Kunsten af karikere (with a) Bang

Citatet i WA Bøgers Kiosk i dag fra Anton Melbyes Blæksprutten-vise "Kunsten at læse op / Herman Bang har ordet" skulle selvfølgelig ikke være illustreret med forsiden på 2013-årgangen, men med Alfred Schmidts originale, suverænt animerede tegning til visen; derfor kommer den her 4 gange:

Jeg sprutter sorte tårer

For mange, mange år siden, da jeg var et mærkeligt barn, var jeg glødende karikatur-fan og fanatisk Blæksprutten-samler, og det kan godt være, jeg, siden Bo Bojesen holdt op med at tegne, ikke har holdt fast øje med sprutten, men jeg bliver sgu alligevel noget ked i de øjne, der har øjnet sig igennem SÅ mange aflange årshæfter, over denne nyhed i Politiken:

Gyldendal har besluttet at lukke det traditionsrige årshæfte Blæksprutten, som i 125 har ristet danske og udenlandske godtfolk over en sagte ild samt udstillet flovsere og anrettet dem i en skarp sovs af ord og tegninger.
Årsagen til beslutningen er uhyre prosaisk: Det klassiske julehæfte sælger ikke længere godt nok. Det meddeler Gyldendal bidragyderne i et brev, hvor det blandt andet hedder, at den karakteristisk aflange publikation de sidste 20 år har været på vej ned ad »rampen, sådan rent salgsmæssigt«, og at »smertegrænsen er nået«.
I velmagtsdagene var oplaget helt oppe på mellem 150.000 og 200.000, mens det dag befinder sig i den nedre ende af de femcifrede.
Gyldendals Ole Knudsen, der har været redaktør af Blæksprutten i en længere årrække, siger:
»Vi er ved at løbe før for onkler så at sige. Læserne falder stille og roligt fra. I dag er der andre steder end et satirisk årshæfte på papir, hvor de unge kan få dækket deres behov for satire og humor. De vil hellere se ’The Daily Show’ i fjernsynet og læse Rokokoposten og Wulffmorgenthaler på nettet. Og efterhånden hænger økonomien ikke sammen. Det er jo ikke nogen ganske billig publikation at udgive«.
Der bliver imidlertid ikke tale om nogen bisættelse i stilhed.
For i anledning af Spruttens 125-års fødselsdag udsendes der en jubilæumsbog i pragtudstyr, ligesom der arrangeres en udstilling på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant, som vil køre fra november 2014 til januar 2015.
Blæksprutten udkom første gang i 1880 på Ernst Bojesens Forlag.
Skriftet hed dengang Oldfux, men i 1889 skiftede titlen til den nuværende.

Her er en semi-genial vise af de to store Blæksprutten-skribenter Anton Melbye og Axel Henriques fra Blæksprutten1902:

-->

Aarets store Opfindelse

Skægbalsammen

Aa, Peter var saa arm, han var af Profession cand.

                                                                        pharm.,

Han var arm og cand. pharm., mere arm end han

                                                          var pharm.,

Han boede på en Kvist med Værksted i en

                                                      Vindueskarm,

Vindueskarm, Kvisthus-arm, Kvæsthusgade i en

                                                                         Karm.

Her opfandt han en Balsam til at fremme Knebels-

                                                                            bart,

Knebelsbart i en Fart, Knebelsbart i Knebelsfart,

Og Bakkenbart og Fip og hver en anden Art af

                                                                           Bart,

Vær saa arti' en Bart i en Fart og á la carte!

Han la'e to spanske Fluer i tre danske Pæle Sprut,

Pæle Sprit - Pæle Sprut - fire fæle Pæle Sprut,

Og rørte det saa sammen med en gammel Gum-

                                                                   misut,

Gummigut - Gummisut - Rottekrudt i Konvolut.

