har forsøgt mere disciplineret at sætte mig ned og skrive i længere tid ad gangen og dermed lade konfrontationen udspille sig (igen og igen), har de i det mindste på en eller anden kropslig måde vænnet sig til hinandens nærvær. Som når man holder en sten lang tid nok i hånden, og på et vist tidspunkt begynder at føle, at den hører til der.