Dagens dis

eller rettere gårsdagens; hvis ikke faktisk En Anmeldelse - en god dårlig kort-én - alle centrale kriterier er opfyldt. Lea Løppenthin som "Kulturforbrugeren" i Politiken på spørgsmålet om, hvilken kulturoplevelse hun følte, hun spildte tiden på?

»I sidste uge købte jeg norske Tomas Espedals bog ' Mitt privatliv'. Det er en skrækkelig bog. Den er sentimental og selvmytologiserende og lever op til klicheen om forfatteren som en særlig skrøbelig skikkelse. Det er små tekster, som er skrevet ud fra nogle kedelige billeder, han selv har taget. Bogen ligner mest et Noa Noa-katalog. Det var skuffende«

Eksilforvirring

Den norske digter Tomas Espedal og
den svenske digter Josefine Klougart
liker, at den danske digter Asger Schnack
siger, at jeg skal fucke off, men hvor skal
jeg så fucke off til?
                                De finske skove?

Tak for min halve tirsdag, Sofi Oksanen

Jeg havde pisket noget af en stemning op i sommerhuset til at klokken blev 10:45 og det i meget lang tid ikke blev meddelt på min elendige net-forbindelse. tak 3!, hvem der havde vundet Nordisk Råds Litteraturpris, og havde 90 sider tilbage (=halvdelen) i Ann Jäderlunds digtsamling og 20 sider tilbage i Gunnar Hoydalas mursten

OG GID DOG PETER LAUGESEN HAVDE VUNDET!

men når nu han ikke gjorde, var jeg glad for at det ikke blev Espedal (-løv?) eller Jäderlund (som jeg nok skal få læst færdig, bare ikke liiige nu) eller Hoydal (som jeg, selvom jeg mangler de kun 20 sider, IKKE vil læse færdig og IKKE vil tage med hjem - jeg smider den ind i redskabsskuret til de mugne bocciakugler og de tomme flasker - for sikke dog et sejlende og klippeklumpet mix af selvbiografi og nationalkrønike og så alt for lidt af en glimrende nok historisk roman: mustensmos!)

i stedet for at skrive - og overvære skrivning af - pristrut tog vi ind til Skagen og spiste frokost i Pakuset nede ved havnen

RASENDE GOD RØDSPÆTTEFILET!

Danske læsefrugter & nordisk råddenskab

Nogle gange føler man sig åndssvagt forkælet af dansk litteratur:

At gå lige fra Niels Franks lifligt løstblomstrende Spørgespil til

Harald Voetmanns romerske roman om Pliniuser, Vågen ...

BORTSET FRA AT DET KAN JEG IKKE!

Fordi vi, WA-kritikere, er beordret på nordisk lotteri-mission:

onsdag klokken 15 er absolut sidste deadline på påskeavisen;

11:45 offentliggøres vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris,

1 af os skal inden da have læst vinderen;

jeg er foruden dansker Laugesen og dansker Jessen

bebyrdet med nordmand Tomas Espedals Imot kunsten,

læst i går som ulidelig inderlig dobbeltkontraktlighed:

hvor inderlig er ikke bare jeg, men hele min traurige slægt!

svensker Ann Jäderlunds Vad hjälper det (og så noget med vand),

der er hermetisk hård, men OK, fordi poetisk hermetisk hård,

og færing Gunnar Hoydals 523 sider lange roman I havets hjerte,

som jeg hele dagen har holdt fra livet med Mad Men:

neurotiske, amerikanske reklamefolk vs. drøje, færøske præster,

hvilket bare betyder at jeg skal læse havhjertelighed hele dagen

i morgen, som jeg, som om det ikke er slemt nok, tilbringer

i toget til Frederikshavn, og hvis jeg er heldig, vinder Hoydals

drøje præster: så får jeg lov at skrive om dem hele halvdelen

af tirsdag ved skrivehusets sommerbord. Godnat!