Charlotte sometimes

I aftes i Vega stiligt nok

Flagerne

SAMUEL
OG
NORDBRANDT
DER
FLAGER
TIL
HINANDEN
MED 
SERVIETTER
I
LOUISIANAS
RESTAURANT,
POESIEN
FINDES
OG
HVORDAN,
VAR
SERVIETTERNE
BLÅ?

Skinnebach anmelder Strunge SKINNEBACH ANMELDER

"Lars Skinnebach (f. 1973) er digter og vil fremover anmelde skønlitteratur i Politiken."

 - lad os håbe han holder længere ved end sidste gang rundt på Jyllands-Posten

sidstte del af hans smukt betagede anmeldelse af Caspar Erics Strunge-udvalg, Kroppen er tung af drøm: 

" I den horisontale læsning er man i høj grad rejsende i alder og vækst, og ophobende erindringer og forudanelser, og får glimt af verdens mulige sammenhænge.

Samtidig er der hele tiden den punktuelle eller vertikale læsning, de enkelte digte, der gang på gang insisterer på oprøret mod verdens dobbelthed mellem nærvær og fravær, mellem billede og forestilling, hvor et billede f. eks kan være ' sprogets hjerne', og forestilling samfundets løgn.

En dobbelthed mellem at være sitrende verdensvendt og bedøvet verdensvant. Eller mellem virkelighed og uvirkelighed.

I det oprør er ubehaget ved skærmen et genkommende tema. Både skærmen forstået som tvskærmen, der til gengæld for den tilrettelagte distraktion suger visioner, drømme og syn ud af kroppene, og det at skærme sig mod følelser, mod kærlighed, smerte og livet i sin større helhed, der i Strunges tilfælde kan strække sig gennem det menneskelige fællesskab og ind i verdenskroppen.

Her efter en transformerende koncert i ' Rockmaskinen': 

Senere tager vi hjem hver for sig drager gennem Natmaskinen med nye identiteter ad offentligt fastlagte ruter.

Der falder sorte klumper af søvn fra oliehimlen ned i vore øjne.

Vi sover ind som éncellede organismer fra dengang jorden var hav.

Det er kunsten, der kan forandre os, så vi kan blive en del af det mere levende. Det er i digtene, at skriget og tårerne ikke kan holdes tilbage, så kroppene bliver for kolde.

Det føles vigtigt, dette udvalg. Måske er det nemt nok at læse digte, men det kan være tæt på umuligt at bringe sig i en tilstand, hvor digte giver mening, ikke bare for intellektet, men også for identiteten.

Michael Strunges digte søger konstant den tilstand, ja, hans digte åbner for den tilstand, allerede før de bliver færdige som digte, og lader synet, lyset, drømmen, livet sive over i sin læser. Måske bliver de aldrig færdige."

(80'er-sandheder)

(øh, F. P. Jac er en langt bedre og stærkere og større og vigtigere digter end Michael Strunge.'
det er Merete Torp også,
og den unge Henrik S. Holck)

(men OK han er er bedre end Pia Tafdrup,
og han er ikke dårligere end den unge Søren Ulrik Thomsen,
og han er klart bedre end den ældre SUT)

Lost blogpost fra for 3 minutter siden

månen
måber
til min
søn, der
måber
vildt
tilbage,
eller
er det
omvendt?

117 års blogfravær bragt til ophør med ppoetisk tvangstanke

TRYLLEDIG
BAGT AF
BUDDHADEJ

Majse beundrende Pia

- fra Kristeligt Dagblad-tillæg om de bedste 10 bøger, udvlagt af Elisabeth Friis:

"Majse Aymo Boot: ”Peger titlen på noget selv-korrigerende, eller på noget mundtligt? Bestemt på noget mundtligt. Nok også på forholdet mellem fortid og nutid, og så på noget insisterende, understregende. Pia Juul er en fantastisk oplæser, og dengang bogen udkom, hørte jeg hende flere gange læse op af bogen og lægge krop til dens stemme, for det er en bog, som jeg oplever som stemmebåret. Den har en meget egensindig stemme, og digtene er også optagede af tonefald, af talemåder og navne. Der kan komme de mest uventede ting ind i digtene, pludselig for eksempel én, der er blevet udmattet af at uddele Nobelprisen. Det er digte helt efter digterens forgodtbefindende. Og stemmen er smidig, også drillende og smuttende, et tonalt hoftevrid, som er typisk for Pia Juul. Sommerfuglen vil ud/men den vil ikke ud / men den vil gerne / men den vil ikke ud. Det danser sidelæns ud i paradokserne. Og det gestiske er frydefuldt sjovt i onkel Hector-digtet: Denne duft om onkel Hector / desuden gjorde han altid/sådan med hånden/Sådan som jeg forklarede dig før/- sådan. Det er meget legende, taler direkte og undslipper på samme tid. Samtidig er der ængstelighed, sorgfuldhed, hævntørst og ironi på færde. Og et bittersødt ak, også som en patosfyldt og litterært bevidst gestus.”

90'ERNE VINDER STORT IGEN!