Han tog et Knippe Rødløg, lidt Kanel og en

                                                                       Ansjos,

Røde Løg, bløde Løg og en sløj og sløv Ansjos,

En Skefuld engelsk Salt og saa et Lod Kartoffel-

                                                                         mos,

Engelsk Salt godt til alt med Kartoffel-Taffelmos.

Saa tog han lidt Lakritsrod og en Haandfuld

                                                                  Grisetæer,

Grisetæer - disse Tæer - aa, lad vær' med

                                                                  Grisetæer,

Og putted dem i Lage med en Kage Saalelæ'r,

Bisselæ'r - Grisetæer - Grisetæer med Bisselæ'r

Det gik som det var smurt, for Peter var skam ej

                                                                    forleg'n,

Kun i Vej'n: for Moneter var Peter svært forleg'n,

Pr. Pige Krukken gik til Analyse hos Hr. Stein,

Anna lys - Anna Mørk - lyse Anna Mørk hos

                                                                  Stein.

Stein rodede i Timer, ja han rodede i ti,

Roded i - Ho'det i - Toderi fra 9 til 10, *)

Og fandt, at hundrede Procent deraf var Svineri,

Svindleri - Svineri - med Konfekt-Rosiner i.

Naa - Peter sælger ligeglad sin Skægge-Tinketur,

Hellegud - sælle ud - Tinketur til Sminkekur,

10,000 Krukker hugger Kjøbenhavn paa otte U'er

Skægtinktur - væk Tinktur - borte paa en otte

                                                                    U'er.

Tinkturen virked ligestrax den allerførste Da',

Virked strax - virked strax - virked fix den før-

                                                                  ste Da',

En mistede sit Haar, og En fik Mavekneb dera',

Maven kneb, Maven peb, Maven blev saa haard

                                                                          dera'.

En dreng fik Kolerine, og en Svend fik Meningit,

Koleri - Kolera - ingen Mening i det Skidt.

En Præst fik røde Hunde og en Murer Mareridt,

Mareridt - Mareridt - Murer - Mire - Mare

                                                            - Ridt.

Et Bybud fik St. Veitsdans og en Løjtnant Hare-

                                                                      skaar,

Sancte Veits - lille Splejs - bare faar et Hare-

                                                                skaar.

Men ingen faar saa meget som et Skær af Skægge-

                                                                           haar.

Skæggehaar - sg'ukke gaar - ikke Skygge

                                                              Skæggehaar.

Og retten den blev sat, og saa fik Peter jo sin

                                                                      Straf,

Retten sat, dømte glat efter Lovens Paragraf:

Hans Skæg det skulde klippes og hans Ho'de

                                                                    kappes af,

Snippe snap, klippe klap, og det gode Ho'de af.

Paa Nørrefælled blev der rejst et meget flot

                                                                    Skafot,

Et Skafut - et Skafot - et Skafandens flot

                                                               Skafot.

Hans Ho'de trilles, medens Folket tralled en

                                                                      Gavot',

En Gavot' til Fagot om det skallede Skafot.

*) Det kunde ved en overfladisk Betragtning se ud, som Tiden fra 9 Morgen til 10 Aften ikke var 10, men 13 Timer. Men den skønsomme Læser vil hurtigt forstaa, at der er fraregnet 1 Time til Frokost og 2 til Middag.

Og her 2 f de mest klassiske helsider ved de 2 største helside-tegnere, Alfred Schmidt og Herluf Jensenius, Jensen er valgt:



Og Kanslergade-forliget:


- og her en sidevogns-tegning ved Bo Bojesen, fra mine 70'ere (jeg havde selv lige præcis rejst mig fra potten):

Per Vers er den ny Ærbødigst

Hvad med at Blæksprutten beder nogen af standupperne om at stande down og ansætter Per Vers i stedet; han er på fuldt manisk virtuost rime-niveau med folk som Henriques & Melbye og Ærbødigst, folk, som Blæk-skribenterne slet ikke engang forsøger at konkurrere med længere; her er de to midterste afsnit af Pers temmelig travle Året der gik-rap fra TV i går:

…så Berlusconi blive fængslet, Grækenland knockoutet
USA blev lukket, lærerne lockoutet
Yahya var vred, Kanye var Gud
Eddy & Søren er frie, og Helle var ved at tude…
Ellers var der kommunalvalg
Og en hel masse folk der ikk’ ville spise halal
Vi slagter dyr hver dag i tusindtal
Men det ‘synd hvis der bli’r bedt en bøn først - ja, det ‘for gal!
Hver tredie på jorden kæmper for at blive mætte
Imens vi jubler over Kagekonen Annemette
Hun lagde den syyyygeste dej i din fjerner
Hele DK så citronmåne og stjerner
Lars fløj på første i alle tidszoner
Man skal ikke gå i for små sko til under ”2000 kroner”
Eivind Kolding fik 20 milli
Jeg brækker mig - lissom Bubber over Klaus’ chili

[omkvæd] var det fuckin’ år som…

…var fyldt med syge ting i Syrien
Men dét ‘ikke noget der bekymrer en go’ dansk dyreven
De havde et hestligt år, alligeveller
Findus solgte undercover krikkefrikkedeller
Og BR sagde at biler er ikke boys only
Drenge må oss’ godt lege med My Little Pony
Ligesom Camilla Plums søn gjorde
Folk flippede ud lissom mæ’ strisserhunden Thor
Nå, ikke mere om hunde eller heste
Vi havde osse en kæmpe storm – eller, det blæste…
”Det er virkelig lumsk, som I sæføli’ også kan se her”
Medierne hygger sig så vildt i uvejr
Lad os alle tilgi’ - osse Helle der var uheldig
Med sin begravelsesselfie
C’est la’ vie, man har kun eet liv
Så det ska’ MAN DEL A - rest in peace

(sammenlign med de 3 første strofer af visen "Aarets store Opfindelse" af Henriques & Melbye fra Blæksprutten 1902 (det var den, jeg lige havde ved hånden):

Aa, Peter var saa arm, han var af Profession cand. pharm

Han var arm og cand. pharm., mere arm end han var pharm.,

Han boede på en Kvist med Værksted i en Vindueskarm,

Vindueskarm, Kvisthus-arm, Kvæsthusgade i en Karm

Her opfandt han en Balsam til at fremme Knebelsbart,

Knebelsbart i en Fart, Knebelsbart i Knebelsfart,

Og Bakkenbart og Fip og hver en anden Art af Bart,

Vær saa arti' en Bart i en Fart og á la carte!

Han la'e to spanske Fluer i tre danske Pæle Sprut,

Pæle Sprit - Pæle Sprut - fire fæle Pæle Sprut,

Og rørte det saa sammen med en gammel Gummisut,

Gummigut - Gummisut - Rottekrudt i Konvolut.)

Komplet voldtægtsvits

i Blæksprutten i WA Bøger i dag, der mangler denne indledning:

Kommentaren bag på sidste uges bogtillæg klagede over, at dansk poesi i sølle grad er noget, der sker på nettet. I den store wwww-verden står det anderledes til.

præsenterer jeg og fordansker dele af Patricia Lockwoods digt "Rape Joke", her er hele min oversættelse - foreslå meget gerne forbedringer:

Voldtægtsvits

Voldtægtsvitsen er, at du var 19 år gammel.

  Voldtægtsvitsen er, at han var din kæreste.

  Voldtægtsvitsen, den havde fipskæg. Fipskæg.

  Forestil dig voldtægtsvitsen se sig i spejlet, der perfekt reflekterer den, og groome sig selv til at se mere ud som en voldtægtsvits. ”Ahhhhh”, tænker den. "Jep. Et fipskæg."

  Ikke for noget.

  Voldtægtsvitsen er, at han var syv år ældre. Voldtægtsvitsen er, at du havde kendt ham i flere år, lige siden du var for ung til at være af interesse for ham. Du kunne godt lide brug af ordet interessse, som om du var en form for viden, som nogen var desperate efter at erhverve sig, at indoptage, og spytte ud igen i en anderledes form gennem sin fipskæggede mund.

