Skinnebach anmelder Strunge SKINNEBACH ANMELDER

"Lars Skinnebach (f. 1973) er digter og vil fremover anmelde skønlitteratur i Politiken."

 - lad os håbe han holder længere ved end sidste gang rundt på Jyllands-Posten

sidstte del af hans smukt betagede anmeldelse af Caspar Erics Strunge-udvalg, Kroppen er tung af drøm: 

" I den horisontale læsning er man i høj grad rejsende i alder og vækst, og ophobende erindringer og forudanelser, og får glimt af verdens mulige sammenhænge.

Samtidig er der hele tiden den punktuelle eller vertikale læsning, de enkelte digte, der gang på gang insisterer på oprøret mod verdens dobbelthed mellem nærvær og fravær, mellem billede og forestilling, hvor et billede f. eks kan være ' sprogets hjerne', og forestilling samfundets løgn.

En dobbelthed mellem at være sitrende verdensvendt og bedøvet verdensvant. Eller mellem virkelighed og uvirkelighed.

I det oprør er ubehaget ved skærmen et genkommende tema. Både skærmen forstået som tvskærmen, der til gengæld for den tilrettelagte distraktion suger visioner, drømme og syn ud af kroppene, og det at skærme sig mod følelser, mod kærlighed, smerte og livet i sin større helhed, der i Strunges tilfælde kan strække sig gennem det menneskelige fællesskab og ind i verdenskroppen.

Her efter en transformerende koncert i ' Rockmaskinen': 

Senere tager vi hjem hver for sig drager gennem Natmaskinen med nye identiteter ad offentligt fastlagte ruter.

Der falder sorte klumper af søvn fra oliehimlen ned i vore øjne.

Vi sover ind som éncellede organismer fra dengang jorden var hav.

Det er kunsten, der kan forandre os, så vi kan blive en del af det mere levende. Det er i digtene, at skriget og tårerne ikke kan holdes tilbage, så kroppene bliver for kolde.

Det føles vigtigt, dette udvalg. Måske er det nemt nok at læse digte, men det kan være tæt på umuligt at bringe sig i en tilstand, hvor digte giver mening, ikke bare for intellektet, men også for identiteten.

Michael Strunges digte søger konstant den tilstand, ja, hans digte åbner for den tilstand, allerede før de bliver færdige som digte, og lader synet, lyset, drømmen, livet sive over i sin læser. Måske bliver de aldrig færdige."