Signesk oversat til ikke bare svensk, men Jäderlundsk!

Henrik Petersen with Signe Gjessing.


Stolt över att ha bidragit till den här fina boken.




Comments

Lars Bukdahl Men hvem har ført tuschen?

Emeli Bergman Wow, det går godt i Sverige for tiden Signe Gjessing <3 span="">

Lars Bukdahl Henrik, kunne du lige citere et enkelt digt for os, så vi tror på, at Signes fantastiske poesi faktisk (kan) findes på (jäderlundsk!) svensk (og hvad er dit bidrag)!? kh

Henrik Petersen Hallå Lars, Signe får välja en i så fall. (På parentesfrågan är det korta svaret: redaktör för projektet!)

2 nordiske tabersange

Ljust blåa Förgättmigej. nere vid
i människojorden. Ljusa blåa. F o r g ä t m i g e j.
Människo människojorden. Genomskinliga
människohinna. Varför ska ögonen
finnas?

- fra Ann Jäderlunds nordiske taberbog Vad hjälper det en människa om hon häller rent vatten över sig i alla sine dagar

Jeg ville bare kaste mig ind i mørket
hvor efterårsstormen blæser bladene sammen som afgangstavler
på store banegårde
Jeg ville sådan set bare binde kvistene sammen til bogstaver
og se dem knuses i ord

- fra Peter Laugesens nordiske taberbog Fotorama

Tak for min halve tirsdag, Sofi Oksanen

Jeg havde pisket noget af en stemning op i sommerhuset til at klokken blev 10:45 og det i meget lang tid ikke blev meddelt på min elendige net-forbindelse. tak 3!, hvem der havde vundet Nordisk Råds Litteraturpris, og havde 90 sider tilbage (=halvdelen) i Ann Jäderlunds digtsamling og 20 sider tilbage i Gunnar Hoydalas mursten

OG GID DOG PETER LAUGESEN HAVDE VUNDET!

men når nu han ikke gjorde, var jeg glad for at det ikke blev Espedal (-løv?) eller Jäderlund (som jeg nok skal få læst færdig, bare ikke liiige nu) eller Hoydal (som jeg, selvom jeg mangler de kun 20 sider, IKKE vil læse færdig og IKKE vil tage med hjem - jeg smider den ind i redskabsskuret til de mugne bocciakugler og de tomme flasker - for sikke dog et sejlende og klippeklumpet mix af selvbiografi og nationalkrønike og så alt for lidt af en glimrende nok historisk roman: mustensmos!)

i stedet for at skrive - og overvære skrivning af - pristrut tog vi ind til Skagen og spiste frokost i Pakuset nede ved havnen

RASENDE GOD RØDSPÆTTEFILET!

Danske læsefrugter & nordisk råddenskab

Nogle gange føler man sig åndssvagt forkælet af dansk litteratur:

At gå lige fra Niels Franks lifligt løstblomstrende Spørgespil til

Harald Voetmanns romerske roman om Pliniuser, Vågen ...

BORTSET FRA AT DET KAN JEG IKKE!

Fordi vi, WA-kritikere, er beordret på nordisk lotteri-mission:

onsdag klokken 15 er absolut sidste deadline på påskeavisen;

11:45 offentliggøres vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris,

1 af os skal inden da have læst vinderen;

jeg er foruden dansker Laugesen og dansker Jessen

bebyrdet med nordmand Tomas Espedals Imot kunsten,

læst i går som ulidelig inderlig dobbeltkontraktlighed:

hvor inderlig er ikke bare jeg, men hele min traurige slægt!

svensker Ann Jäderlunds Vad hjälper det (og så noget med vand),

der er hermetisk hård, men OK, fordi poetisk hermetisk hård,

og færing Gunnar Hoydals 523 sider lange roman I havets hjerte,

som jeg hele dagen har holdt fra livet med Mad Men:

neurotiske, amerikanske reklamefolk vs. drøje, færøske præster,

hvilket bare betyder at jeg skal læse havhjertelighed hele dagen

i morgen, som jeg, som om det ikke er slemt nok, tilbringer

i toget til Frederikshavn, og hvis jeg er heldig, vinder Hoydals

drøje præster: så får jeg lov at skrive om dem hele halvdelen

af tirsdag ved skrivehusets sommerbord. Godnat!