  Og så pludselig var du ældre, men stadig ikke særlig gammel.

  Voldtægtsvitsen er, ar du havde drukket wine coolers (vin + frugtjuice + danskvand LB). Wine coolers! Hvem drikker wine coolers? Folk, der bliver voldtaget, følge voldtægtsvitsen.

  Voldtægtsvitsen er, at han var dørmand og levede af at holde folk ud.

  Ikke dig!

  Voldtægtsvitsen er, at han bar kniv, og at han viste den til dig og vendte den i hånden, som om den var en bog.

  Han truede dig ikke, det vidste du godt, han var rigtig glad for sin kniv.

  Voldtægtsvitsen er, at han engang næsten dræbte en fyr ved at smide ham ud gennem et vindue. Han fortalte dig det næste dag, og han rystede, mens hans gjorde det, hvilket du opfattede som et bevis på hans følsomhed.

  Hvordan kan en viden være dum, men selvfølgelig var du så dum.

  Voldtægtsvitsen er, at han kunne finde på at fortælle dig, at I skulle på en date, og så tage dig med hen til sin bedste ven Pee Wee (Stump LB) og tvinge dig til at se wrestling (fribrydning), mens de røg sig skæve.

  Voldtægtsvitsen er, at hans bedste ven hed Pee Wee.

  OK, voldtægtsvitsen er, at han tilbad The Rock (amerikansk fribryder og filmstjerne LB).

   Fyren var totalt forelsket i The Rock. Han syntes, det var fantastisk, hvad han kunne gøre med sit øjenbryn.

  Voldtægtsvitsen er, at der på hans boghylde bare stod en bunke paperbacks om seriemordere. Du forvekslede dette med en være optaget af historie, og på grund af denne misforståelse forærede du ham et eksemplar af Günther Grass’ Mit århundrede, som han ikke engang forsøgte at læse.

  Det bliver sjovere endnu.

  Voldtægtsvitsen er, at han skrev dagbog. Mon han nogensinde skrev om voldtægten i den?

  Voldtægtsvitsen er, at du engang læste i den, og han snakkede om en pige. Han kaldte hende Frk. Geografi og sagde, ”han havde ikke længere den trang, når han så på hende”, ikke efter han havde mødt dig. Tæt på, frk. Geografi!

  Voldtægtsvitsen er, at han var din fars high school-elev. Din far underviste i Religion. Du hjalp ham med at rydde op i hans klasseværelse ved årets slutning, og han lod dig tage de mest slidte skolebøger med hjem.

  Voldtægtsvitsen er, at kendte dig, da du var tolv år gammel. En gang hjalp han din familie med at flytte to stater væk, og du kørte med ham fra Cincinnati til St. Louis, bare jer to, og han talte hele vejen. Han havde konstant skrå i munden, og du sagde til ham, at det var ækelt, og han grinede, og spyttede juicen gennem sit fipskæg ned i en Mountain Dew-flaske.

  Voldtægtsvitsen er, at, for fanden, du burde have forudset set det. Voldtægtsvitsen så godt som skriver sig selv.

  Voldtægtsvitsen er, at du lå på maven. Voldtægtsvitsen er, at du bar en køn grøn halskæde, som din søster havde lavet til dig. Senere klippede du den halskæde i stykker. Madrassen føltes på en særlig måde, og din åbne mund føltes på en særlig måde mod den, som om du talte, men du vidste, at det gjorde du ikke. Som om din mund var åben ti år ind i fremtiden og reciterede et digt, der hed Voldtægtsvits.

  Voldtægtsvitsen er, at det stykke tid ikke ligner sig selv, det bliver mere forfærdeligt og mere beboeligt og indretter sig efter dit behov for at gå dybere ind i det.