JA DA! Akademiets Store Pris til Christina Hesselholdt, efter den sidst, i 2016, gik til Helle Helle fra samme extremt seje (i hvert fald hvad kvinderne angår) generation - vi fortsætter sagtens med Aidt, Pryds, Guldager, Henningsen, Munksgaard Nielsen, inden vi springer ned til (cirka jævnaldrende, men først i 2000 debuterende) Andkjær O.

Her er første side af CH's første, perfekt autoritativt debutant. - og genrationsankommende roman, Køkkenet, gravkammeret & landskabet (stadig også den bedste debuttital ever):

"VÆRELSET

Han synes, at han har lyttet til Elizabeths åndedræt i en evindelighed, da hun sætter sig op i sengen og siger: Jeg skammer mig over, at du skal se mig dø. Vær sød at gå udenfor så længe.

  Elizabeth griber fat i sin halskæde og ser ud på torvet og parken. Hun kaster hovedet tilbage, og mens hendes hænder langsomt slipper perlekæden og synker ned på madrassen, holder hun op med at trække vejret.

  Det manglende åndedræt forandrer alting. Han er ikke gift, men efterladt - med den afdøde og barnet, der kigger.
  Han formår ikke at se det for sig og tilkalder en fotograf."

Lyseholderen

Asger Schnack, der tårnende holdt loftslampen i Palæ Bar hen til og over Marianne Larsen, da hun bevægende oplæste F.P.Jac - real life-allegorisk

Idag er det Flemming Palles fødesldag - kom hid og fejr!

F.P. Jac.

Palæ Bar. Ny Adelgade København.

Søndag den 11.november 2018, klokken 17-20.00. Fri entre.
Mindeaften for F.P. Jac på digterens fødselsdag i anledning af 10-året for hans død. Han døde 25. december 2008, ca. en måned efter han modtog
Det Danske Akademi's Store Pris.

Arrangør: Jacs kære ven Kurt Hollesen

Denne aften, på hans 63-års fødselsdag, vil en række forfattere hylde dansk lyrik's enfant terrible. Han kunne være provokerende, fræk og insisterende, men samtidig også selvironisk, blød og følsom. I digtet "Varme hveder", skriver han smukt om sin kone Bodil, at hun "er Store Bededag over det hele.", og i "Al denne snak om min næse" beretter han underfundigt om dengang han under en fernisering på Den Frie i København blev væk fra sin kone i mængden. Hun fandt ham dog hurtigt igen, fordi hun passerede "et par pelsklædte kvinder der havde erobret terræn. "Så du den portvinsnæse" klukkede de. Verden er en fæl dommer. Man lærer at leve med sin lyskegle, forfine den med proviant, og den står sig godt i kavalergange." Han havde et skrøbeligt sind, men en stærk pen var med til at forsvare det i lange perioder. Han var en sprogfornyer. En af de sjældne.

Janus Kodal
Marianne Larsen
Asger Schnack
Pia Juul
Lars Bukdahl
Pia Tafdrup
Nicolaj Stochholm
Thomas Boberg
og Jens Blendstrup læser op.

Peter A.G. runder aftenen af med to sange.

Fodnote til næsespor

(i Korshøjen-bogen)

DIN NÆSE
ER 
DIT ANSIGTS 
NISSE,
DEN FLYTTER
MED
OG HAR 
VÆRET LÆNGE
UNDERVEJS
 

Midtterminalt resultat

Et
vist
skrump
af
Trump

Midtterminalt

MERE
TRUMMERUM -
MINDRE
TRUMPERUMP

Ingen sætning må være en ørken

Fra omtale af Christina Hesselholdt-optræden - hun bliver internationalere og nternationalere osmdier! - i Amerika, med fint POSITIVT shou-out til Forfatterskolen:

"On October 3, students, faculty and guests packed the Pierre Salinger Grand Salon to hear from the first Center for Writers and Translators guest speaker of the year. Christina Hesselholdt was on campus for a talk and reading on her English-language debut, the vivid and penetrating book Companions. Described by The New York Times as “a literary ode to the shifting nature of human bonds”, Companions is driven by the experiences of several narrators. Professor Daniel Medin, leading the discussion, was intrigued by Hesselholdt’s use of so-called small forms that add up to something greater than the individual collection. For her part, Hesselholdt roots the style in her literary beginnings as a poet. At the Danish Academy of Creative Writing Hesselholdt explained, “all the teachers were poets not prose writers, so for two years we had teachers only interested in sentences.” It is a grounding method that has stuck with her. “I still try to fill the sentence with as much meaning as I can,” Hesselholdt said. “There should be no deserts the reader has to draw themselves through.”"

Og i sin intrikate, drilske visdom er awesome Hesselholdt nu blevet hvidhåret!

Vi tager også lige den her fan-bemærkning fra Maj Aymo-Boot i Kristeligt Dagblad:

"En, jeg jævnligt genlæser og virkelig har et kærlighedsforhold til, er Christina Hesselholdt. Hendes bøger er morsomme og fulde af energi - de er rent fryd for mig at læse."

Nemlig, siger jeg og snart hele verden.