Glæden sig til glæde vendt

Jeg glæder mig ikke længere utrygt til Simon Fruelunds Panamericana, Harald Voetmanns Kødet letter, Olga Ravns Jeg æder mig selv som lyng og Kristina Nye Glaffeys Padder og krybdyr - jeg glæder mig utrygt over dem (kun de 2 skal jeg utrygt anmelde - og jeg ved virkelig ikke, om det er sundt at genlæse og anmelde Voetmann imorgen, som det ellers var planen .... !)

2012 begyndte i dag

Fordi jeg på avisen fik fingre i Harald Voetmanns Kødet letter, som jeg lykkeligvis skal anmelde, og nolede Simon Fruelunds Panamericana, som jeg ulykkeligvis ikke skal anmelde. En tilfældigt sætning fra den første:

Løjtnant Jensens mor sidder i en rosenhave, hun er en nydelig ældre dame i blomstret dødsfrakke og stråhat.

En tilfældig sætning fra den anden:

Man kan forestille sig en biograf.

Og jeg tror sgu bare jeg læser dem lige om lidt og i hvert fald før juleaften, men jeg skal nok lade være med at fortælle, for det må jeg ikke for Gyldendal, om de er lige så udårlige, som de ser ud til at være. 

Januar er den nye oktober!

Januar plejer at være sibirisk øde for nye (gode) bøger, men nu nærmest tæppebomber Gyldendal med læsterligt lovende litteraturlir, disse 4 stk. inden 20. januar (længere går listen over kommende udgivelser ikke), hvorfor kan vi ikke ønske os dem til jul? FLYT JULEN TIL 24. JANUAR

mandag 9. januar

Kødet letter er en folkekomedie. Vi følger Kühleborn og Huldbrand, der er kontoransatte på et talgsmelteri i København. De plages af uklare længsler. Vi kommer til terapi hos dr. Ove Grub Jensen. For en kort bemærkning træder vi endda ind i køkkenet i en velrenommeret smørrebrødsrestaurant. Og hele tiden: denne hørm af smeltet indvoldsfedt.

torsdag 12. januar

Panamericana er en vej der går fra Alaska til Ildlandet, men det er også en roman om Anja og hendes familie, den chilenske mor Ana og den danske far Jarl.


tirsdag 17. januar

En lyrisk og temperamentsfuld samling om grøn uld og om at løsrive sig fra rollen som ung pige uden at vide, hvad man ellers kan være.

fredag 20. januar

Padder og krybdyr handler om at få børn, når familien består af to mødre. Det lesbiske moderskab giver jeg'et anledning til etiske og politiske overvejelser, men også kritisk, for ikke at sige totalt rasende gennemgang af de markedsøkonomiske intresser, der dominerer også dét område.

Glæder mig og glæder mig og glæder mig og glæder mig - nu gælder det anmeldelsesreservationerne, det kan godt holde hårdt, men jeg lover mig selv at insistere stålsat og hysterisk - og apropos stål: 

fredag 13. januar