Viser opslag med etiketten Samuel Beckett. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Samuel Beckett. Vis alle opslag

fredag den 25. april 2025

I må ikke træde i de små hvide sten!

Samuel Beckett (Helle Biler og dyr Helle):
NO SYMBOLS WHERE NONE INTENDED.

vs.

Birkegårdens haver, specifikt Danmarks største japanske have:

(I må ikke træde i de små hvide sten! De små hvide sten symboliserer vand)

tirsdag den 2. juni 2020

En anden vigtig Samuel

nemlig Beckett dukker uventet op til sidst i professor Cornell Wests passionerede eksplosion overfor Anderson Cooper på CNN i ang. optøjerne (hedder "riots" underligt gammeldags på dansk) i USA -

 TRY AGAIN, FAIL AGAIN, FAIL BETTER

LINK HER!



tirsdag den 11. juni 2013

De vildeste bowlere jeg har set



er dem her - på hovederne af Steve Martin og Robin Williams i Waiting for Godot, instrueret af Mike Nichols, som jeg så i 1988 i Lincoln Center i New York, efter min alt for søde mor, der ville have fyldt 71 forleden, og jeg havde stået i kø i 2 dage i træk for at få billetter, og det var akkurat så vidunderligt sjovt og fint, som det skulle være, bortset fra at jeg brugte alt for meget af min bevidsthed på at erindringsrecorde i stedet for bare at opleve, med det forudsigelige resultat, at jeg næsten ikke husker noget, bortset fra at Robin simpelthen ikke kunne lade være med at improvisere stand up-aktuelt, noget om abortlovgving tror jeg, som er SÅ forbudt at gøre med Becketdialog - men lige nu fandt jeg, via Robin Williams' hjemmeside, de mindste klip i en Beckett-dokumentar på YouTube (med vistnok hebræiske undertekster), og straks kom det tilbage, ikke hele forestillingen, men akkurat de to glimt i de to klip, Steve, der bliver inderligt fornærmet over at blive kaldt "critic", og Steve og Robin, der indtager yndefulde positurer: jeg vil se det hele, så jeg kan genkalde det hele, frydefuldt, jeg skal bare skrive en ansøgning som person "in the arts" og tage en sviptur til New York:

Waiting for Godot was an off-Broadway play. Although there were plans to tape the performance for a television broadcast, it is not currently available in any format. Researchers and people in the arts can make an appointment to watch a DVD of this version of the play at the New York Public Library's Theatre on Film and Tape Archive.


 (se fra 4:09 til 10:40)

tirsdag den 11. december 2012

Beckettmaskine på Islands Brygge Station

(klistermærke:)

Rejsekort kan endnu ikke fås i rejsekortmaskinen

(grønt blinkende display:)

E r  k l a r

mandag den 13. februar 2012

Godotmorgen

Den er ikke kommet endnu

Hvor bliver den af?

Det er helt absurd!

fredag den 17. december 2010

En pakke støvsugerposer er en pakke støvsugerposer er en pakke støvsugerposer

Støvsugerposer er ikke en allegori, bare fordi man køber en ny pakke med dem i Føtex (og selvom man bagefter opdager, at man havde en fuld pakke i forvejen; man vidste bare ikke, hvordan den så ud, før man kom hjem med den nye pakke), samme dag , som det nye CRAZY FLOTTE DOBBELTNUMMER af Hvedekorn kommer fra trykken.

MULTLAYER
EXTRA HYGIENIC
POWER FILTRATION

BRUGSTID dobbelt så lang som almindelig papirposer.
VEDVARENDE høj sugeevne takket være enestående flerlags pose
SUPER HYGIEJNISK takket være mikro-filtrering

No symbols where none intended
- Samuel Beckett, 1945

Jeg er ikke ude på noget symbolsk. Når jeg skriver er alt, hvad det giver sig ud for at være. Fasanen er en fasan, gryden er en gryde. Ræven er et dyr som tilfældigvis kommer løbende ud foran bilen.
- Helle Helle, 1999

lørdag den 18. september 2010

Beckett-automaten

Udskrivningen af kvitteringer er midlertidigt ude af drift

Husk kvittering!