Apropos top-håndskrift

- så glæd jer lige til Selina Rom Andersens for vilde bidrag til poesi-serien i næste nummer, aprilnummeret, af Ud & Se, kom nu, glæd jer, det varmer (oven i at glæde sig til de nye bøger, roman og digtsamling, af Theis Ørntoft og Pia Juul i næste uge, seriøs glæde-radiator her!)!

Angst vs. glæde

ANGST

Asisatisk i Vælde er Angsten.
Den er modnet med umodne Aar.
Og jeg føler det dagligt i Hjærtet,
som om fastlande dagligt forgaar.

Men min Angst maa forløses i Længsel
og i Syner af Rædsel og Nød.
Jeg har længtes mod Skibskatastrofer
og mod Hærværk og pludselig Død.

Jeg har længstes mod brændende Byer
og mod Menneskeracer på Flugt,
mod et Opbrud, som ramte Alverden,
og et Jordskælv, som kaldtes Guds Tugt.

Tom Kristensen

vs.

I GLÆDENS RIGE

Jeg lever i ånden, i glædens rige,
tætved Højbro Plads,
på en kulørt madras,
ved et regerings-palads.

Dér har jeg modtaget, ikke en dronning
eller regeringschef -
men en vidunderlig kvinde,
mer pragtfuld end nogen kanon (kanón såvel som kánon LB).

Hun skyder vældige tanker ud,
lyse som fyrtårns-glimt -
i mørket smiler hun havskumshvidt,
opvasken hviler sålænge.

Jens August Schade

Glæden sig til glæde vendt

Jeg glæder mig ikke længere utrygt til Simon Fruelunds Panamericana, Harald Voetmanns Kødet letter, Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng og Kristina Nye Glaffeys Padder og krybdyr - jeg glæder mig utrygt over dem (kun de 2 skal jeg utrygt anmelde - og jeg ved virkelig ikke, om det er sundt at genlæse og anmelde Voetmann imorgen, som det ellers var planen .... !)

Et Hvedekorn i hånden på EKM er bedre end noget

Klokken 13 i går inde at hente min bunke af Hvedekorn nr. 4, 2009, i Borgens nye domicil på en tredie sal på Mosdalvej i Valby, og det er ikke løgn, at det er lige over Scleroseforeningen, men der var slet ikke så downbeat eller deprimt, som jeg frygtede: gode, lyse rum og en stor, central reception, mest af alt lignede det faktisk Rosinante&Co på deres tredjesal i Købmagergade, og på Jens Christiansens skrivebord lå korrekturen til en ny, massiv Simon Grotrian-samling, og det gjorde mig så glad, at der ikke var trist, at jeg helt glemte, at være vemodig over, at det hermed var endeligt slut for parret Hvedekorn og Borgen, det huskede jeg først på, da jeg sled mig over Valby Bakke ad langgaden, og så var jeg det også, reelt og intest vemodig, hele vejen hjem til Frederiksberg.

Intet vemod på H. C. Andersens Boulevard hos Kunststyrelsen 2 timer senere, da Eske K. Mathiesen fik overrakt Kritikerprisen - E-e-e-e-e-e-e-ske! råbte vi - af Torben Brostrøm, der forinden havde holdt en elegant og pikant motivationstale, men før da havde jeg overrakt Eske et eksemplar af Hvedekorn 4, 2009, der jo indeholder sensationen "Mathiesens Kanon for Dansk Billedkunst" foruden al mulig anden billedskøn poesi, herriblandt hele 7 debuter og en interaktiv sektion med navneleg og tegne-instruktions-digt, og xtra mange poesiskønne billeder, nærmere bestemt eksperimentelle fotos knipset af Hvedekorns afdøde grafikredaktør 1961-65 Richard Winther, heriblandt nogle, der er ret frække. Fra nummeret hart jeg sakset denne énlinjer af Rolf Sparre Johansson, født 1985, der præcist opsummerer prisfest og prismodtager:

for enden af guleroden er der en trompet