  Akkurat ligesom kroppen, der snarere end en konkret form er en egenskab.   

  Du ved, at tidens krop er elastisk, den kan tåle næsten hvad som helst, du udsætter den for, og heler sig hurtigt.

  Voldtægtsvitsen er, at selvfølgelig var der blod, som hos mennesker befinder sig tæt på overfladen.

  Voldtægtsvitsen er, at du tog hjem, som om ingenting var sket, og grinede af det næste dag og dagen efter igen, og når du fortalte folk om det, grinede du, og det var voldtægtsvitsen.

  Der gik et år, før du fortalte dine forældre om det, fordi han var som en søn for dem. Voldtægtsvitsen er, at da du fortalte det til din far, slog hans korsets tegn over dig og sagde: ”Jeg forlader dig al synd, i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”, hvilket i sin totale åndssvaghed var utroligt sødt.

  Voldtægtsvitsen er, at du var skør de næste fem år og var nødt til at flytte fra by til by og fra stat til stat, og hele dage forsvandt i et afløb af at spekulere over, hvorfor det skete. Du kunne fx stå og se på din baggård og pludselig var den der ikke, og du så ned i jordens kærne, der afspillede den samme røde begivenhed igen og igen.

  Voldtægtsvitsen er, at efter en tid så var du ikke længere skør, men tæt på, Frk. Geografi!

  Voldtægtsvitsen er, at de næste fem år foretog du ikke andet end at skrive, og aldrig om dig selv, om alt muligt andet, om æbler på træer, om øer, døde digtere og ormene der fortærede dem, og der var ingen varm krop i det, du skrev, den var et andet sted.

  Voldtægtsvitsen er, alt dette grundlæggende er ukunstfærdigt. Voldtægtsvitsen er, at du ikke skriver ukunstfærdigt.

  Voldtægtsvitsen er, at, hvis du skriver et digt, der hedder Voldtægtsvits, så risikerer du, at det bliver den eneste ting, folk vil huske om dig.

  Voldtægtsvitsen er, at du spurgte ham, hvorfor han gjorde det. Voldtægtsvitsen er, at han sagde, at det vidste han ikke, for hvad ville en voldtægtsvits ellers sige.? Voldtægtsvitsen sagde, at DU var den, der var fuld, og voldtægtsvitsen sagde, at du huskede forkert, hvilket fik til at dig til at le højt i et langt, pivåbent sekund. De wine coolers var ikke Bartles & Jaymes, men det ville have været sjovere for voldtægtsvitsen, hvis de var. Det var en eller anden tøset smag, som Passioneret Mango eller Ødelagt Jordbær, som du slugte tillidsfuldt i hjertet af Cincinnati Ohio.

  Kan voldtægtsvitser være sjove, det er spørgsmålet.

  Kan nogen del af voldtægtsvitsen være sjov? Den del, hvor den slutter – ha ha, jeg mente det ikke. Selvom du i mange år drømte om at slå voldtægtsvitsen ihjel, tømme den for alt dens blod, og fortælle den på den måde.

  Voldtægtsvitsen skriger på sin ret til at blive fortalt.

  Voldtægtsvitsen er, at det var nøjagtigt sådan, det skete.

  Voldtægtsvitsen er, at næste dag så gav han dig (Beach Boys-pladen LB) Pet Sounds. Ja, det er sandt. Pet Sounds. Han sagde, han var ked af det, og så gav han dig Pet Sounds. Kom nu, det er en lille smule sjovt.

  Indrøm.

Adams Baggesen-disning fortsat for fulde gardiner

(fra min Blæksprutte i WA Bøger i går, brevet fra Adam Oehlenschläger til Kamma Rehbek, 1807, citeret fra Kristian Arentzens seksbindsværk Baggesen og Oehlenschläger - sikke uimodståelig Oeh får B's écriture til at lyde, som at læse en negativ Morti Vizki- eller (kortprosaisk) Hans Otto Jørgensen-anmeldelse ved Erik Skyum; men rigtig fin poetik alligevel, den upolemiske snak om fantasien; centralt verbum: øjeblikkeliggør!)

Somme Mennesker komme til Verden med et hurtigt Anlæg til Modenhed, andre med en medfødt evigvarende Umodenhed. Af den sidste Slags er denne Jens. Han er og bliver en umoden Digter og staar i den Henseende lang under mange som forresten have mindre Talent end han. Jeg kjender ikke et Stykke af ham, hvor Tonen er fuldstændig vedligeholdt, som den burde være. Han deiser fra det Ene til det Andet: Skal han være djærv-naiv, bliver han pludselig fin-galant; skal han være galant, så giver han sig pludselig til at filosofere eller politisere. Skal han være vittig, saa bliver han alvorlig; skal han være alvorlig, saa spøger han. Han er den i Menneskegestalt personificerede Rumfordske Suppe, der rigtignok skal være meget nærende, men som jeg sku dog ikke gider ædt. Kartoflerne er hos ham: Borger-Iver, Ærterne: Filosofi (derfor filosoferer han som en Ærtekjælling). Gulerødderne: Fantasi, Flesket, som er det bedste: Vittighed. Paa denne Maade bespiser han ofte, ligesom vore Herre Jesus, 5000 Mand med 5 Bygbrød og 2 smaa Fiske: men jeg tro ikke, der bliver saa mange Levninger tilovers, naar man har spist.

(...)

Fantasi er den sande Verdensjæl. Det er den Kraft, som øjeblikkeliggjør os enhver forsvunden Tid og Ting og som altsaa sætter os det hele Verdensliv i sin Storhed til Skue. Den giver Stoffet, de andre Evner tilbereder det; men hvad hjælper det, at Billedhuggeren har Hammer og Mejsel, naar han ingen Marmor har. Fantasi til at opfinde og gjenkalde sig Tingene, Begeistring til at opfatte dem. Kraft til at udføre dem. Forstand til at ordne. Følelse til at levendegiøre og Vittighed til at blande, muntre og udsmykke dem - uden dette forenet frembringens intet stort Kunstværk. Og nu vor Baggesen! Du milde Himmel! Tingene rende af ned ham, i stedet for at han skulde løbe af med tingene. Og han vilde gnide Kobberrust (på Adams/Aladdins magiske lampe; se Blæksprutten)! Ja; jeg har rigtignok før set Kobbertøi pleres med en Trippelse af stødte Mursten og raadne Citroner. Æbleskivepanderne og Bouillonskjedlerne i (Adams søster) Sofies Kobber-Kjækken kan han maaske skure, men Aladdin skal Monisøren smukt holde sin Næse fra. Han har lært af Vosz at gjøre regelmæssig Hexametrer, og nu troer han, at Hexameter og Hexeri er Et og det samme, fordi de begge begynder med Hex. Forresten er han hverken trængt ind i det danske eller tydske Sprogs sande Genius: at file og runde og pynte paa Klingklang er endnu langtfra ikke at skrive et sonort, kjærnefuldt Sprog. Digtets Politur maa fremarbeides af Materien selv, som af en Guldplade; der hører ikke megen Kunst til at glassere Potteskaar. Netop denne Svæven og Svaien og Springen har ogsaa giort ham det umuligt at skrive noget Drama, hvori slige Excesser allertydeligst hevne sig. Holger Danske og Erik Eiegod ere hverken danske eller gode, mindre eiegode. Dog, hvo kunde have noget imod den underlige Person paa sin Kjephest? Hans Bøielighed, hans Luner, hans Indfald, og undertiden hans Sirlighed fortiene vel Opmærksomhed og Bifald; men naar den gale Krabat vil giøre sig til en Biedermand og betragte mig som en haabefuld Yngling, saa kan han ikke fortryde paa, at jeg offentlig læser ham Texten paa en billig og besindig og i et privat Brev til en Veninde paa en overgiven, djærv maade.